Fint lille skriv sætter perspektiv på tiden før og efter Ukraine-krigen

Allerede i 2004 blev Ukraine Europas største sikkerhedsproblem. Det blev forstærket i 2014. Men EU-landene indså det først, da det var for sent. Da russiske kampvogne rullede ind i Ukraine 24. februar sidste år.

Vi levede indtil da i en naiv forestilling om, at ånden fra Berlinmurens fald og Den kolde krigs afslutning i 1989 havde skabt et fredeligt og fordrageligt Europa til evig tid.

Men sådan så verden bare ikke ud. Rusland havde andre planer.

Det er en af konklusionerne i Jens Wornings fine lille essay “Ukraine 24.02 - den nye verdensorden”, som er en af adskillige bøger, der udkommer i anledningen af et-årsdagen for Ruslands angreb på Ukraine.

Worning er tidligere dansk generalkonsul i Skt. Petersborg og har rejst, arbejdet og studeret i det tidligere Sovjetunionen, Rusland og Øst- og Centraleuropa siden 1988.

Han kigger på fornem vis både bagud og fremad. Længe før 24. februar 2022. Og længe efter.

Historisk tour de force

Banen kridtes op med et særligt fokus på Europa. På hvordan vi optog en lang række andre østeuropæiske lande og tidligere Sovjetrepublikker i EU, men lod Ukraine stå udenfor. Blandt andet fordi landet var bundkorrupt. Så der var en plausibel forklaring. Men det efterlod Ukraine i et tomrum.

Vi kommer både omkring Ivan den grusomme, Anders Fogh Rasmussen og Gorbatjov i en historisk tour de force med meget store spring frem og tilbage i årtier og århundreder. Til tider lettere forvirrende.

Honorere EU's krav 

Jens Worning giver os også noget at tænke over. Fremtiden for Ukraine. Fremtiden for Rusland. Fremtiden for Europa. Fremtiden for verden.

Ukraine som medlem af EU spår Worning ikke store chancer. Hverken dagen efter en fred eller et årti senere. For blandt de eksisterende EU-lande vil man uden tvivl spørge sig selv, om det er forsvarligt at få så stort og fattigt et land ind.

Og ukrainerne må lære, at kravene vil blive vendt om. I krigstid honorerer EU og Vesten Ukraines krav om støtte. I fredstid er det Ukraine, der skal honorere EU’s krav om reformer, påpeger Jens Worning.

Samtidig må vi europæere indse, at fremtidens økonomiske tyngdepunkt med stor sandsynlighed kommer til at ligge et sted mellem Indien og Kina. Vi er ikke længere verdens centrum.

Jens Worning runder bogen af med at påpege, at geopolitik er den største risiko på alle markeder. Det er den mest betydende faktor indenfor energi, fødevarer, arbejdsmarkeder, eksportmarkeder, pensioner og aktier. Alle områder.

Op i helikopteren 

“Ukraine 24.02 - den nye verdensorden” er ikke den store kronologiske gennemgang af Rusland og Ukraines historie. Dem er der også skrevet mange andre af.

Det er - som titlen antyder - en fin lille perspektivering af krigens betydning for verdensordenen. Den trækker os op i helikopteren over de daglige frontberetninger og sætter gang i tankerne om tiden efter krigen. Og det gør den ganske godt.

Det bliver dog til tider en smule rodet. Og man får indtryk af, at ordene blot er nedfældet i den rækkefølge forfatteren har tænkt tankerne. Ikke nødvendigvis i den rækkefølge, som ville gøre det nemmest som læser at følge med.