Bliv abonnent
Annonce

Finans Danmark indgår aftale med InterForce, der skal øge tilslutningen til reservestyrken

<b></b>Aftalen indebærer, at Finans Danmark understøtter virksomheder som dels tilslutter sig InterForce som støtte- eller medlemsvirksomhed og dels forpligter sig til at give medarbejdere i reservestyrken minimum fem årlige fridage med løn.
Aftalen indebærer, at Finans Danmark understøtter virksomheder som dels tilslutter sig InterForce som støtte- eller medlemsvirksomhed og dels forpligter sig til at give medarbejdere i reservestyrken minimum fem årlige fridage med løn.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
1. december 2025 kl. 11.37

Finans Danmark og InterForce har underskrevet en aftale, der skal øge den civile tilslutning til Forsvarets reservestyrke.

Der skriver Finans Danmark i en pressemeddelse.

Formålet med aftalen er at gøre det lettere for virksomheder i den finansielle sektor at støtte medarbejdere, der gør en forskel i reservestyrken.

Aftalen indebærer, at Finans Danmark understøtter virksomheder, som tilslutter sig InterForce som støtte- eller medlemsvirksomhed og forpligter sig til at give medarbejdere i reservestyrken minimum fem årlige fridage med løn.

Læs også

Formand for Finans Danmark, Michael Rasmussen, understreger at målet med aftalen er at styrke Danmarks beredskab i en tid, hvor behovet for civilt-militært samarbejde er stigende:

"Aftalen med InterForce er et konkret udtryk for, at den finansielle sektor tager medansvar for Danmarks sikkerhed. Vi ønsker at gøre det nemmere for virksomhederne at bakke op om de medarbejdere, der stiller sig til rådighed i reservestyrken – og samtidig bidrage til et stærkere nationalt beredskab."

Aftalen er frivillig, men Finans Danmark opfordrer alle sine medlemsvirksomheder til at støtte op.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026