Centralforeningen for Stampersonel: Forsvarets største udfordring er at fastholde soldaterne

Statsministerens budskab til Forsvarschefen var ikke til at tage fejl af tidligere på året: “Køb, køb, køb,” lød det.

Der bliver i øjeblikket lavet aftaler om indkøb af materiel og udrustning for milliarder, men frygten er, at det hele kommer til at stå og ruste op på depoterne, fordi der ikke er soldater til at operere og vedligeholde det.

Soldatermangel går igen i hele Europa

Der er nemlig kun de soldater, som der er, og det er allerede nu ikke tilstrækkeligt.

Det kan vi blandt andet se på den næsten intense måde, hvorpå tjenestesteder og værn går på strandhugst hos hinanden for at tiltrække soldater. Bedst udtalt ved den nyoprettede flyvestation i Skalstrup, hvor man har hentet medarbejderne fra alle andre steder i Forsvaret.

Det skaber naturligvis frustrationer de steder, hvor man nu mangler endnu flere kollegaer, og det er ikke en holdbar løsning. Men lige nu er det den eneste løsning. Forsvaret har nemt ved at rekruttere, men kan ikke fastholde.

Forsvaret kan for nuværende ikke konkurrere med det øvrige offentlige arbejdsmarked på lønområdet.

Jesper Korsgaard Hansen
Formand for Centralforeningen for Stampersonel

Og hvis bemandingsproblemerne skal løses, og alle de nyindkøbte kapaciteter bemandes, så kræver det, at soldaterne bliver i Forsvaret.

Konkurrencen fra resten af arbejdsmarkedet er benhård, og der skal tages drastiske midler i brug, hvis vi skal lykkes med at opbygge den nødvendige kampkraft og understøtte den vigtige politiske dagsorden om at kunne forsvare landet.

Det er ikke kun i Danmark, at manglen på soldater står i vejen for oprustningen.

I Norge frygter man, at manglen på medarbejdere vil kuldsejle opbygningen af en tredje brigade til afskrækkelse af russerne.

I Tyskland råder man for eksempel over 180.000 soldater på trods af, at der burde være 200.000. På den baggrund er det svært at se, hvordan man skal skaffe 260.000 soldater i 2030, som pt. er målet.

Lønnen er afgørende

Forsvaret har allerede gjort meget for at fastholde og rekruttere, siger ministeren. Og det er korrekt, at Forsvaret har iværksat flere initiativer.

Man har blandt andet genindført kontraktformer, der giver ret til uddannelse med løn samt igangsat forskellige HR-initiativer, som bestemt er positive, men det er ikke tilstrækkeligt og skal følges op af et lønløft, hvis Forsvaret skal kunne konkurrere med resten af et arbejdsmarked, der hungrer efter arbejdskraft.

Politikerne er begyndt at varme op til en drøftelse af soldaternes lønninger. Spørgsmålet er, om man tør at give lønnen et så betydeligt løft, at det reelt får en effekt som både fastholdelses- og rekrutteringsværktøj.

Andre steder i Europa har man allerede justeret på lønnen for at tiltrække flere soldater. Enten ved at hæve lønningerne generelt eller ved at lave forskellige tillæg, der kan give ekstra i lønposen.

Man har indset, at soldater også kigger på lønsedlen, når de overvejer næste skridt i deres karriere. Ligesom alle andre faggrupper i øvrigt.

Løn er en afgørende faktor. Også for soldaten.

Jeg taler ikke om, at soldaten skal være lønførende, men om at lønnen skal være forsvarlig. Der skal være en lønudvikling, som gør, at den enkelte kan se sig selv i Forsvaret. Også når man stifter familie og får børn, hus og bil.

Soldaterne er mere værd end det, de tjener

Det er på tide, at politikerne begynder at have fokus på, at Forsvaret skal kunne tiltrække og fastholde soldater.

Men jeg og mine medlemmer savner, at der kommer effektive løsninger på bordet. Det handler om Danmarks sikkerhed, og som statsministeren har dikteret, er tempoet afgørende.

Når opgaven er så vigtig, er politikerne nødt til at gøre noget ved lønnen. Det handler også om anerkendelse af de mennesker, der har taget det enorme ansvar at holde os alle sammen sikre og trygge i en usikker verden. Normalt siger man, at man får den løn, man er værd.

Men jeg mener, at soldaterne er meget mere værd end det, de tjener.

Forsvaret kan for nuværende ikke konkurrere med det øvrige offentlige arbejdsmarked på lønområdet, og man kan ikke betale sine varer hos købmanden med fædrelandskærlighed og gode HR-initiativer.

Hvis politikerne har modet, kan de hurtigt gøre noget ved Forsvarets største udfordring – også uden at gå på kompromis med den danske model og den måde, vi aftaler løn på i Danmark. Det har man tidligere gjort med andre faggrupper.

Løn er løsningen.