Debat

Debat: Værnepligten menneskeliggør Forsvaret

DEBAT: Værnepligten er ikke bare et supplement til de stående styrker. Den er med til at bringe civilsamfundet og Forsvaret tættere sammen og kan bidrage til den sociale bindekraft mellem forskellige samfundsgrupper, skriver Nikolaj Høgedal Boe, samfundsfagsstuderende og tidligere sergent.

Værnepligtige tager en erkendelse af, at Danmarks sikkerhed udgøres af helt almindelige mennesker, med ud i det civile liv, skriver Nikolaj Høgedal Boe, samfundsfagsstuderende og tidligere sergent.
Værnepligtige tager en erkendelse af, at Danmarks sikkerhed udgøres af helt almindelige mennesker, med ud i det civile liv, skriver Nikolaj Høgedal Boe, samfundsfagsstuderende og tidligere sergent.Foto: Maria Hedegaard/Ritzau Scanpix
Emil Dyrby
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Nikolaj Høgedal Boe
Samfundsfagsstuderende og tidligere sergent

Netop udveksling af personel har været skelsættende for Forsvaret i den forrige forligsperiode, hvor befalingsmænd og officerer er fosset ud af deres militære stillinger som sand fra en hullet sandsæk.

Nikolaj Høgedal Boe
Samfundsfagsstuderende og tidligere sergent

Et ofte anvendt argument imod værnepligten er, at den fjerner ressourcer fra de stående styrker og dermed nedbringer kvaliteten af Forsvarets operative kapaciteter.

Dette argument synges ofte i kor af konstabler og pensionerede majorer, der har levet størstedelen af deres voksne liv i Forsvaret.

For dem er der en klar opdeling mellem Forsvaret og civilsamfund – orden og kaos. Men er dette fløjdannende synspunkt sundt for et så omstillingspræget system som Forsvaret?

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected].

Er værnepligtens funktion i denne sammenhæng ikke netop at bringe civilsamfundet og Forsvaret tættere sammen, sådan at der kan ske en dynamisk erfaringsudveksling og en sund udveksling af personel?

Kommunalkunst prioriteres højere
Netop udveksling af personel har været skelsættende for Forsvaret i den forrige forligsperiode, hvor befalingsmænd og officerer er fosset ud af deres militære stillinger som sand fra en hullet sandsæk.

Selv om det seneste forsvarsforlig kan give nyt håb for personer med ambitioner om en karriere i Forsvaret, så vil tiden vise, om de seneste års personaleflugt kan reddes af 500 ekstra værnepligtige og en pose penge.

For nok besidder Forsvaret en evne til at tilpasse sig, men kan vi virkelig forvente et forsvar, der reelt er i stand til at beskytte os, når vi siden Den Kolde Krigs afslutning har prioriteret kommunalkunst højere end at forhindre cyberangreb?

Værnepligten som social bindekraft
Denne naive prioritering er reflekteret tydeligt i nedprioriteringen af værnepligten, der tidligere udgjorde både rekrutteringsinstitution, social bindekraft på tværs af samfundsgrupper samt et kontinuerligt bidrag til det såkaldte totalforsvar, der øger Danmarks robusthed i forhold til terror, naturkatastrofer og andre uforudsete hændelser.

Det er tydeligt, at vi i dag ikke er i nærheden af det totalforsvar, vi havde engang, hvor størstedelen af den mandlige befolkning besad basale koordinerings- og beredskabsevner, fordi de på den ene eller anden måde havde beskæftiget sig med landets sikkerhed i et lille års tid.

Dette sikkerhedsaspekt er i dag visnet i skyggen af beskyldninger om nationalromantik og påstande om overflødiggørelse, blot fordi fjenden ikke længere er synlig.

Værnepligten menneskeliggør forsvar
Naturligvis er trusselsbilledet i dag vidt forskelligt fra 80'ernes koldkrigsscenarier, men vi har stadig brug for et robust totalforsvar, der kan supplere det operative forsvar.

Danmark kommer i kraft af vores Nato-medlemsskab formentlig aldrig igen til at bedrive symmetrisk krigsførsel, hvor der vil være fare for at se russiske faldskærmssoldater over Amager, men derfor har vi alligevel brug for individer, der ved, hvordan de skal agere i krisesituationer.

Af den årsag har vi fortsat brug for en hærdning af totalforsvaret gennem værnepligten – foruden en stabil rekruttering.

Rekrutteringen opnås, som det ofte antages, dog ikke kun direkte gennem værnepligten, hvor blot en sjettedel fortsætter efterfølgende, men i lige så høj grad indirekte via det bindeled, der opstår mellem Forsvaret og civilsamfundet, når værnepligtige opnår erkendelse af, at Danmarks sikkerhed skal tilskrives et system, der udgøres af helt almindelige mennesker.

Værnepligten er med andre ord med til at menneskeliggøre Forsvaret.

En erkendelse, der bringes med ud i det civile og dermed danner forudsætninger for tilgang af både militært og civilt personel såvel som civile jobmuligheder for tidligere soldater. Og mon ikke Forsvaret også får brug for kompetente mennesker i fremtiden?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00