Færøsk folketingsmedlem: Magtspillet i Arktis kræver, at Vesten aktivt tilvælger Færøerne

"Den største trussel mod danske interesser i Arktis er ikke russerne, men udsigten til at rigsfællesskabets sammenhængskraft bliver svækket".
Disse ord tilhører den forhenværende arktiske ambassadør, Peter Taksøe-Jensen, og det er et udsagn, som jeg helt og aldeles kan tilslutte mig.
Hvis ikke vi i Rigsfællesskabet formår at stå sammen i det storpolitiske spil i Arktis, så er det hele Kongerigets interesser, og ikke kun de danske, der er truede.
Vi står over for store udfordringer i den arktiske region. Udfordringer, som kan udnyttes positivt, men som også kan misbruges.
Klimaforandringerne medfører som bekendt en tilbagetrækning af isen, hvilket især om sommeren åbner op for nye sejlruter.
Skibstrafikken er allerede øget i området og kommer til at vokse betydeligt de kommende år. På grund af den øgede skibstrafik og Færøernes placering midt i de nye sejlruter er det derfor nærliggende at forestille sig, at Færøerne bliver et nyt maritimt midtpunkt i Nordatlanten.
Kongeriget Danmarks rolle i storpolitikken om Arktis er vigtigere end nogensinde, og med en ny arktisk strategi på trapperne er det derfor af største betydning, at den rammer rigtigt.
Med nye stormagter i den arktiske region må Rigsfællesskabet stå sammen
Efter min overbevisning er det vigtigt, at der bliver taget højde for, at Kongeriget Danmark består af tre lande med tre forskellige størrelser med tre forskellige kulturer, og som er på tre forskellige udviklingsstadier.
Derfor er det af største betydning, at vi på en klog måde formår at bruge vores forskelligheder konstruktivt, så vi ikke bliver vores egen største trussel.
Færøerne har ad flere omgange ytret ønske om bedre adgang til de vestlige handelsmarkeder. Især for vores fiskeprodukter, som i dag i høj grad bliver afsat til ikke-vestlige markeder
Edmund Joensen
Folketingsmedlem, Sambandsflokkurin
Dette kræver, at vi internt i Rigsfællesskabet bliver bedre til at tale sammen om vores forskelligheder og ikke mindst med respekt for hinandens forskelligheder.
Det er først muligt at opretholde nogle fælles røde linjer, når vi i Rigsfællesskabet respekterer hinandens forudsætninger. Det håber jeg, at den kommende arktiske strategi vil sikre.
Vi må stå sammen, men ikke kun internt i Rigsfællesskabet. Der kan ikke længere herske tvivl om, at der er mange forskellige interesser fra flere stormagter i Arktis.
Flere af disse stormagter er lande, som Kongeriget Danmark har tætte bånd til og er allierede med. Men der er også lande, som udfordrer vores værdier i det demokratiske Vesten. Ligesom der er lande, der ikke befinder sig i den arktiske region, men som har et stort ønske om at spille en central rolle i området.
Færøerne har, som mange ved, oplevet ualmindelig stor opmærksomhed fra flere af disse lande, der forsøger at få et ben ind i vores lille samfund. Det er ikke tilfældigt, at det sker netop nu.
Det er på tide, at Vesten tilvælger Færøerne
For mig skal der ikke herske tvivl om, at Færøerne tilhører Vesten og de demokratiske og vestlige værdier.
Det er de vestlige lande, som vi særligt skal støtte os op i mod. Ikke de lande med bagtanker, som vi ikke kan vide os sikre på, hvad er.
Færøernes fremtid og fremtidige vækst skal ikke etableres med et "quick fix" og risikere at ende som et pressionspunkt i stormagtsrivaliseringen i Arktis.
Færøerne har ad flere omgange ytret ønske om bedre adgang til de vestlige handelsmarkeder. Især for vores fiskeprodukter, som i dag i høj grad bliver afsat til ikke-vestlige markeder.
Tiden er derfor mere end nogensinde inde til, at Vesten tager initiativ til at knytte Færøerne til deres markeder. Vi har gjort det klart ad flere omgange, at vi vælger vesten.
Nu er tiden inde til, at vesten vælger os, således at vi ikke ender som pressionspunkt over for de udemokratiske stater i Arktis.
Vi er nødt til at have fælles røde linjer internt i Rigsfællesskabet og stå sammen med vores allierede. For hvis ikke vi gør det, er det ikke de ikke-vestlige stormagter, der er "fjenden", men os selv, der er vores egen værste fjende.
Indsigt
Bent Isager-Nielsen75 årI dag
Foredragsholder, forfatter, konsulent, skribent og debattør, fhv. politiinspektør
Ann-Sofie Dahl68 årI dag
Docent i international politik, Nonresident Senior Fellow, Atlantic Council (US), ledamot, Kungl Krigsvetenskapsakademien, bestyrelsesmedlem, Försvarshögskolan
Camilla Tenna Nørup Sørensen50 år26. maj
Lektor, Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack PedersenHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Jakob Ellemann-Jensen fortryder, at han blev forsvarsminister
- Krigen kostede Signe livet. Nu blander hendes mor sig i betændt Afghanistan-debat














