Finansministeren, der blev grebet af forsvarspolitikken

AFSKED: Han tog godt vare på Forsvaret og blev grebet af forsvarspolitikken, lyder det fra en række aktører om afgående forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen. 

Claus Hjort Frederiksen besøgte i marts 2017 det danske bidrag på Al Asad Air Base i Irak sammen med Mette Frederiksen (S), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Morten Østergaard (R).
Claus Hjort Frederiksen besøgte i marts 2017 det danske bidrag på Al Asad Air Base i Irak sammen med Mette Frederiksen (S), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Morten Østergaard (R).Foto: Jeanette Serritzlev / Forsvarsgalleriet
Andreas Krog

Efter godt 2,5 år på posten har Venstre-manden Claus Hjort Frederiksen torsdag sidste dag på jobbet som Danmarks forsvarsminister. Dermed er det farvel til en politiker, som blev mødt med en vis skepsis, da han trådte ind i Forsvarsministeriet. Og som får mange rosende ord med på vejen ud af ministeriet.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at Claus – måske til sin egen store overraskelse – er blevet grebet af det.

Henrik Dam Kristensen
MF, Formand for Folketinget, tidl. forsvarsordfører for Socialdemokratiet.

Da den smalle Venstre-regering i november 2016 blev til en VLAK-regering, og Claus Hjort Frederiksen rykkede fra Finansministeriet over Frederiksholms Kanal til Forsvarsministeriet, frygtede mange for, hvad det ville få af betydning. For traditionelt ligger ”Finansen” og Forsvarsministeriet ”i krig” over budgetterne. Ikke mindst i Claus Hjort Frederiksens tid som finansminister, hvor et skilt med teksten ”Hvor skal pengene komme fra?” stod solidt plantet på skrivebordet og mødte de ressortministre, der kom for at bede om flere penge til deres område.

Fakta
CV for Claus Hjort Frederiksen

Født 1947

Folketingsmedlem for Venstre i Nordsjællands Storkreds fra 13. november 2007.

Folketingsmedlem for Venstre i Københavns Amtskreds 8. februar 2005 ‒ 13. november 2007.
Kandidat for Venstre i Rudersdalkredsen fra 2007.
Kandidat for Venstre i Lyngbykredsen 2004-2006.

Forsvarsminister fra 28. november 2016.
Finansminister 28. juni 2015 ‒ 28. november 2016.
Finansminister 7. april 2009 ‒ 3. oktober 2011.
Beskæftigelsesminister 27. november 2001 ‒ 7. april 2009.

Uddannelse
Cand.jur. 1972.
Student 1966.

Beskæftigelse
Partisekretær, Venstre, 1985-2001.
Administrationschef, Venstres Landsorganisation, 1983-1985.
Sekretær, Industrifagenes Almindelige Arbejdsgiverforening, 1979-1983.
Fuldmægtig, Landbrugsministeriet, 1977-1979.
Sekretær, Venstres folketingsgruppes sekretariat, 1973-1977.

Men det gik hurtigt op for Forsvaret, at Claus Hjort Frederiksen havde en unik gennemslagskraft og indflydelse. Det er kommet forsvarsområdet til gavn, mener Flemming Vinther, formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00