Kristian Søby Kristensen
Niels Bo PoulsenForsvarsakademiet får ny institutchef

Kristian Søby Kristensen bliver ny chef for Institut for Strategi og Krigsstudier, der hører under Forsvarsakademiet.
Det skriver Forsvarsakademiet på LinkedIn.
Med sin nye stilling skal Kristian Søby Kristensen være med til at styrke de militære uddannelser.
"Det danske forsvar står overfor en kæmpe opbygningsopgave. Det kræver de bedste og bedst uddannede officerer. Den opgave ser jeg meget frem til at hjælpe med," skriver den nye institutchef.
Kristian Søby Kristensen kommer direkte fra stillingen som leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
Han tager over for Niels Bo Poulsen, der efter 16 år som institutchef har valgt at give stafetten videre.
Niels Bo Poulsen vender fra 1. januar tilbage til forskningen, hvor han de næste to år skal forske på Institut for Forsvarsstudier i Oslo.
Kristian Søby Kristensen tiltræder sin nye stilling 1. februar.
- 5 A'er: Et globalt skyggesystem underminerer vores økonomiske krigsførelse mod Rusland
- Danmarks forsvar og beredskab har alvorlige mangler. Det skal den nye regering få styr på
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Vi bruger milliarder i rekordfart – men får forældet kampkraft retur i sneglefart






















