Debat: Præsidentvalget i Ukraine er vigtigt for Danmark

DEBAT: Rusland har stormagtsambitioner, som skal tages seriøst. Netop derfor bør Danmark interessere sig mere for, hvem der bliver præsident i Ukraine 31. marts, skriver Kirstine Ottesen, bachelor i russisk, og Ida Alban Adler, cand.mag. i østeuropastudier.

Af Kirstine Ottesen og Ida Alban Adler
Hhv. journalist og bachelor i russisk og cand.mag. i østeuropastudier

Når Ukraine 31. marts vælger landets nye præsident, sker det næsten præcis fem år efter, at Ruslands annektering af Krim i marts 2014 blev gjort formel.

Ukraine har de sidste fem år været præget af voldsomme forandringer: Ud over konflikten omkring Krim er ukrainerne præget af både Majdan-bevægelsen og krigen i det østlige Ukraine.

Det er et land, som på trods af reformer stadig kæmper med økonomisk krise, massiv korruption og med et folk, der nærer en grundlæggende mistillid til landets politikere. Dertil kommer, at krigen i Østukraine ikke ser ud til at ende foreløbig, og at konflikten med Rusland senest er intensiveret med episoden i Kertj-strædet i november 2018.

Ukraine er samtidig Nato-aspirant og et land, hvis nuværende præsident har erklæret, at man inden for få år vil søge om optagelse i EU.

Der er altså tale om et land, som forsøger at skabe afstand til naboen mod øst – men samtidig er et land, hvor Rusland stadig har en del interesser og magt.

Bekymringen for Rusland stiger
I Danmark, EU og Nato stiger bekymringen for Rusland gradvist, og det diskuteres, hvornår og hvor russisk aggressivitet rammer næste gang.

Det kan derfor undre, at vi i Danmark har så begrænset fokus på situationen i Ukraine. Og det er blandt andet derfor, vi bør interessere os for, hvem der bliver valgt som Ukraines næste præsident.

Når man taler om det ukrainske præsidentvalg og Ruslands interesser i Ukraine, ser vi særligt tre områder af betydning.

For det første handler Ruslands interesser om kontrol over regionen. Et prorussisk Ukraine skaber en længere afstand til Nato-landene og udgør en bufferzone, og derfor er Rusland interesseret i at holde tæt forbindelse til Ukraine og have kontrol over landet og landets politikere.

Ønsket om kontrol dækker dog over mere end en russisk frygt og mistillid over for Nato. Det handler også om energi i form af gas. Det vurderes, at Ukraine besidder den tredjestørste skifergas-reserve i Europa, og at store dele af disse områder er placeret i det østlige Ukraine, herunder det konfliktramte Donbas.

Udvinder man skifergassen, kan det både gøre Ukraine energiuafhængig, men vil også kunne skabe konkurrence til russisk gas. Det er derfor i Gazproms, og dermed også Kremls, interesse, at skifergassen enten kommer på russiske hænder eller forbliver i jorden i et krigsramt område.

Og sidst, men ikke mindst, har Rusland stærke ideologiske og historiske interesser i at holde Ukraine i egne rækker. Den russiske kulturarv udspringer i Kiev, og den russiske kirke har sine rødder i Ukraine – derfor gjorde det også særligt ondt, da den ukrainsk-ortodokse kirke for nylig valgte at splitte med den russisk-ortodokse kirke.

Tag stormagtsambitionerne seriøst
Danmark skal interessere sig for situationen i Ukraine, ikke blot som nation, men som dansk medlem af Nato og EU. Især på grund af Ruslands rolle i Ukraine.

I Rusland bliver annekteringen af Krim og modstand imod Nato generelt opfattet som et stærkt træk og som godt for nationen. Derfor kan konflikten i Ukraine også ses som en markering af russisk styrke over for Nato, og man kan derfor forestille sig, at Rusland kan være interesseret i at blande sig i Ukraines præsidentvalg for at skabe usikkerhed i EU og Nato.

Den ukrainske sikkerhedstjeneste SBU har allerede anklaget Rusland for indblanding i valget, og det ukrainske cyberpoliti har anklaget Kreml for at orkestrere storstilede cyberangreb.

Nato, Danmark og resten af EU bør være opmærksomme på den magt, Rusland har over Ukraine, og på, hvor vigtig den magt er for Ruslands positionering som stormagt. Rusland udviser en stadig mere aggressiv ageren over for dets ”nære udland” til stor bekymring for nabostaterne, herunder vores allierede i Baltikum.

Rusland har stormagtsambitioner, og uanset hvor usandsynlige de virker, må Nato og EU tage ambitionerne seriøst og bruge dem til at forstå Ruslands udenrigspolitiske optræden.

Energi er lig magt
Og så er der det store spørgsmål om Nord Stream 2 og Ukraine: For med Nord Stream 2 sættes Ukraine i den penible situation, at Rusland ikke længere er afhængige af rørledninger til Europa, og frygten for, at der bliver lukket for gassen til Ukraine, er blevet endnu mere reel.

Nord Stream 2 kan potentielt blive et farligt energivåben og være en geopolitisk fælde – med Ukraine som den store taber.

Ukraine risikerer tårnhøje energipriser i den i forvejen hårdt pressede økonomi. Eller endnu værre, hvis man ikke makker ret over for Rusland: kolde huse.

Energi er lig med magt, og så længe Rusland har sit energivåben, er Ukraine dybt afhængig af Rusland. Dermed vil situationen mellem Rusland og Ukraine forblive uændret, uanset hvem der vinder valget 31. marts.

Russisk kontrol i regionen vil blive stabiliseret og bringe Rusland et skridt nærmere stormagtsambitionerne. 

Forrige artikel Helveg: Hvem tror stadig, at USA redder vores røv? Helveg: Hvem tror stadig, at USA redder vores røv? Næste artikel Enhedslisten: Regeringen mangler respekt for menneskeliv og demokrati Enhedslisten: Regeringen mangler respekt for menneskeliv og demokrati
Tidligere præsident Hosni Mubarak er død

Tidligere præsident Hosni Mubarak er død

DØDSFALD: Egyptens afsatte præsident, Hosni Mubarak, er død. Han besad præsidentposten i 30 år, indtil han blev afsat under de store demonstrationer i 2011.