Ekspert: Amerikansk luftforsvar kunne have været risikabelt valg

Det illustrerer en politisk sårbarhed, som sandsynligvis ikke bliver mindre i årene fremover, påpeger dr. Sidharth Kaushal, seniorforsker ved tænketanken Royal United Services Institute (RUSI) i London.

USA’s voksende fokus på Kina og Asien kan nemlig ændre de grundlæggende vilkår for europæisk sikkerhedspolitik i de kommende år.

"Der vil muligvis komme et tidspunkt i det næste årti, hvor amerikanske eksportpartnere endnu en gang bliver bedt om at vente i kø, fordi der findes større prioriteter,” siger Sidharth Kaushal.

Tilbageholde opgraderinger

Debatten om tilvalg eller fravalg af amerikansk våbenteknologi rejser også spørgsmålet om politisk kontrol. Patriot-systemet har teknisk set ingen fysisk "kill switch". Men det betyder ikke, at USA ikke har reelle muligheder for at påvirke et lands brug af systemet.

"Der er ingen kill switch i Patriot-systemerne, men hvis amerikanerne ville lukke et lands Patriot-system ned, ville alt, hvad de virkelig skulle gøre, være at tilbageholde softwareopgraderinger, reservedele og teknisk ekspertise,” påpeger Sidharth Kaushal.

Han forklarer, at Patriot-systemets effektivitet i høj grad afhænger af data fra eksterne sensorer - mange af dem amerikanske.

”Meget af det tidlige sensor- og detektorinput, der giver et Patriot-batteri information om, hvor det skal scanne og hvad det skal lede efter, kommer ikke fra radaren på selve Patriot. Det kommer fra eksterne kilder. De fleste tilhører amerikanerne,” forklarer Sidharth Kaushal.

Underminere europæisk sikkerhed

Hvis europæiske eller andre vestlige eksportkunder blev forhindret i at få software eller reservedele til sine amerikanske våbensystemer, ville det potentielt kunne få store konsekvenser for forholdet mellem USA og resten af den vestlige verden, påpeger Sidharth Kaushal.

”Hvis USA aktivt er ondsindet med hensyn til at underminere europæisk sikkerhed, vil problemet være større end Patriot. Og ikke længere kun være et teknologispørgsmål,” understreger Sidharth Kaushal.

De mest avancerede løsninger

Teknologisk er Patriot-systemet, og særligt dets PAC-3 interceptor, fortsat blandt de mest avancerede løsninger på markedet. PAC-3 er en såkaldt hit-to-kill interceptor med millimeterbølgesøger, hvilket gør det særligt effektivt mod avancerede ballistiske missiler som russiske Iskander- og Kinzhal-missiler.

Omvendt opererer det europæiske SAMP/T-system med Aster-15 og Aster-30 missiler, der anvender sprænghoveder med fragmentering frem for direkte kinetisk påvirkning. Det gør dem mindre effektive mod ballistiske mål – i hvert fald indtil næste generation er fuldt udviklet.

Aster-30 Block 1NT har dog allerede kapacitet til ballistisk missilforsvar, og en kommende Block 2-version ventes at inkludere hit-to-kill teknologi og længere rækkevidde.

Koster en tredjedel

Prismæssigt er forskellen markant. Aster-missiler koster omtrent en tredjedel af PAC-3 MSC, vurderer Sidharth Kaushal.

Men det afspejler også forskellene i teknologi, forklarer han.

PAC-3 kræver både avancerede sensorer og en høj grad af manøvredygtighed for at ramme målet direkte, mens Aster-missiler kan fungere effektivt ved at detonere tæt på målet.

Samtidig er der et kapacitetsargument til fordel for SAMP/T.

"Selvom produktionen af Patriot-missiler er på et historisk højt niveau, og for eksempel Boeing næsten tredoblede produktionsraten på søgemissiler sidste år, er der stadig en betydelig ventetid på at få PAC-3-missiler," siger Sidharth Kaushal.

Til sammenligning planlægger MBDA, producenten bag Aster-missilerne, at levere 1.000 missiler over tre år til Frankrig, Storbritannien og Italien - et mål Sidharth Kaushal betegner som ambitiøst, men realistisk.

Stabilitet i ordrerne

Den europæiske industri er i øjeblikket mindre kapacitetsmæssigt, men til gengæld ikke tynget af mange års ophobede leveringer som i USA. Derfor kan europæiske kunder i visse tilfælde få hurtigere leverancer.

"Regeringer beder ofte om mere kapacitet. Forsvarsvirksomheder siger: 'Hvis I vil have os til at investere i fast kapital og personale, som vi altid skal betale for, har vi brug for stabilitet i ordrerne.' Så jo flere partnere, der er involveret i et program, jo mere sikkerhed har programmet. Så det er ret positivt for MBDA og Aster-30, at Danmark slutter sig til køberkredsen i den henseende,” påpeger Kaushal.

Leveres i slutningen af 2028

Partierne bag forsvarsforliget besluttede for to uger siden, at Danmark skal købe to langtrækkende og seks mellemrækkende jordbaserede luftforsvarssystemer til i alt 58,2 milliarder kroner.

Foruden to SAMP/T NG-systemer, der forventes leveret i slutningen af 2028 eller starten af 2029, så er det planen at købe en blanding af mellemrækkende systemer fra Tyskland, Frankrig og Norge.