De er gået fra ingenting til en usynlig og omstridt magtfaktor i dansk politik. Men hvem er lobbybureauerne egentlig?

Public affairs-bureauer vækster i antal og omfang. Men hvad betyder deres fremmarch for vores demokrati? Altinget ser nærmere på en branche, der mest opererer bag kulisserne.

Finanslove er en højtid for public affairs branchen. Også for lobbyist Benny Damsgaard tilbage i 2017, hvor Dansk Folkeparti fik fradrag for installationer af tyverialarmer med, da de indgik en finanslov med VLAK-regeringen og tidligere finansminister Kristian Jensen (V). 
Finanslove er en højtid for public affairs branchen. Også for lobbyist Benny Damsgaard tilbage i 2017, hvor Dansk Folkeparti fik fradrag for installationer af tyverialarmer med, da de indgik en finanslov med VLAK-regeringen og tidligere finansminister Kristian Jensen (V). Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Katrine Falk LønstrupSine Riis Lund

Det skulle gå hurtigt.

For regeringens udspil til en finanslov var næsten på plads.

Det konstaterede den professionelle lobbyist Benny Damsgaard, da et alarmfirma i 2017 kontaktede ham.

Han tog opgaven. Herfra kontaktede han blandt andet tidligere kollegaer fra Slotsholmen og brugte sin ekspertise i dansk politik.

Lobbyisten var på arbejde.

Og fem måneder senere, en fredag i december 2017, kunne Benny Damsgaard med glæde konstatere, at fradrag for installation af tyverialarmer var kommet på finansloven.

Her stod halvanden sætning om det. Men det var halvanden meget vigtig sætning.

Benny Damgaard er en af hundredvis af professionelle lobbyister, der bliver hyret af danske såvel som udenlandske virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder til at skaffe sig indflydelse.

For når politikere i dag skal købe kampfly, placere en motorvej eller overvejer en afgift, så kan de godt forvente, at public affairs branchen bag kulisserne er trukket i arbejdstøjet. 

Det er en af de mest markante udviklinger i dansk politik.

Anne Skorkjær Binderkrantz
Professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

Men de såkaldte public affairs-bureauer er som branche et nyere fænomen i dansk politik.

For da forskere i starten af nullerne analyserede demokratiet og magten i Danmark i den første magtudredning var public affairs en branche, der stort set ikke fandtes.

Firmaer som Rud Pedersen, Ulveman & Børsting, Grace og Navigate er siden skudt frem. Og de omsætter stadig mere og ansætter stadig flere.

“Det er en af de mest markante udviklinger i dansk politik,” siger professor Anne Skorkjær Binderkrantz, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Alligevel ved vi meget lidt om, hvordan de opererer, og hvem de gør det for.

Alarmer på finansloven

Folkene fra alarmfirmaet troede tilbage i 2017, at de var i god tid, men embedsmandssporet var lukket. Fagministerierne havde for længst afleveret deres input.

Regeringssporet var reelt også en blindgyde.

“Det eneste, jeg kunne gøre, var at tage det politiske spor igennem Dansk Folkeparti, som havde den parlamentariske kraft til at presse det ind,” fortæller Benny Damsgaard.

Dansk Folkeparti var dengang et magtfuldt støtteparti for VLAK-regeringen. Især når der skulle forhandles en finanslov.

Benny Damgaard, der er tidligere mangeårig pressechef på Christiansborg for Konservative, rakte ud til en bekendt i toppen af Dansk Folkeparti og fik stablet et møde mellem brancheforeningen og den relevante DF-ordfører på benene. 

“Få politikere bryder sig om at give enkeltvirksomheder en økonomisk fordel, så derfor tog brancheforeningen møderne,” siger Benny Damsgaard, der i 2019 stiftede conXus Public Affairs, er politisk kommentator og ekstern lektor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. 

Men inden mødet skulle forslaget “pakketeres politisk på den rigtige måde”. 

Det eneste, jeg kunne gøre, var at tage det politiske spor igennem Dansk Folkeparti.

Benny Damsgaard
Stifter af conXus Public Affairs og ekstern lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

“Jeg fik lavet en masse baggrundsinformation, som dokumenterede, at tyverialarmer var en god måde at forhindre indbrud - i særdeleshed lidt langt fra de store byer – og at mange af tyvene havde anden etnisk baggrund end dansk og kom syd for grænsen.” 

Benny Damsgaard kontaktede senere også en bekendt, der var særlig rådgiver for en minister. 

“Jeg sagde, at det her forslag nok ville komme i forhandlingerne, og jeg foreslog, at de skulle tage en pris for det og lade være med at skyde det ned. Regeringen syntes egentlig, det var et fint forslag. Og hvis Dansk Folkeparti ville have det – og fik det – ville de måske ikke kræve noget, som var mere irriterende.” 

Herfra var resten op til de politiske forhandlinger, men i december 2017 kom resultatet af indsatsen:

Installation af tyverialarmer var en del af BoligJobordningen på finansloven. 

