Dokumentation: Tilsynet har kritiseret Forsvarets Efterretningstjeneste siden 2015

KRITIK: Allerede i 2018 havde Tilsynet med Efterretningstjenesterne mistanke om, at Forsvarets Efterretningstjeneste havde udleveret mangelfulde eller vildledende oplysninger. Det viser Altingets gennemgang af alle tilsynets årsrapporter siden 2015.

Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Thor Stefansson Hiis

Mandag rettede Tilsynet for Efterretningstjenesterne i en pressemeddelelse skarp kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og dens ledelse. Men flere af kritikpunkterne har været kendt af tilsynet gennem længere tid.

Det fremgår af en gennemgang af tilsynets årsrapporter, som Altinget har foretaget.

Allerede to år før en eller flere whistleblowere leverede oplysninger til Tilsynet, har det haft mistro til troværdigheden af tjenestens oplysninger. I 2018 kom Tilsynet i besiddelse af oplysninger, der indikerede, at tilsynet havde fået ”mangelfulde eller vildledende oplysninger vedrørende ét af tjenestens indhentningssystemer”.

Du kan læse hele tilsynets kritik her, mens du i denne artikel får et overblik over hovedpunkterne i de tidligere årsredegørelser fra tilsynet.

Årsredegørelse 2015 – Tilsynet med Efterretningstjenesterne

  • Allerede tilbage i 2015, året efter Tilsynet med Efterretningstjenesterne blev oprettet, opfordrede tilsynet Forsvarets Efterretningstjeneste til at foretage ”yderligere egenkontrol af udvalgte systemer.”

  • Opfordringen kom på baggrund af tilsynets kontrol af FE’s systemer til indsamling af de såkaldte rådata. Kontrollen viste, at der uberettiget var blevet søgt i rådata om en person bosiddende i Danmark. Og det er i uoverensstemmelse med tjenestens retningslinjer. FE havde dog, ifølge tilsynet, generelt behandlet rådata i overensstemmelse med lovgivningen.

  • Udover den ulovlige søgning i rådata, viste rapporten fra 2015 også, at ”tilsynet i få tilfælde fandt, at oplysninger burde have været ajourført/berigtiget, og i ét enkelt tilfælde at oplysninger om to bipersoner burde have været slettet, hvilket FE erklærede sig enig i.” Men også her var tilsynets generelle opfattelse, at tjenesten havde overholdt lovgivningens bestemmelser.

  • Tilsynet undersøgte også i 2015, om samarbejdet mellem de to efterretningstjenester FE og PET blev ført i overensstemmelse med loven. Her fandt man også et enkelt tilfælde af, at FE havde indhentet oplysninger fra PET, som ifølge tilsynet var uberettiget, altså ulovlig.
Fakta

Ved du noget?

Kontakt Altingets forsvarsredaktør, Andreas Krog, hvis du har oplysninger om FE-sagen, som du mener offentligheden bør have kendskab til. Mulighed for krypteret kommunikation og fuld anonymitet. Se kontakt oplysninger her. https://www.altinget.dk/forfatter.aspx?id=5060

(..) at FE i fire tilfælde uberettiget har foretaget målrettet indhentning mod i Danmark hjemmehørende personer henholdsvis i 20 dage i 2014, 8 måneder i 2014-2015, 4 dage i 2016 og 17 måneder i 2016-2017.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne
Årsredegørelsen 2017

Læs hele årsredegørelsen her

Årsredegørelse 2016 – Tilsynet med Efterretningstjenesterne

  • Kontrollen fra 2016 viste, at FE ikke - som adviseret i 2015 - havde udarbejdet retningslinjer for samtlige sine elektroniske indhentningssystemer for fund af en uforholdsmæssig stor andel af oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer

  • Derudover viste årsrapporten, at tjenesten generelt overholder retningslinjerne ift. behandling af rådata. Men hele syv gange blev der uberettiget indhentet data mod personer bosiddende i Danmark, hvilket er i uoverensstemmelse med retningslinjerne.

  • Tilsynets stikprøver vedrørende FE’s søgning i rådata viste, at tjenesten i 12 procent af tilfældene uberettiget har søgt i datasæt, som i overvejende grad indeholdt oplysninger om personer bosiddende i Danmark. For at FE kan søge i rådata om personer bosiddende i Danmark, skal tjenesten have en retskendelse. Det var der i disse tilfælde ikke gjort.

Læs hele årsredegørelsen her

Årsredegørelse 2017 – Tilsynet med Efterretningstjenesterne

  • Kontrollen viste, ”at FE i fire tilfælde uberettiget har foretaget målrettet indhentning mod i Danmark hjemmehørende personer henholdsvis i 20 dage i 2014, 8 måneder i 2014-2015, 4 dage i 2016 og 17 måneder i 2016-2017”.

  • Derudover viste rapporten, at FE i 20 procent af de udtrukne tilfælde uberettiget har foretaget søgning i rådata.

  • Forsvarets Efterretningstjeneste var heller ikke gode nok til at få slettet oplysninger om borgere fra Danmark. ”Kontrollerne viste tillige, at FE i udvalgte tilfælde burde have slettet oplysninger om fem i Danmark hjemmehørende personer, hvilket tjenesten erklærede sig enig i,” skriver Tilsynet med Efterretningstjenesterne i sin tilsynsrapport.

