
For et årti siden var verden vitterlig en anden. Især Amerika var anderledes. Dengang troede de nemlig på midten.
Jonathan Alter, en af USA's bedste politiske iagttagere, udgav i 2012 en fremragende analyse af Barack Obamas første fire år som præsident. I bogen 'The Centre Holds' redegjorde han for, hvordan USA's valg i den periode dokumenterede, at den politiske midte altid vandt.
Jeg var USA-korrespondent dengang – og ja, dengang virkede analysen og pointen korrekt. Obama var tæt på at samle nationen. Han vandt store valgsejre, han nød solid opbakning, og han insisterede på at forsøge at forene.
Mantraet var, at man ikke skulle dele nationen op i modsætninger, men at man skulle huske, at landet hed Amerikas Forenede Stater.
Well, well… I dag ser verden unægtelig anderledes ud. Ikke mindst USA. Fra det øjeblik Obama forlod den politiske scene, forsvandt midten i amerikansk politik. Både Demokraterne og Republikanerne afviste den bløde midte. I stedet gik de ud på fløjene.
Bernie Sanders var tæt på at blive demokratisk præsidentkandidat i 2016 på en i virkeligheden revolutionær politik – især fordelingspolitisk, hvor Sanders ligner den danske venstrefløj. Han betragter midten som en kirkegård for progressive ideer.
Men det er selvfølgelig især Donald Trump, som har smadret midten. Fra det øjeblik, han meldte sig på banen som republikansk præsidentkandidat i sommeren 2015, har han konstant raset mod alle de "idioter", der indgår kompromisser.
I 2016 maste han først den republikanske elite i primærvalget og dernæst Hillary Clinton, ikoniseringen af eliten, ved præsidentvalget.
I de fire år han var præsident, foragtede han kompromisset, og hans kampråb "dræn sumpen!" var indbegrebet af hans linje. Levebrødspolitikere er "tosser", som kun er ude på at mele deres egen kage, lyder det.
I dag er Trump tæt på at blive præsident igen. Pilen peger i hans retning lige nu. Det er der en række argumenter for, som jeg redegjorde for i min seneste kommentar i Altinget.
Nu vil jeg imidlertid holde fast i præmissen for, hvorfor Trump overhovedet eksisterer som politisk kraft. Det er nemlig her, han sender en advarsel til resten af verden – også til dansk politik.
Uligheden er blevet så slem, at de rigeste stikker af med væksten, mens middelklassen og de fattigste står stille eller går tilbage.
David Trads
Journalist, forfatter og kommentarskribent
Selve præmissen for Trumps succes er indlysende – nemlig at en meget stor del af amerikanerne har mistet tilliden til selve demokratiet i en abstrakt forstand og til den etablerede politiske elite i konkret forstand.
Tilliden til systemet er væk. Tabet skyldes to altoverskyggende udviklinger i USA fra 1980'erne og frem til nu.
For det første er der uligheden, som på alle tænkelige parametre er gået amok.
Amerikanerne er ikke imod ulighed. Tværtimod er de kapitalister. Men uligheden er blevet så slem, at de rigeste reelt stikker af med al væksten, mens middelklassen (og de fattigste) står stille eller går tilbage. Den udvikling er sket uanset, hvem der har haft magten.
For det andet er der indvandringen, der er foregået i et så hastigt tempo, at landet reelt er ved at blive omkalfatret fra klart hvidt til nu alle mulige farver og kulturer.
Mange amerikanere føler, at det går for hurtigt, for dybt, at de ikke kan genkende deres eget land og at de ikke kan følge med. Også denne udvikling er sket, uagtet hvem der sad i Det Hvide Hus.
Med andre ord: På de to områder, som flest vælgere i dag finder vigtigst – økonomien og indvandringen – er de fleste vælgere dybt utrygge ved, om den politiske elite overhovedet lytter til dem.
Uligheden steg og indvandringen fortsatte uanset om præsidenten hed Reagan, Clinton, Bush eller Obama. Derfor er de villige til at forlade det etablerede.
Trump ville aldrig kunne have lettet fra jordens overflade, hvis ikke vælgerne i så udstrakt grad havde mistet tilliden til det politiske system.
Hvis magten forsømmer at tage sig af vælgernes problemer, så er vælgerne parate til at kaste dem på porten.
David Trads
Journalist, forfatter og kommentarskribent
De kompromisser, som eliten havde vedtaget, er de fleste imod.
Vælgerne er – med et af Trumps yndlingsudtryk – parate til at "fyre" dem alle sammen.
Den advarsel, som fænomenet Trump derved sender til alle demokratier – også her i Danmark – er derfor meget simpel:
Hvis magten over tid forsømmer at tage sig af de problemer, som flest vælgere synes er vigtigst, så er vælgerne parate til at kaste dem brutalt på porten.
I Danmark er uligheden også gået amok i de forløbne tre-fire årtier. Hvert eneste år bliver dem, der i forvejen har mest, rigere, mens dem, der har mindst, bliver relativt fattigere.
Og hvert eneste år ændrer den danske befolkningssammensætning sig også, så det Danmark, der var, bliver sværere genkende. Den slags gør mange utrygge – især hvis de føler, at ingen tager sig af det.
Hvis eliten forsømmer at håndtere disse udfordringer, ja, så vil også pæne Danmark pludselig blive ramt af en politisk tsunami a la Trump.
Og apropos: Vi har prøvet det før ved jordskredsvalget i 1973, hvor Mogens Glistrup og Erhard Jakobsen stormede ind i Folketinget med samlet opbakning på godt 25 procent.
Midten holder ikke altid. Heller ikke i Danmark.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack PedersenHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- Christian Friis Bach til veteran: Dit angreb på mig er hverken rimeligt eller rigtigt
- Forsvarschef aflyste seminar for ikke at påvirke valgkamp: ”Et mærkeligt signal”
- Her er de vigtigste opgaver for Danmarks næste beredskabsminister
- Tidligere chef i Rigspolitiet om kontroversiel virksomhed: "I politiet er der ikke blind tillid til nogen leverandør"




