Oversætter politik

Flere kilder fortæller, at en god public affairs rådgiver først og fremmest skal kende systemet, tænke strategisk og forstå, hvad der driver de politiske beslutninger. 

Og så skal man kunne oversætte politisk logik til et sprog, som virksomhederne forstår. 

“Folk i virksomheder tænker ofte meget rationelt og i bundlinjer. Derfor bliver de tit forundrede, når politikerne ikke bare kan se, at dét her faktisk er den eneste fornuftige løsning. Men politik er nogle gange præget af andre rationaler,” fortæller Jan Juul Christensen, der blandt andet har været partner i Rud Pedersen og partisekretær i Socialdemokratiet, og tilføjer:

“Så at kunne forstå og oversætte det til, hvad man kan kalde et corporate sprog, er den vigtigste egenskab.” 

Public affairs handler også om, at nogen har brug for at forstå politik i fortrolighed.

Sune Wæsel
Stifter og partner i Grace Public Affairs

I den offentlige debat fylder betydningen af netværk som salgsvare rigtig meget. 

De kilder, Altinget har talt med fra branchen, kalder det dog en forældet og overvurderet tankegang, hvis man tror, at det handler ene og alene om netværk.

“I min verden er det lidt en 1.0-tilgang til public affairs at tro, at det kun handler om at ansætte en person, der så lige kan ringe til sine tidligere partifæller eller sin tidligere institution,” siger Jan Juul Christensen og fortsætter:

”Sådan fungerer det ikke. For mig at se er det afgørende at kunne rådgive virksomheder ind i en ny, politisk virkelighed.” 

Omvendt er kilderne også enige om, at man ikke kommer langt i branchen, hvis man ikke har telefonnumre og kontakter til de rigtige kilder, når man forsøger at udøve indflydelse på for eksempel finansloven eller en anden politisk aftale. 

Og her er både politikere og embedsfolk interessante - men ofte på hver sin måde. 

”Man går til politikerne for at se, om man kan påvirke noget og få dem til at løfte en problemstilling. I forhold til embedsmænd er det mere informationsindsamling, man går efter. Hvor er en given sag henne? Hvad kommer der til at ske? Kan de sige noget yderligere om, hvad det går ud på?” fortæller Jan Juul Christensen. 

Læs også

Sælger netværk

En opgave, som Altinget har fået aktindsigt i, viser, at netværk stadig spiller en rolle. I 2018 indgik Ringkøbing-Skjern Kommune nemlig en aftale med Primetime, der skulle hjælpe med at få udvidet rute 15 mellem Herning og Ringkøbing.

I sagsfremstillingen til de lokale politikere fremhæves Thomas Juul-Dam, tidligere særlig rådgiver for Helle Thorning-Schmidt, og Lars Barfoed, tidligere transportminister, der "begge har et særdeles attraktivt netværk på Slotsholmen".

“Et samarbejde med Primetime forventes at øge sandsynligheden for at få udvidet rute 15 betragteligt,” skriver embedsfolk i kommunen.

Politikerne samarbejdede med Primetime fra september 2018 til juli 2020 til 38.000 kroner om måneden. Et flertal i Folketinget besluttede i juni 2021 at udvide rute 15 for over en milliard kroner.

Markant udvikling

Fremvæksten af public affairs-branchen er en del af et større billede, hvor mange flere mennesker arbejder professionelt med interessevaretagelse.

De klassiske interesseorganisationer har fået større sekretariater, men det er også blevet mere hyppigt at se ansatte, der arbejder med interessevaretagelse, i private virksomheder og offentlige institutioner, fortæller Anne Skorkjær Binderkrantz:

“Så det er en meget markant udvikling. Også i det helt store perspektiv for vores demokrati.”

Alligevel ser hun en særskilt potentiel udfordring for demokratiet ved public affairs branchen, både for politikere og befolkningen.

“Ved interesseorganisationer ved man, hvem de har ansat, og hvilke interesser de varetager. Public affairs-bureauer arbejder for mange forskellige kunder, hvilket gør det svært at gennemskue, hvem der arbejder for hvad, og hvor mange ressourcer der bruges,” siger hun.

Øget ulighed

Anne Skorkjær Binderkrantz ser også en risiko for, at branchen skaber en større ulighed, når det kommer til interessevaretagelse. 

Folk i virksomheder tænker ofte meget rationelt og i bundlinjer. Derfor bliver de tit forundrede, når politikerne ikke bare kan se, at dét her faktisk er den eneste fornuftige løsning.

Jan Juul Christensen
Tidligere partner i Rud Pedersen og partisekretær i Socialdemokratiet

“Det er jo ikke alle, der har råd til at få adgang til deres netværk og procesviden,” siger hun. 

Benny Damsgaard påpeger omvendt, at “så længe, der har været politiske beslutningsprocesser, har der været politiske aktører, som har haft større gennemslagskraft eller flere ressourcer til at udøve indflydelse”. 

Så jeres branche har ikke været med til at forstærke den tendens? 

