Forsvarsanalytiker om FE-kritik: Modtagere af efterretningsvurderinger skal selv drage politiske konklusioner

Den megen polemik om FE’s vurderinger af hastigheden, hvormed Taliban kunne overtage i 97 procent af Afghanistan så hurtigt, rammer forbi når det gælder kritikken af FE’s analyser og FE’s beklagelse. Hvis man skal pege på problemer, er det FE’s risikoklassifikation og tidshorisont i konklusionerne, som er problematiske.

For de interesserede ligger denne definition frit fremme i FE’s publikationer, og de er lige så vigtige som den egentlige analyse, hvis man vil forstå det som er skrevet korrekt.

Historien om Kabuls fald viser, at dette system med sandsynligheder ikke virker efter hensigten, da modtagerne blot blæser højt på lavere-risiko-men-høj-indvirkning-konklusioner og sætter sin lid til og læner sig op ad mest sandsynlige scenario.

Svært at sige noget kvalificeret
I efterretningsanalyser vil man først kunne være præcis omkring tidshorisont på et meget sent tidspunkt. Efterretninger bygger på kendte udsagn og hændelser, og hvis der ikke er truffet en egentlig beslutning eller lagt planer, kan man ikke referere og konkludere, at noget vil ske hvornår.

Jovist, der har været talrige indikationer (...) men hvornår det udløser et kollaps, hvis det udløser et kollaps, kan man kun meget vanskeligt og på ufuldstændigt grundlag sige noget kvalificeret om.

Ulrik Tarp Jensen
Forsvarskonsulent, cand.polit. og MBA

Det eneste, vi jo ved om FE’s fejlvurdering, er en enkelt linje vedrørende tidsangivelse. Vi ved ikke, om FE har gjort opmærksom på forhold, der med kort varsel kunne ændre denne vurdering.

I tilfældet er Kabuls fald nok kommet lige så overrumplende på Taliban som på det vestlige efterretningsmiljø. Jovist, der har været talrige indikationer, særligt omkring den officielle regerings og hærs manglende evner, men hvornår det udløser et kollaps, hvis det udløser et kollaps, kan man kun meget vanskeligt og i så fald kun på meget ufuldstændigt grundlag sige noget kvalificeret om.

Man skal trods alt have et godt dækkende kildemateriale om hele den nu opløste afghanske hær, såfremt man skal kunne give et troværdigt billede.

Tilmed er tidsfaktoren jo ”kun” high impact for vestens allierede – ud fra et nøgternt (koldt) efterretningsperspektiv er det Afghanistans regeringshærs kollaps, som er væsentlig, ikke om det tager én, to eller 12 måneder.

For en udenrigsefterretningstjeneste hverken analyserer hjemlig politik eller kommer med anbefalinger til udenrigspolitiske handlinger – det vil ministeriernes departementer (Stats, Udenrigs- og Forsvarsministeriet) have sig frabedt sig på det bestemteste.

Enstrenget sandsynlighedsdefinition
Desuden bygger forudsigelser på evnen til scenariebygning hos faganalytikerne. Et scenario hvor Taliban uhindret overtager det meste af landet i hastigt tempo, har ligget så langt fra den gruppetænkning, som selvfølgelig også rammer efterretningsanalyser.

Der skal trods alt være en vis ræson i de scenarier, man arbejder på. Hermed ikke sagt at det ikke har været oppe at vende, for det har det øjensynligt, blot ikke med den fart som det skete og med den mangel på kamp, som vi har været vidne til.

De leder tilbage til den enstrengede sandsynlighedsdefinition, man benytter sig af i FE’s vurderinger. Som dog er suppleret af en tidsmæssig dimension, hvor man kan præcisere, om de forudsagte udviklinger vil have en stigende sandsynlighed over tid (det vil de oftest, da forhold som spås at gå over af sig selv, ikke vil blive nævnt).

Konkurrerende scenarier bliver dermed ikke fremhævet, og da man ikke anbefaler i efterretningsvurderinger, skal modtagerne selv kunne konkludere politisk. Men modtagerne, som desværre efterspørger entydighed, bliver dermed ikke opmærksomme på forhold, man skal forberede sig på.

Man skal kunne fremsende mindre sandsynlige scenarier som fremhævede og sidestillede med mainstream-analyser, men det kræver, at modtagerne læser dem lige så indgående.

Ulrik Tarp Jensen
Forsvarskonsulent, cand.polit. og MBA

Let at kaste bolden på FE
Det er dog i høj grad modtagernes (Stats-, Udenrigs- og Forsvarsministeriet) egen skyld, for de har formentlig ønsket denne form – enstrengethed.

Dermed er det let at kaste bolden tilbage på FE, men lige her er det jo dem selv, som har bedt om det.

Med den nuværende tradition er det sandsynligt, at væsentlige udenrigsbegivenheder vil komme overrumplende, også i fremtiden, uanset efterretningsgrundlag. Man skal kunne fremsende mindre sandsynlige scenarier som fremhævede og sidestillede med mainstream-analyser, men det kræver, at modtagerne læser dem lige så indgående.

Desuden skal man i langt højere grad analysere påvirkningen på Danmark og Vesten (både analysere rødt og blåt hold, så at sige). Dette sidste vil dog nærmest være kontrabande og kan have andre uoverskuelige bivirkninger, for efterretninger duer kun i det fortrolige og udemokratiske rum.