  • Og endelig så opbevarede FE i to tilfælde oplysninger om personer hjemmehørende i Danmark i strid med FE's interne retningslinjer.
Fakta

Hvem har stået i spidsen siden 2015

Chef for Forsvarets Efterretningstjeneste
  • Lars Findsen 2015 til nu
  • Thomas Ahrenkiel 2010 til 2015
Departementschef i Forsvarsministeriet
  • Thomas Ahrenkiel 2015 til august 2020
  • Lars Findsen 2007 til 2015
Forsvarsminister
  • Trine Bramsen (S) 2019 til nu
  • Claus Hjort Frederiksen (V) 2016 til 2019
  • Peter Christensen (V) 2015 til 2016
  • Carl Holst (V) juni 2015 til september 2015
  • Nicolai Wammen 2013 til 2015

(..) tilsynet i 2018 kom i besiddelse af oplysninger, der indikerede, at tilsynet i dets kontrol af FE er givet mangelfulde eller vildledende oplysninger vedrørende ét af tjenestens indhentningssystemer.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne
Årsredegørelsen 2018

Læs hele årsredegørelsen her

Årsredegørelse 2018 – Tilsynet med Efterretningstjenesterne

  • I 2018 kom så tilsynets, på daværende tidspunkt, mest opsigtsvækkende kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste. Her blev det beskrevet, at ”tilsynet i 2018 kom i besiddelse af oplysninger, der indikerede, at tilsynet i dets kontrol af FE er givet mangelfulde eller vildledende oplysninger vedrørende ét af tjenestens indhentningssystemer.”

  • På grund af denne mistanke, igangsatte tilsynet en særlig kontrol af FE med henblik på at afklare rigtigheden af oplysningerne, og hvorvidt tjenesten havde foretaget tilstrækkelig underretning af tilsynet.

  • Kontrollen viste, at FE ikke havde iagttaget pligten til løbende at orientere tilsynet om alle væsentlige spørgsmål vedrørende tjenestens behandling af oplysninger om personer bosiddende i Danmark, som følger af FE-loven, idet tjenesten ikke havde orienteret tilsynet om en række forhold vedrørende ét af tjenestens indhentningssystemer.

  • Derudover viste rapporten fra 2018, at Danmarks to statslige efterretningstjenester, PET og FE, i årevis havde et ulovligt samarbejde om udveksling af overvågningsoplysninger om danske statsborgere.

  • Samarbejdet handlede om, at PET uden retskendelse kunne få adgang til oplysninger om personer hjemhørende Danmark, som FE havde indhentet som rådata i forbindelse med tjenestens efterretningsvirksomhed rettet mod forhold i udlandet. Når PET selv indhenter oplysninger af den slags, så kræver det en retskendelse. Det var dog PET's vurdering, at søgning i allerede indhentet rådata ikke kræver retskendelse.

  • ”Det er tilsynets samlede vurdering, at den af tjenesterne etablerede praksis ikke ligger inden for de rammer, som er fastsat i lovgivningen, idet tilvejebringelsen af oplysninger på anmodning fra PET sker på PETs retsgrundlag, og da PET, hvis tjenesten selv skulle foretage en tilsvarende søgning i rådata, alene ville kunne gøre dette på baggrund af retskendelse efter retsplejelovens regler,” skrev tilsynet i årsberetningen fra 2018.

  • Også denne gang var der uberettiget foretaget søgninger i rådata. I alt 13 procent af de udtrukne tilfælde vurderede tilsynet som værende uberettigede. Et problem, som også stod beskrevet i årsrapporten fra 2015 og alle de øvringe årsberetninger fra tilsynet. ”Det er tilsynets vurdering, at FE fortsat har en udfordring i forhold til overholdelse af reglerne om tilvejebringelse af oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer, når tjenesten foretager søgning i rådata,” står der i tilsynsrapporten fra 2018.

Læs hele årsredegørelsen her

Årsredegørelse 2019 – Tilsynet med Efterretningstjenesterne

Tilsynets redegørelse for 2019 er endnu ikke udgivet. Det skyldes, at tilsynet i februar 2019 kom i besiddelse af materiale, som havde en sådan karakter, at tilsynet besluttede at fokusere sin kontrol af FE med henblik på at foretage en tilbundsgående undersøgelse af de foreliggende omstændigheder. Derfor kommer årsredegørelsen først senere på året.

Du kan se tilsynets opsigtsvækkende pressemeddelelse her

Læs også

Dokumentation

Tilsynet med efterretningstjenesterne

Tilsynet er et særligt uafhængigt kontrolorgan, der blev oprettet i 2014 og består af fem medlemmer, der er udpeget af justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren.

Formanden, der skal være landsdommer, er udpeget efter indstilling fra præsidenterne for Østre Landsret og Vestre Landsret, mens de øvrige medlemmer er udpeget efter drøftelser med Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne. Landsdommer Michael Kistrup fra Østre Landsret er i øjeblikket formand for tilsynet.

Tilsynet bistås af et sekretariat, der i udøvelsen af sit hverv alene er undergivet tilsynets instruktion. 

- Fakta fra tet.dk

 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00