Forsvarskonsulent: Sådan smider USA danskerne ud af Grønland

DEBAT: USA’s foreløbige mål er, at danskerne skal ud af Grønland. Vejen mod målet kræver blandt andet, at USA indsamler detaljeret viden, laver en netværksanalyse og får Slotsholmen til at agere skurk. Situationen minder om Krim i 2014, skriver Ulrik Tarp Jensen.

Af Ulrik Tarp Jensen
Konsulent, cand.polit. og MBA

Når jeg analyserer verdenspolitik, vender jeg oftest verdenskortet på hovedet eller i hvert fald i en ny vinkel, så man ikke bliver farvet af det vante verdensbillede med Danmark i centrum. I den opståede situation omkring Grønland er det nok endnu mere væsentligt end før. Og en analyse skal omfatte både ”fjender” og ”allierede”, såkaldte venner og deres intentioner.

Det følgende er tankespind, men ikke grebet ud af den blå luft, for det er sådan, man griber sagen an. Der findes lærebøger, som beskriver det. Her ser vi lidt på USA og Danmark i forhold til Grønland, for hvad ønsker USA egentlig med rigsfællesskabet? Og hvad vil kongeriget egentlig?

At kalde den aktuelle situation omkring Grønland for ”opstået” er nok så meget sagt, for tegnene på, at ”det amerikanske grønlandsinitiativ” har været undervejs i en årrække, trækker nogle ret så umiskendelige spor efter sig.

Så når diverse danske analytikere melder ud, at USA ”pludselig” er kommet på andre tanker, forekommer det en anelse naivt.

Der er massevis af kloge hoveder i Washington og omegn, og de rigtige analyser, hvori der ikke lægges fingre imellem med pænt sprog, er ikke offentlige.

Et "amerikansk Grønland"
Selv med et minimum af tankekraft vil den danske administration af Grønland i lang tid have forekommet amatøragtig og uholdbar for strategerne i Washington. 

Det var uholdbart at have en dansk entreprenør inde på Thulebasen, og det har man nok overvejet i mange år.

Ved sidste udbudsrunde greb Washington så chancen og smed danskerne ud. Det var under Obama. Men det løser ikke det langsigtede problem med en karakterløs dansk administration af Grønland. Et ”amerikansk Grønland” uanset formel status vil være langt lettere at håndtere.

Men hvordan griber man det an, hvis man vil vinde grønlændernes hearts and minds og samtidig skære et stort hul i rigsfællesskabet? Som alle gode strategier kræver, begynder man med at samle informationer. Lad os se på en række potentielle kilder.

Første skridt: Indsamling af informationer
Den første informationskilde vil ikke kræve meget arbejde, for Washington og Slotsholmen er allerede på god talefod i kraft af forsvarssamarbejde og diplomati, og fra dansk side er man formentlig mere end villig til at berette om intime forhold i rigsfællesskabet. Det ligger helt blottet, for man taler vel åbent med en ”ven” og allieret Nato-partner. Fra dansk side er man desuden vant til, at USA er langt mere tilbageholdende med oplysninger og informationsudveksling.

Herefter kan man i USA erhverve sig kundskaber i grønlandsk sprog og kultur. Det er jeg ret sikker på, at man allerede har skaffet sig, hvilket nok hurtigt vil vise sig, når konsulatet i Nuuk er oppe at køre for fuld styrke. Det er ikke dyrt at danne et ”Greenland Team”, for der skal ikke bruges meget mere end fem til ti personer, som på forskellig vis kan bearbejde, analysere og kommunikere de informationer, som indsamles.

Den gedulgte side er aflytning – som er amerikanernes force – og her er det interessante ikke, hvad man diskuterer om Grønland på Slotsholmen, men derimod hvad der tales om i Nuuk. Man skal sikre sig, at det som berettes åbent, enten i møder med amerikanske repræsentanter eller i åbne fora såsom aviser og internetdebatter, danner et korrekt billede af situationen i Grønland.

Man skal selvfølgelig også helst have adgang til papirgangen, mails og andet. Man kan skaffe sig informanter i Nuuk og København mod betaling. Det er ikke så svært, for egentlig er der ikke rigtig noget sensitivt i det, så brune kuverter er formentlig ikke engang et nødvendigt middel. Og dog.

Tilsammen kan ovenstående bruges til at opbygge lige præcis den slags detaljeret viden, som skal til for at komme med succesfulde tiltag i den psykologiske krigsførelse, der skal vinde grønlændernes hearts and minds. Og Grønlands befolkning er ikke større, end at det er let og ikke særligt ressourcekrævende – der er trods alt kun 56.000 indbyggere, som skal bearbejdes med tiltag som økonomi og ”kærlighed”.

Og hvis man opdagede, at der foregik massiv aflytning og overvågning af Grønland, ville man i Danmark nok ikke engang fortælle det til Nuuk, for man stoler formentlig mere på Washington end Nuuk. Danmark har i sin Nato-alliance ingen blokader i forhold til information over for venner. Man er jo et lille ubetydeligt land, som ingen dermed truer.

Næste skridt: Netværksanalysen
Når informationerne er indsamlet, kan Washington gå i gang med det næste skridt: netværksanalysen. Grønland udgøres af familier, industriinteresser og byer, som kæmper indbyrdes om den slunkne kasse, fordi Slotsholmen jo helt bevidst – og med grønlandsk samtykke – har underfinansieret den civile drift af Grønland i rigtig mange år, så landet nu fremstår helt underudviklet for den udenforstående. 

