En reformering af værnepligten skal styrke integrationen og demokratiet

DEBAT: Værnepligten skal reformeres og være tidssvarende, og dens demokratiske potentiale skal bidrage til styrkelsen af demokratiets sammenhængskraft og til integrationen af unge indvandrere. Sådan skriver Alternativets folketingskandidat Sikandar Siddique.

Af Sikandar Siddique (ALT)
Folketingskandidat

Værnepligten er en større demokratisk gevinst, end de fleste regner med. Den blander danskere med meget forskellige sociale, etniske og geografiske baggrunde og lærer dem at samarbejde om at løse fælles opgaver.

Et moderne Danmark kalder på moderne løsninger
Er reformering af værnepligten og udnyttelsen af dens sammenhængsskabende integrationspotentiale bliver afgørende for fremtidens demokrati og sammenhængskraft.

Værnepligten blev i 1849 sammen med grundloven indført i hele landet. Den gamle ordning har i de senere år skabt debat, og tiden er nu moden til en modernisering af den civile samfundspligt. I dag udtrækkes kun cirka 4.200 værnepligtige, hvoraf over 95 procent har meldt sig frivilligt.

De, der vælger at være militærnægtere, aftjener tjenestetiden hos sociale og kulturelle organisationer med tilknytning til FN, kirkelige og fælleskirkelige organisationer samt miljøorganisationer. Det foregår i praksis i dag oftest med tjeneste i daginstitutioner, forskningsenheder, velgørende fonde, 10. klasse og lignende.

En reformering af værnepligten er en investering i demokratiet
Danmark har her en enestående mulighed for at investere i fremtidens demokratiske deltagelse ved at modernisere værnepligten med et demokratisk og humanitært fokus.

Som et alternativ til den traditionelle værnepligt foreslår Uffe Elbæk en demokratisk værnepligt for alle 18-årige, både mænd og kvinder, i en afgrænset periode på eksempelvis seks måneder.

I stedet for at aftjene sin værnepligt i militæret kan demokratisk værnepligt aftjenes hos en demokratisk interesse, humanitær organisation, almennyttig forening eller som et offentligt eller privat socialt velgørende arbejde.

Det kunne eksempelvis være et herberg, en lektiecafé, en kommunal park, en sportsklub eller en demokratiudøvende organisation som en partiforening, et by- og regionsråd, Folketinget, EU med videre.

Organisering af dette kan ske i stil med indretning og erfaringer fra militærnægtertjenestens ikkemilitære tjenestesteder. Den demokratiske værnepligts kæmpestore force er den aktive inddragelse og inklusion af unges deltagelse i de samfundsinstitutioner, der skaber den demokratiske sammenhængskraft.

Værnepligten skal være en gevinst, ikke en byrde
Den demokratiske værnepligt er den bedste investering, vi kan foretage i fædrelandet. Deltagelse i demokratiets praktiske udførelse giver de unge mulighed for at udføre et meningsfyldt stykke arbejde til fællesskabets bedste og mulighed for at få et førstehåndsindtryk af demokratiets betydning.

Det er, med et gammeldags udtryk, mulighed for demokratisk dannelse, der ikke automatisk kommer af sig selv. Samtidig får organisationer og foreninger mulighed for at løfte deres opgaver.

Det er en afgørende forudsætning, at de unge værnepligtige er en gevinst og ikke en administrativ byrde eller er i et ansættelseslignende forhold, der tager arbejde fra lønnet personale.

Vi har i Danmark alt for længe undervurderet vores enestående demokratiske potentiale og den betydning, det har at kunne inddrage de demokratiske samfundsinstitutioner og organisationer med videre ikke bare i værnepligten, men i særdeleshed i integrationen af unge indvandrere, der fylder 18.

Med oprettelse af en for eksempel seks måneders demokratisk værnepligt, baseret på alle unge 18-åriges aktive deltagelse i civile offentlige og private demokratiske virksomheders virke, får vi også de 18-årige unge indvandrere midlertidigt ud af de socialt udfordrede områder og inkluderet dem i en aktiv demokratisk førstehåndsdeltagelse.

Dagens Danmark skal styrke integrationen af unge invandrere
For de unge er huslejen betalt de næste seks måneder, og de får tildelt et midlertidigt arbejde inklusive et vederlag, der er lidt lavere end su’en.

Det vigtigste er den demokratiske deltagelse, der sandsynligvis vil blive et vendepunkt for mange unge indvandrere, der sjældent har netværk uden for egne boligområder og måske aldrig har erfaret fællesskab med andre, end de nærmeste i deres boligkvarter.

Det vil skabe integration, ikke mindst for de unge indvandrerkvinder, der også inkluderes aktivt i den demokratiske værnepligt. Her skal den demokratiske værnepligt kunne tilpasse sig eventuelle behov. Verden og de ydre trusselsbilleder har forandret sig en del siden 1849.

Behovet for eventuel militær værnepligt er ikke længere nationalt, men internationalt flydende og ikke altid tidssvarende. Der er desværre fortsat behov for et internationalt fredsskabende og miljøbevarende beredskab.

I Danmark er der, måske mere end tidligere, behov for at integrere ”landets indre styrker” og for at inkludere alle unge 18-årige i det danske demokratiske fællesskab, modsætningerne til trods. Indførelse af demokratisk værnepligt vil forstærke Danmarks integration og sammenhængskraft.

Forrige artikel Debattør: Hvorfor hylder vi diktator-Putin med et VM? Debattør: Hvorfor hylder vi diktator-Putin med et VM? Næste artikel Eva Flyvholm: Civil sikkerhed kalder på civil vagthaver Eva Flyvholm: Civil sikkerhed kalder på civil vagthaver
  • Anmeld

    Knud Anker Iversen · folkepensionist

    Godt tænkt

    Der flere gode elementer. Styrkelse af samfundets sammenhængskraft, øge samfundsansvarligheden, mulighed for at komme ud af "ghettoen" og møde andre sider af samfundet man ellers ikke ville møde - og en god mulighed for at give det sociale og humanistiske del af Danmark et løft.

  • Anmeld

    Himanshu mishra

    unscrambler word

    Hey If you were addicted to play online words game then just from here https://wordunscrambler.online play word unscramble solver game online without any pay and signup.