Debat

Ekspert: Trump behøver ikke påvirke dansk Arktis-strategi

DEBAT: Fordi en Arktis-strategi bør have et langsigtet fokus, behøver Danmark ikke at tage præsident Trump eller hans aflysning af statsbesøget tungt. Arktis-diplomati bygges nemlig mellem statsbesøgene, skriver professor Jon Rahbek-Clemmensen.

Dansk Arktis-diplomati skal allerede nu se på tiden efter Trump, mener Jon Rahbek-Clemmensen. 
Dansk Arktis-diplomati skal allerede nu se på tiden efter Trump, mener Jon Rahbek-Clemmensen. Foto: AP Photo / Susan Walsh
Astrid Johanne Bjørnskov
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jon Rahbek-Clemmensen
Professor, Forsvarsakademiet

Donald Trumps tilbud om at købe Grønland og den efterfølgende aflysning af det planlagte statsbesøg i september har formentlig – og med rette – været den største Arktis-relaterede historie i dansk presse i nyere tid.

Det er ikke hver dag, at verdens mægtigste mand forsøger at købe en bid af kongeriget, og at hele verdens øjne rettes mod Danmark og Grønland. Da statsbesøget blev aflyst, gik Danmark og Grønland glip af en god anledning for at markere det tætte bånd til USA og sætte Arktis og særligt Grønland på den amerikanske dagsorden.

Politikere og embedsmænd ærgrer sig sikkert over, at denne gyldne mulighed gled dem af hænde. Men selvom statsbesøg er betydelige, er det vigtigt at huske på, at fundamentet for det gode Arktis-diplomati bygges mellem statsbesøgene og ofte indebærer et mere langsigtet fokus på andre aktører end blot præsidenten og hans nærmeste rådgivere.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Forbilledligt norsk Arktis-diplomati
I 2016 undersøgte Anders Henriksen og jeg, hvilke lande der var gode til at sætte deres Arktis-politik på dagsordenen i Washington.

Vores interviewpersoner pegede på, at Norge var i en klasse for sig. Nordmændene havde allerede for godt 15 år siden lagt en langsigtet strategi, hvor de forsøgte ikke bare at påvirke den siddende administration, men også de politikere og embedsmænd, der kunne komme ind i magtens indercirkler i fremtiden.

I tiden efter Trump vil folk, der nu sidder langt fra magten, og som de fleste aldrig har hørt om, pludselig være afgørende gatekeepers ind i den amerikanske administration.

Jon Rahbek-Clemmensen
Professor, Forsvarsakademiet

Norge arrangerede for eksempel en populær årlig tur for politikere i Kongressen og deres embedsmænd til den norske del af Arktis. Her hørte de om de norske udfordringer og prioriteter, og de fik en dybere forståelse for, hvordan verden og særligt Arktis så ud set fra Norge. De norske diplomater gjorde en dyd ud af at lære dem at kende og at vedligeholde dette netværk i årevis, efter turen var forbi.

Læs også

Turen var meget populær, og senatorer såsom John McCain og Hillary Clinton deltog. Ifølge en af vores interviewpersoner var turen én af grundene til, at Hillary Clinton gjorde Arktis til en af sine hovedprioriteter, da hun år efter blev udenrigsminister.

Rigsfællesskabet har i Grønland et udstillingsvindue, der om muligt er endnu mere attraktivt end det norske Arktis, og som sagtens kunne bruges til at skabe opmærksomhed om danske og grønlandske prioriteter. For eksempel skal man ikke undervurdere, hvor gode smeltende gletsjere og isbræer er til at illustrere den trussel, som klimaforandringerne udgør for menneskeheden.

Tænk længere end Trump
Her tænker den opmærksomme læser måske, at det virker som spild af tid at skulle snakke klimaforandringer i Donald Trumps Amerika. Trump-administrationen har om noget nedprioriteret den amerikanske klimaindsats og virker helt uden for pædagogisk rækkevidde, når det kommer til klimaspørgsmål.

Men det er netop hele pointen. Trump kommer ikke til at sidde for evigt – måske er han allerede en ekspræsident om halvandet år. I tiden efter Trump vil folk, der nu sidder langt fra magten, og som de fleste aldrig har hørt om, pludselig være afgørende gatekeepers ind i den amerikanske administration.

Hvis man allerede i dag kan påvirke deres verdensbillede og skabe en forståelse for danske og grønlandske synspunkter, kan man skabe fundamentet for effektivt diplomati i fremtiden.

Det er i dag, man skal så de frø, der skal høstes i form af dansk og grønlandsk indflydelse om fem og ti år.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Donald J. Trump

Fhv. præsident, USA (Republikanerne)
Bachelor i økonomi (Wharton School, Philadelphia, USA 1968)

Jon Rahbek-Clemmensen

Lektor, forsker, Forsvarsakademiet
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2008), ph.d. (London School of Economics 2014)

0:000:00