Analytikere: Afghanistan-udredning er prisværdig, men svigter på afgørende punkter

Skæve fortolkninger

DIIS finder, at legitimitetsproblemer for det nye styre efter 2001 er en væsentlig forklaring på, at Taliban kunne tage al magt. Den forståelse er mangelfuld.

Det nye styre var på ingen måde perfekt, men korruption og magtmisbrug fra stærke lokale ledere, og en regerings svindende opbakning plager en lang række lande i det globale syd, uden det fører til, at oprørsbevægelser tager magten.

Der er for lidt fokus på de millioner afghanere, som sluttede op bag det styre, der efterfulgte Talibans første periode ved magten. Valget i 2004 forløb fredeligt, og 84 procent af de registrerede vælgere deltog. Den stærke opslutning svandt med tiden, men det kan ikke sidestilles med et ønske om Talibans tilbagevenden til magten.

Der er for lidt fokus på de millioner afghanere, som sluttede op bag det styre, der efterfulgte Talibans første periode ved magten.

Jacob Kaarsbo og Jens Haarløv
Hhv. tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste og tidligere diplomat

Beskrivelsen af udviklingsindsatsen påpeger en mængde udfordringer, der har reduceret eller minimeret dens positive effekt. Analysen lider dog af, at den kredser snævert om vanskeligheder ved at skabe udvikling i områder med krigshandlinger. Analysen forbigår byområder samt steder og perioder, hvor Afghanistans regering kunne udrulle succesfulde nationale programmer inden for uddannelse, sundhed og landsbyudvikling.

Programmerne var eksempler på velkoordinerede multi-donor indsatser, hvor Danmark var en af de væsentlige spillere, der blev gennemført af den afghanske stat med teknisk assistance fra internationale organisationer og ngo.

Analysen underspiller, at det var Talibans grusomme, men succesfulde, krigsførsel, der standsede de udviklingsprogrammer, der kunne give opbakning og legitimitet til det nye styre.

Herudover er der en tendens i analysen til at se ngo'ers indsats for udvikling som generelt problematisk. I vores optik bør ngo'er rettelig kritiseres ved ukoordinerede tiltag, men til gengæld anerkendes for deres betydelige indsats som en integreret del af regeringens udviklingsbestræbelser.

Det gælder blandt andet danske DACAAR's arbejde indenfor vandforsyning og landbrug, Dansk Afghanistankomités indsats på sundhedsområdet og Dansk Folkehjælps assistance til skolebyggeri. Det kan undre, at deres indsats og erfaring ikke er medtaget i analysen.

Taliban er uforeneligt med demokrati

Analysen beklager gentagne gange, at Taliban efter dets fald og flugt til Pakistan ikke blev tilbudt en fredsordning, at Vesten skulle have afvist en fredsføler fra Taliban, og at fredsforhandlinger med Taliban først blev prioriteret i den sidste fase, hvor Taliban stod stærkt og kendte USA's absolutte ønske om at trække sig militært ud af Afghanistan.

Det savner efter vores vurdering realisme.

Der er ingen tegn på, at Talibans ledelse på noget tidspunkt ville have accepteret at indgå i et demokratisk system. Det er uforeneligt med Talibans ekstreme religiøse ideologi, og Taliban var sandsynligvis klar over, at den var langt fra at have tilstrækkelig opbakning til at kunne genindføre sit religiøse diktatur ad demokratisk vej. Taliban afviste invitationer fra både præsident Karzai og præsident Ghani til at etablere sig som politisk parti.

Der er ingen tegn på, at Talibans ledelse på noget tidspunkt ville have accepteret at indgå i et demokratisk system.

Jacob Kaarsbo og Jens Haarløv
Hhv. tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste og tidligere diplomat

Det ville samtidig kræve, at Taliban standsede sit samarbejde med terrorgrupper som al Qaida, hvilket hele vejen igennem har været en urealistisk præmis.

Taliban og al Qaida er vævet sammen af familiebånd, de har kæmpet sammen, og en stor del af Talibans ledelse er al Qaida-medlemmer. Det gælder blandt andet den nuværende indenrigsminister, Siraj Haqqani. Al Qaidas leder, Ayman al-Zawahiri fik efter Talibans magtovertagelse en bolig i et centralt område med dyre villaer i Kabul, hvor han blev dræbt af en amerikansk drone i 2022.

At det ville have været muligt for Taliban at vælge at etablere sig i det ny samfund, blev vist af den tidligere ekstreme oprørsleder Gulbuddin Hekmatyar. Han fik efter års væbnet modstand amnesti og blev fjernet fra FN's terrorliste. Han genetablerede sit anti-demokratiske parti og deltog i præsidentvalget i 2019. Det er sigende for Talibans ekstremisme, at de i 2024 forbød Hekmatyars parti.

