Eksperter: Øget forsvarsbudget bør komme hele samfundet til gode

Hvis forsvarsbudgettet øges til at udgøre 2 procent af bruttonationalproduktet, så er det så mange penge, at det størrelsesmæssigt kan sammenlignes med den grønne omstilling. Man kan gøre en stor forskel med et beløb af den størrelse.

Henrik Breitenbauch
Centerleder, Center for militære studier på Københavns Universitet

Det kan godt være, at forsvarsminister Trine Bramsen (S) og den socialdemokratiske regering ikke ser for sig, at det danske forsvarsbudget om 10 år udgør 2 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Men hvis Danmark alligevel en dag er nødt til at bukke under for det pres, der kommer fra USA og i stigende grad også fra de store europæiske Nato-medlemmer, og lægge en plan for at nå de famøse 2 procent af BNP, som Nato-landene i 2014 lovede hinanden, at de ville sigte efter at arbejde hen imod at bruge på forsvar i 2024, så kunne det være, vi i god tid skulle gøre os nogle overvejelser om, hvad pengene skal bruges til.

Der ville være tale om så markant et løft af forsvarsbudgettet, at de mange penge ikke nødvendigvis kun skulle investeres i nyt isenkram hovedsageligt produceret i udlandet. Det kunne også bruges til at styrke dansk økonomi mere generelt i form af teknologiudvikling og innovation.

"Man bør overveje, om ikke der er en større samfundsøkonomisk og sikkerhedspolitisk gevinst ved at tænke på den pulje af penge, der tilføres for at nå 2 procent, som noget, der i langt højere grad end nu handler om udvikling og innovation," siger centerleder Henrik Breitenbauch fra Center for Militære Studier, der i dag udgiver et nyt notat med titlen "Hvad nu, hvis Danmark øger forsvarsbudgettet til 2 procent? En sondering af mulighederne for at styrke dansk innovation og forsvarsevne".