“Nej. Det skævvrider ikke mere end tidligere," siger Benny Damsgaard. 

Anne Skorkjær Binderkrantz bekymrer sig også for, at en lille gruppe af folk – som kender hinanden, bevæger sig i de samme kredse, har haft lignende stillinger og ofte deler ensartede ideer om politik – kan få for stor indflydelse.

“Du risikerer at få en klasse af professionelle interessevaretagere, der bliver for forskellige fra dem, de skal repræsentere. Det kan skabe afstand til befolkningen,” siger hun og uddyber:

“Via interesseorganisationer får vi alle mulige forskellige synspunkter ind i politik, om det så er patientforeninger, miljøorganisationer eller erhvervsinteresser. Men hvis alle de stemmer bliver fremført af professionelle lobbyister, der ligner hinanden, så fungerer den kanal ikke så godt længere.” 

EU-lande regulerer 

I de senere år er EU’s medlemsstater begyndt at regulere lobbyvirksomheder betydeligt.

Ifølge EU’s Revisionsret har otte medlemsstater obligatoriske registreringssystemer for lobbyister, mens fire har frivillige systemer. 

Finland har som første nordiske land indført et åbenhedsregister i år, og i Sverige vil et parlamentarisk udvalg i februar 2025 afgøre, om landet skal indføre regler for gennemsigtighed, der blandt andet vil kræve indberetning af møder med interesseorganisationer.

“Det er slående, at Danmark er et af de eneste lande, hvor man ingen regulering har af lobbyisme helt generelt. Det eneste, vi har, er de her regler om partistøtte, og det er jo også nogle voldsomt hullede regler. Vi har bare ingenting,” siger Anne Skorkjær Binderkrantz.

Hun mener, at Danmark med fordel kan overveje regulering, eksempelvis ved at sige at offentlige myndigheder skal oplyse, hvis de bruger public affairs bureauer, eller at public affairs bureauer skal være åbne om deres kundeforhold.

Fortrolighed før åbenhed

Det er stifter og partner i Grace Public Affairs Sune Wæsel uenig i. Han mener derimod, at regulering ville blive en hæmsko for den demokratiske samtale.

“Public affairs handler også om, at nogen har brug for at forstå politik i fortrolighed, og hvis det hele skal lægges frem i medierne og udstilles af alle mulige, så får man ikke den samtale. Men behovet er der stadig, og den ville bare flytte et andet sted hen,” siger Sune Wæsel i et længere interview med Altinget. 

Det er slående, at Danmark er et af de eneste lande, hvor man ingen regulering har af lobbyisme helt generelt.

Anne Skorkjær Binderkrantz
Professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

For Benny Damsgaard er lobbyisme som udgangspunkt positivt for det politiske system: 

“Lovgivningen bliver alt andet lige bedre, når politikeren får mere information ind fra aktører, som han eller hun måske ikke talte med ellers.” 

Men det bør foregå åbent og transparent, mener han: “Jeg synes, det er helt naturligt, at man har et register, hvor lovgivere kan slå op, hvem der ringer til dem, og hvem de arbejder for.”

I forsøget på at belyse public affairs branchens usynlige magt, har Altinget kontaktet fire nuværende og en tidligere folketingspolitiker på tværs af politiske skel for at høre om deres erfaringer. De er enten ikke vendt tilbage eller har afvist at tale med Altinget.

Magtudredning 2.0

I starten af nullerne vurderede forskerne bag Danmarks første magtudredning, at public affairs-branchen var for lille til at undersøge nærmere.

Samme vurdering kom Anne Skorkjær Binderkrantz frem til i 2010, da hun forskede i interessevaretagelse i de politiske arenaer. 

I dag er hendes vurdering en anden.

“Det meste lobbyisme kommer stadig fra de klassiske organisationer. Men i dag får man ikke et overblik over lobbyisme og interessevaretagelse i Danmark uden at have public affairs-branchen med,” siger Anne Skorkjær Binderkrantz.

I 2010 var forskernes bedste gæt, at lobbybureauerne bestod af 30-40 personer i alt. I 2024 svarer det til antallet af ansatte i blot ét af de større bureauer.

En vigtig opgave for Magtudredningen 2.0, der i 2022 blev sat i gang af Folketinget, bliver derfor at skabe et overblik over lobbyverdenen, lyder det fra Anne Skorkjær Binderkrantz, der selv er medlem af forskningsledelsen.

“Jeg forventer klart, at public affairs-branchen bliver en del af magtudredningen denne gang.” 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Skorkjær Binderkrantz

Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, medlem af forskningsledelsen for Magtudredningen
cand.scient.pol (Aarhus Uni. 2002), ph.d. (Aarhus Uni. 2005)

Benny Damsgaard

Partner og director, conXus Public Affairs, politisk kommentator, ekstern lektor, Københavns Uni., fhv. kommunikationschef, Konservative
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2005)

Jan Juul Christensen

Fhv. kommunikationsdirektør, Københavns Lufthavne
cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 1994)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024