En mærkværdig udeladelse

I analysen er et afsnit indsat om den betydelige støtte fra Pakistan til Taliban. Senere beskrives Pakistans samarbejde med det afghanske Haqqani-netværk, der fra sin base i Pakistan udførte terroraktioner i Afghanistan og endte med at tilslutte sig Taliban.

I konklusionerne er Pakistans støtte imidlertid på mærkværdig vis fjernet som en af de væsentligste forklaringsfaktorer.

Det er hinsides enhver tvivl, at den pakistanske efterretningstjeneste leverede afgørende støtte til Taliban fra Talibans magtovertagelse tilbage i 1996 og frem. De pakistanske magthavere så det som i deres interesse at holde Afghanistan loyalt og svagt og for alt i verden uden for indisk indflydelse. Den daværende pakistanske premierminister lykønskede Taliban over at have kastet Afghanistans slavelænker ved Talibans magtovertagelse i 2021.

Støtten betød, at Talibans ledelse i hele perioden 2001-2021 kunne operere fra Pakistan og Taliban kunne modtage våben, træne, få finansiering, behandle sårede og efter behov kunne trække sig tilbage til tilholdssteder i Pakistan. 

Analysens konklusioner om Pakistans motiver bag støtten er utilstrækkelig.

Jacob Kaarsbo og Jens Haarløv
Hhv. tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste og tidligere diplomat

Analysens konklusioner om Pakistans motiver bag støtten er utilstrækkelig. Det er for lidt at medgive, at "Pakistan også spillede en tvetydig rolle i balancegangen mellem egne sikkerhedsinteresser og rollen som USA's allierede i Krigen mod Terror".

Analysen angiver korrekt, at pakistanske civile også blev dræbt i perioden som følge af droneangreb fra USA og det pakistanske Talibans drab på civile og sikkerhedsstyrker. Det er selvsagt tragisk, men det var reelt en utilsigtet sideeffekt af Pakistans egen støtte til Taliban i Afghanistan.

Vi kan tilslutte os USA's tidligere ambassadør i Kabul og forhandler af tilbagetrækningsaftalen med Taliban, når han peger på de to helt væsentlige svigt i den amerikansk-ledede koalitions bestræbelser på at sikre Afghanistan: at vi ikke evnede at sætte ind over for Talibans fristed i Pakistan, og at vi ikke evnede at opbygge effektive afghanske sikkerhedsstyrker.

Det var de to helt afgørende årsager. Det er en alvorlig svaghed, at analysen underspiller det første svigt og ikke i konklusionerne drøfter læring og modforholdsregler i fremtidige lignende situationer. Det andet kan vi tilslutte os, og det bekræftes på udmærket vis i analysen.

Det er en vigtig lære af vestlig involvering i Afghanistan, Irak, Mali med flere at tidlig opbygning af lokalt funderede sikkerhedsstrukturer og et troværdigt retssystem er afgørende for hele samfundsopbygningen, befolkningens opbakning og evnen til at modstå oprørsbevægelser og deres udefrakommende støtter.

En prisværdig udredning

Taliban kunne i en periode efter magtovertagelsen letkøbt sole sig i befolkningens tilfredshed med ophøret af krigshandlinger, fordi den selv havde standset sine angreb.

Det er afløst af mangel på jobs og indkomst, en humanitær krise og en stadig stigende undertrykkelse – ikke mindst af piger og kvinder. Nabolande sender med øget anvendelse af tvang afghanske flygtninge tilbage til en uvis skæbne – tæt ved 1,3 millioner er returneret i 2025.

For omverdenen er terrortruslen fra Afghanistan reel. Al Qaida og tilknyttede bevægelser kan operere fra Afghanistan, uden Taliban skrider ind. Taliban har ikke formået at kontrollere Islamisk Stat.

Den kalder sig i Afghanistan ISIS-Khorasan eller ISIS-K. ISIS-K har gennemført angreb i Afghanistan, Tyrkiet, Iran, Rusland plus Europa og USA, herunder i 2024 knivangreb med tre dræbte i Solingen, Tyskland og i 2025 ti dræbte ved påkørsler i New Orleans.

FN's monitoreringsgruppe for de globale terrortrusler konstaterer i juli i år, at ISIS-K udgør den største terrortrussel, såvel regionalt som internationalt.

Det er prisværdigt, at DIIS-udredningen – midt i vores altoverskyggende fokus på Trump, Ukraine og Gaza – søger at indkredse årsagerne til, at Taliban med vold kunne genvinde magten i Afghanistan i 2021, men visse konklusioner bør justeres, før analysen for alvor kan bidrage til danske indsatser for at undgå tragedier som den, der udspiller sig aktuelt i Afghanistan med negative regionale og globale konsekvenser.