Forsker: Konflikten mellem Musk og Polens udenrigsminister markerer en ny rumalder

Særligt bemærkelsesværdigt ved den nuværende udvikling er sammenfletningen mellem kommercielle rumaktiviteter og politisk indflydelse. Dette blev tydeligt illustreret ved Elon Musks udnævnelse som medleder af Department of Government Efficiency under Trump-administrationen. 

For når enkelte aktører kontrollerer systemer, der både har civil og militær betydning, opstår der fundamentale spørgsmål om demokratisk kontrol, ansvar og sikkerhed. 

Hvem beslutter, hvordan og hvornår disse systemer skal anvendes i konfliktsituationer? Og hvordan sikrer vi, at kommercielle interesser ikke underminerer global sikkerhed?

Rummet militariseres

Verdens militærudgifter steg til rekordhøje 2.440 milliarder dollars i 2023, og der er en stigende interesse og investering i rumrelaterede forsvarsteknologier. 

Men i takt med at rummet militariseres, svækkes internationale reguleringsmekanismer. 

FN's Sikkerhedsråd spiller en central rolle i at adressere trusler mod international fred og sikkerhed.

Trine Rosengren Pejstrup
Ph.d.-studerende hos Dansk Institut for Internationale Studier

I april 2024 nedlagde Rusland veto mod en FN-resolution, der havde til formål at forhindre et våbenkapløb i rummet. Resolutionen, fremsat af USA og Japan, søgte at bekræfte staters forpligtelser under Ydre Rum-traktaten, herunder ikke at placere atomvåben eller andre masseødelæggelsesvåben i kredsløb omkring Jorden. 

FN's Ydre Rum-traktat fra 1967, som blev udviklet under den første rumalder midt i Den Kolde Krigs rumkapløb, skulle sikre, at rummet forbliver et fredeligt domæne tilgængeligt for alle. Men traktaten mangler håndhævelsesmekanismer og adresserer ikke den private sektors voksende rolle. 

I fraværet af stærke juridisk bindende aftaler søger FN at udvikle nye normer for ansvarlig adfærd i rummet. 

FN-komiteen for fredelig udnyttelse af rummet arbejder på at fremme fælles standarder, men initiativerne møder modstand fra stormagter, der prioriterer strategisk og teknologisk overlegenhed frem for multilaterale aftaler om regulering og våbenkontrol.  

Danmarks unikke mulighed

Konflikten mellem Musk og Sikorski over Starlink-adgang illustrerer, hvordan private teknologivirksomheder er blevet afgørende spillere i moderne konflikter. 

Med tiltagende global oprustning, nedprioritering af nedrustnings- og våbenkontrolsaftaler samt voksende mistillid til multilaterale løsninger kan militariseringen af rummet blive et stadig mere presserende sikkerhedsproblem. 

FN's Sikkerhedsråd spiller en central rolle i at adressere trusler mod international fred og sikkerhed, herunder militariseringen af rummet.  

Lige nu har Danmark med sit medlemskab af Sikkerhedsrådet for perioden 2025-2026 en unik mulighed for at sætte fokus på statslige og private aktørers rolle i rummet og fremhæve risiciene ved den tiltagende militarisering.

Særligt kan Danmark fremhæve muligheden for, at eksisterende FN-rammer som Komiteen for Fredelig Udnyttelse af Rummet kan koble bindende traktater, der ofte er kritiseret for at være forældet, med mere fleksible ikke-bindende retningslinjer for rumaktiviteter.

En sådan integration vil hjælpe med at håndtere de hurtige fremskridt i rummet – herunder den stigende involvering af private virksomheder og den øgede militarisering – og sikre en mere tilpasningsdygtig international rumregulering.

Med en stærk tradition for multilateralisme og diplomati kan Danmark minde verdenssamfundet om, at rummet bør forblive et fælles domæne – ikke en ny arena for stormagtskonflikt.