Forsvarsdirektør: Her er de tre kritiske lag, sikkerhedsgarantierne til Ukraine bør bestå af

Siden Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine tog sin begyndelse i februar 2022, har det stået klart, at der er én ting, der kan beskytte Ukraine mod fremtidige overfald: robuste og troværdige sikkerhedsgarantier fra Vesten.

Den bedste og billigste sikkerhedsgaranti er ukrainsk medlemskab af Nato. Desværre har det lige nu lange udsigter.

Indtil det lader sig gøre, må vi give de hårdt prøvede ukrainere et robust og troværdigt alternativ. Samtidig er det vigtigt, at vi ikke gør sikkerhedsgarantierne til en del af en fredsaftale. Kommer de forinden, styrker vi nemlig den ukrainske forhandlingsposition.

Sikkerhedsgarantier til Ukraine vil få den nødvendige potens, hvis amerikanerne deltager.

Philip Kjær Luscombe
Forsvarsdirektør hos Rasmussen Global

Mange vil huske Budapest-Memorandummet fra 1994. Her afstod Ukraine verdens tredjestørste atomarsenal mod løfter om respekt for landets suverænitet og territoriale integritet fra USA, Rusland og Storbritannien.

Sikkerhedsgarantierne viste sig ikke at være papiret værd, de var skrevet på.

I 2014 iværksatte Rusland invasionen af Krim-halvøen. Imens så Vesten til og besvarede overgrebet med tøven og utilstrækkelige sanktioner over for den skruppelløse autokrat, Vladimir Putin.

Denne eftergivenhed styrkede Putin i sin tro på, at aggression kan betale sig. Det kulminerede med fuldskala invasionen i februar 2022, og nu står vi mere end tre og et halvt år inde i den største krig på europæisk jord siden 1945.

Putin og hans ligesindede respekterer ikke svaghed. Det er på denne baggrund, man skal forstå behovet for sikkerhedsgarantier til Ukraine.

Og netop indholdet af disse sikkerhedsgarantier er afgørende. De skal have den nødvendige styrke og troværdighed til at afskrække Putin.

Mere præcist må sikkerhedsgarantierne have tre kritiske lag:

Det ukrainske forsvar skal forblive stærkt og velforsynet 

Som det også blev understreget af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sidste uge, kan det blandt andet betyde støtte til løn, træning og lignende for at sikre, at Ukraine kan bevare det nødvendige antal soldater. 

Derudover betyder det fortsat forsyning af moderne materiel købt fra både vestlig og ukrainsk forsvarsindustri.

Europæiske styrker på jorden i Ukraine som støtte

En sådan styrke kan frigøre ressourcer fra det ukrainske forsvar og sende et signal til Kreml om, at et militært angreb vil udløse et modsvar fra Ukraines partnere. 

Dette vil betyde mange tusinde soldater fra europæiske lande og eksempelvis kampfly som bidrag til luftforsvar.

En amerikansk bagstopper

Sikkerhedsgarantier til Ukraine vil få den nødvendige potens, hvis amerikanerne deltager og bidrager med en såkaldt bagstopper. 

Støtten fra amerikanerne kan eksempelvis inkludere kommando-kontrolsystemer, efterretninger og overvågningskapaciteter.

I tillæg er det afgørende, at sikkerhedsgarantierne også indeholder et signal fra USA om, at det vil have konsekvenser, såfremt Putin bryder en eventuel fredsaftale.

Flere europæiske lande har således også understreget, at de vil have sikkerhed for en amerikansk bagstopper, før de kan bakke fuldt op om sikkerhedsgarantierne.

Sikkerhedsgarantier før fredsaftale

I Kreml hævder Putin og hans nærmeste, at Rusland bør være involveret i enhver beslutning om sikkerhedsgarantier til Ukraine.

Udenrigsminister Sergey Lavrov har sågar påstået, at Rusland bør være en del af sikkerhedsgarantier til Ukraine, hvis det skal føre nogen steder.

Det er en absurd påstand. Ukraine skal netop have sikkerhedsgarantier mod Rusland.

Gør vi sikkerhedsgarantierne til noget, der følger af en fredsaftale, svækker vi den ukrainske position. Ved at gøre sikkerhedsgarantier og indsættelsen af en europæisk afskrækkelsesstyrke afhængig af en fredsaftale med Rusland giver vi nemlig Putin et incitament til at fortsætte krigen.

Vi er nødt til at se europæiske sikkerhedsgarantier som en forudsætning for, snarere end en følge af, en fredsaftale.

Europa kan ikke vente på amerikanerne

Spørgsmålet er, hvilken rolle USA vil påtage sig. Trump-administrationen har udelukket boots on the ground, men for nylig erklæret sin åbenhed over for at bidrage til sikkerhedsgarantier.

Ligeledes meldte Frankrigs præsident Macron ovenpå torsdagens møde mellem 30 hovedsageligt europæiske statsledere ud, at en amerikansk støtte til sikkerhedsgarantier vil være klar inden for få dage. Det er som udgangspunkt positivt.

Men hvad betyder det, at USA vil “bidrage til sikkerhedsgarantier?” Dette er endnu uklart. Trump har for vane at skifte position fra dag til dag, og derfor skal enhver udmelding tages med et gran salt.