EU-ekspert: Stop med at overfortolke EU’s rolle i den nye udenrigspolitiske strategi – det eneste nye er ordvalget

Men i 2022 strategien hed det også, at man ville ”arbejde for et stærkere EU på den globale scene, der går forrest i værdikampen”. I den nye strategi bruges der termer som ”EU som geopolitisk aktør”, mens der i 2022 strategien lægges vægt på ”EU som klimaunion”.

EU fremstår således som vigtigere for dansk udenrigspolitik i den nye strategi, ikke mindst med henvisning til sikkerhedspolitikken. Men der er altså også ligheder med sproget i den forrige strategi.

Når det er sådan, skyldes det måske, at den socialdemokratiske regering i anden halvdel af sin regeringsperiode (hvor 2022 strategien blev skrevet) anlagde et mere positivt syn på EU’s rolle i dansk udenrigspolitik, efter den indledningsvis var blevet kaldt den mest EU-skeptiske regering efter den kolde krig (jævnfør blandt andet Mette Frederiksens karakteristik af et større EU-budget som ”fuldstændig gak”).

Alligevel nævnte den socialdemokratiske regering i sin strategi ikke en ophævelse af det danske forsvarsforbehold (det kom først efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022).

Undtagelsen der bekræfter reglen

Den første halvdel af den socialdemokratiske Frederiksen-regering kan ses som lidt af en undtagelse efter den kolde krig.

Den første halvdel af den socialdemokratiske Frederiksen-regering kan ses som lidt af en undtagelse efter den kolde krig

Henrik Larsen
Lektor, Institut for Statskundskab, KU

Formuleringen fra den seneste 2023 strategi om, at ”EU-samarbejdet er den vigtigste platform for dansk udenrigspolitik og afgørende for vores velstand, sikkerhed og tryghed”, kan nemlig næsten ordret findes i de to tidligere udenrigspolitiske strategier fra henholdsvis 2016 og 2018 og i taler og artikler fra alle regeringer om Europa eller dansk udenrigspolitik i de sidste 15-20 år.

På den måde er formuleringerne i den seneste 2023 strategi om EU’s rolle i dansk udenrigspolitik en tilbagevenden til den dominerende forståelse af EU’s rolle i dansk europapolitik, som den har været meget længe, snarere end et nybrud.

Løkke taler europæisk

Men der er andre ændringer i sproget i den nye strategi, som er værd at bide mærke i. Det er nemlig ikke kun interessant, hvad den siger om EU’s betydning for Danmark, men også brugen af termer, der kommer fra en EU-sammenhæng.

Her er det bemærkelsesværdigt, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har formuleret sit udenrigspolitiske projekt (som er inkorporeret i strategien) som ”pragmatisk idealisme”. Det klinger meget som EU’s udenrigspolitiske projekt ”principled pragmatism”, som blev lanceret i EU’s Global Strategy fra 2016.

Definitionen af de to projekter er da næsten også enslydende (fremme af egne værdier under hensyntagen til den virkelige verdens begrænsninger).

Herudover flugter karakteristikken af EU som ”geopolitisk aktør” med von der Leyen-Kommissionens udenrigspolitiske projekt efter 2019 og i stigende brug af denne term hos EU’s Højtstående Repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik, Josep Borrell.

Endeligt er der brugen af udtrykket (europæisk) ”strategisk autonomi”. Udtrykket blev først brugt i den Globale EU-strategi, men har længe været promoveret af Paris.

Der lægges i strategien vægt på, at øget forsvarssamarbejde i EU skal ske i tæt samspil og komplementaritet med Nato, så det er ikke, fordi strategien lægger sig tæt på Frankrigs forståelse af begrebet.

Men det er alligevel interessant, at termen bruges. Der er ingen eksplicitte henvisninger til lånet af disse tre termer fra EU. Men det viser en dansk begrebslig tilpasning, som er interessant og for mig at se er gået under radaren i debatten.

Ny forståelse i EU

Måske er de nye termer et udtryk for en glidende dansk tilpasning til en ny forståelse i den europæiske debat.

Siden Ruslands invasion af Ukraine har EU på en række områder haft en langt højere udenrigspolitisk profil end tidligere (samtidig med, at der er enighed om Nato’s væsentlige rolle). EU har indført langt stærkere sanktioner end på noget tidligere tidspunkt og har i stor skala doneret og finansieret våben, hvilket er nyt.

EU har også bidraget til en større omlægning af energiforsyningen væk fra Rusland samt en række andre initiativer. Og det danske forsvarsforbehold er blevet ophævet.

Måske er forståelsen af EU i den danske regeringsstrategi snarere en sproglig tilpasning til forståelsen af sikkerhedssituationen efter Ukraine end en egentlig ændring af synet på EU.