Bliv abonnent
Annonce
Debat

Danske Beredskaber: Samfundssikkerhed kræver et stærk kommunalt redningsberedskab

Tallene siger det klart; det er de kommunale primærberedskaber, der kommer danskerne til hjælp, når ulykkerne rammer. Derfor er det vigtigt, at det kommunale beredskab får en fremtrædende plads i beredskabsaftalen, skriver Bjarne Nigaard.
Tallene siger det klart; det er de kommunale primærberedskaber, der kommer danskerne til hjælp, når ulykkerne rammer. Derfor er det vigtigt, at det kommunale beredskab får en fremtrædende plads i beredskabsaftalen, skriver Bjarne Nigaard.Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
8. januar 2025 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) sagde det ret klart, da han 29. august 2024 sammen med syv andre ministerier videregav ansvaret for store dele af samfundssikkerheden til den nytiltrådte minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V).

"Vi står i dag over for et mere alvorligt trussels- og risikobillede, end vi har stået over for i mange år. Truslen fra cyberangreb, hybrid krigsførelse, sabotage og ekstreme vejrhændelser illustrerer behovet for at styrke prioriteringen og den tværgående koordination af arbejdet med samfundssikkerhed. Det er et utroligt vigtigt arbejde med at gøre det danske samfund mere robust," pointerede justitsministeren.

Men en uge inde i 2025 er der fortsat ingenting forandret i den virkelighed, beredskabet arbejder med ude i landet, og dermed er danskerne endnu ikke blevet bedre stillet i forhold til de mange trusler, som også statsministeren bekræftede flere af i sin nytårstale til danskerne.   

Vi ved ikke, hvornår næste hændelse rammer Danmark, så det kan blive nødvendigt, før vi tror det, at beredskabet er oppe i gear.

Bjarne Nigaard
Sekretariatschef, Danske Beredskaber

Der er stadig et presserende behov for, at vi skaber bedre rammer for hele redningsberedskabet i Danmark, så vi kan følge med udviklingen i de udfordringer, vi kommer til at stå overfor.

Vi ved ikke, hvornår næste hændelse rammer Danmark, så det kan blive nødvendigt, før vi tror det, at beredskabet er oppe i gear.

Hos Danske Beredskaber håber vi, at en beredskabsaftale lander først i det nye år, og at det bliver en aftale med fagligt fokus på at opgradere både primærberedskabet i kommunerne og det statslige assistanceberedskab.

40.000 udrykninger i de kommunale beredskaber

Med udrykninger til cirka 40.000 hændelser i forbindelse med brand, trafikuheld, oversvømmelser, sammenstyrtninger og andre ulykker hvert år, er det de 29 kommunale primærberedskaber, der i alle tilfælde har indsatsledelsen og ansvaret for at redde liv og værdier.

Oven i dette kommer opgaverne med det forebyggende arbejde, hvor det kommunale beredskab årligt går på mere end 25.000 brandsyn for at sikre, at børnehaver, skoler, plejehjem, sygehuse og andre vigtige samfundsfunktioner har en tilstrækkelig brandsikkerhed.

I lige under 300 hændelser om året indsættes ekstra assistance i form af de unge værnepligtige under uddannelse i Beredskabsstyrelsen – men langt oftere sørger vi for hurtigere hjælp fra nabostationen eller naboberedskabet med deres professionelle brandfolk.

Læs også

Tallene siger det altså klart; det er de kommunale primærberedskaber, der kommer danskerne til hjælp, når ulykkerne rammer, og derfor er det vigtigt, at også det kommunale beredskab får en fremtrædende plads i beredskabsaftalen.

Den nuværende kapacitet vil ikke slå til i fremtiden

9. januar skal partierne bag forsvarsforliget igen mødes for at finde en løsning på sikringen af det civile Danmark hos Torsten Schack Pedersen.

Hos Danske Beredskaber håber vi, at man fra politisk hold vil sikre sig, at der laves en grundig faglig analyse af fremtidens krav til hele redningsberedskabet, og at man derudfra tager de fornødne skridt og investerer i og opgraderer beredskabet – og særligt det kommunale primærberedskab, som er helt tæt på danskerne, når kriser eller hverdagshændelser rammer.

I Danske Beredskaber har vi længe talt for en styrkelse af specielt det borgernære beredskab, da samfundsudviklingen og den geopolitiske virkelighed betyder, at opgaverne udvikler sig hurtigere, end beredskabet kan følge med til, og det er på høje tid, at der sker noget på området.

Husk hele redningsberedskabet i en beredskabsaftale. Ellers mister vi evnen til at passe på hele Danmark.

Bjarne Nigaard
Sekretariatschef, Danske Beredskaber

Uanset de mange dedikerede og dygtige brandfolks indsats, så kalder fremtiden på ændringer, for det kommunale beredskabs nuværende kapaciteter vil ikke slå til, når vi skal være klar til klimahændelser i større, voldsommere og hyppigere omfang, et samfund med nye risici i form af elbiler, Power-to-X, ammoniak, brint og solceller overalt - og et højt digitaliseret samfund med risici for hybride angreb og svigt af vigtige forsyningskæder for borgerne.

Nye opgaver inden for klima og civilbeskyttelse 

Løsningen er ikke at investere alene og kortvarigt i centralt oplagret standardmateriel og flere unge værnepligtige. Løsningen er på fagligt grundlag at fremtidssikre den hurtige, kvalificerede hjælp tæt på borgerne.

Hvis vi skal være klar til den nye fremtid, skal vores materiel, vores indsatstaktik og uddannelse, og vores evne til at kunne forudse og analysere hændelser og scenarier – alt sammen tættest muligt på borgerne - følge med de nye opgaver inden for eksempelvis klima, energiomstilling og civilbeskyttelse op i gear.

Ellers kommer vi til at svigte, selvom det er det absolut sidste vi vil.

Så kære politikere, husk hele redningsberedskabet i en beredskabsaftale. Ellers mister vi evnen til at passe på hele Danmark.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026