Netværksanalysen er med til at udpege influencere og potentielle lokale allierede, og det er, hvad enhver rationel stat vil begynde med, inden der iværksættes en operation såsom regime change, uafhængighed eller anden splittende virksomhed.

Samtidig, da Danmark nu er en ”ven” og forærer alt på et sølvfad, lader man Danmark, i form af Slotsholmen, agere skurk. ”Smid kineserne ud!” Et dygtigt stykke arbejde. Med nidkærhed, for nu ikke at tirre naboen mod sydvest, lader Udenrigsministeriet en international ekspedition falde til jorden på grund af et russisk skib.

Der var også lige noget om grænsekontrol i Station Nord. Lufthavne. PET med videre gik til at advare om udenlandsk indflydelse i grønlandsk erhvervsliv. Mineprojekter, hvor myndigheder i København formentlig gør deres til, at de aldrig bliver realiseret. Og så videre.

At få danskerne ud
Når Grønland så er ryddet for fremmede, træder USA i karakter og indretter et konsulat. Her stationeres en håndfuld ”krigere” uden insignier på skuldrene. De skal sørge for, at USA da vil vide mere om Grønland, hvad angår magtrelationer og mismod vendt mod Danmark, end man nogensinde har fået færten af på Slotsholmen.

Herefter begynder investeringerne fra ”uafhængige” ngo’er at trille ind med diverse godgørende formål, herunder en styrkelse af det grønlandske uddannelsessystem, for grønlænderne skal lære engelsk og amerikansk kultur – og tro mig, der skal læres grønlandsk i USA.

Langsomt, men sikkert opbygges et flertal i Inatsisartut, og herefter skal der blot etableres en folkeafstemning, førend målet er foreløbigt nået: at få danskerne ud.

Derefter har man en selvstændig stat, som lever af amerikanske subsidier, og USA slipper dermed for den besværlige og irriterende omvej igennem Slotsholmen, når amerikanske interesser i Arktis skal sikres og udvides.

Minder om Krim
Det er måske rent tankespind. Det minder om Krim i 2014. Vigtig base for et stort land på fremmed territorium. Et mindre land, der kun har løs kontrol over eget territorium. USA er i færd med at opløse et Nato-land, endda uden at det bliver taget alvorligt op.

Tag ikke fejl: Amerikanerne har gennemført – med og uden succes – lignende strategier utallige gange før på samtlige af klodens kontinenter og under langt mere besværlige omstændigheder, end Grønland kan siges at udgøre.

Spørgsmålet er, om vi reagerer på det i tide, eller om ”venskabet skal bevares”.

Forrige artikel Kvinfo: Overgreb og seksuel chikane forhindrer ligestilling i Forsvaret Kvinfo: Overgreb og seksuel chikane forhindrer ligestilling i Forsvaret Næste artikel Forsker: Gør som Norge og Sverige og indfør kønsneutral værnepligt Forsker: Gør som Norge og Sverige og indfør kønsneutral værnepligt
  • Anmeld

    Bente Petersen · Direktør Detox Consult IVS

    Grønløndernes valg

    Tak for rigtig god analyse... det er ikke tanke spind men 95% virkelighed...
    Og det sker nok også... Danmark har jo aldrig virkeligt hjulpet Grønland, så det var godt for Grønlænderne.. og der er stadig en indstilling at vi hernede ved bedre... Jeg tror ikke Grønlænderne får det bedre med Amerikanerne end med DK... dee vil i højere grad blive udnyttet ... MEN... DET ER JO GRØNLÆNDERNES LAND... så det er op til dem hvad de vil... vil gå med til... om de vil udnytte denne chance til at få det bedste de kan får Grønlænderne.. de kunne jo bruge denne situation, denne interesse for deres beliggenhed til at spille alle ud ''mod'' hinanden... DK - USA - Kina - Rusland... hvem vil gi' os de bedste betingelser for, at vi kan få det bedre på alle måder... det her er Grønlændernes chance !! TAG DEN... BRUG DEN - HELD OG LYKKE !!!!

  • Anmeld

    Torben Selch · Selvstændig

    Ligger som vi har redt.

    DK fjumrede gevaldigt i vores håndtering af Arktisk Råd. Der skulle man i fred og ro dele områderne omkring Nordpolen. Danmark sløsede og missede en chance for et tæt samarbejde med Grønland(DK), Norge, Canada og Rusland.

    Specielt Rusland har musklerne til i den sammenhæng at kune beskytte Grønland - imod et løst missil- USA.

    Havde Rusland - som de burde - været en forankret del af Europas militære sikkerhed - havde verden set anderledes ud idag.

    USA er desperat - forgældet mere end de nogensinde kan komme til at betale tilbage - Grønland ville været en kickstart på en grov udnyttelse af undergrunden på Grønland.

    Ville de gøre det - også med militær intervention? Set på USA opførsel de sidste 200 år.

  • Anmeld

    Claus Oreskov · Mag.scient

    Skræmmende men realistisk scenarie

    Fremstillingen af Danmarks eftergivenhed og nærmest naive forhold til USA's politik i arktisk er desværre ikke overdrevet. Vores politikeres ligegyldighed i Arktiske spørgsmål er ligeledes alarmerende. Det er en modig artikel og jeg undrer mig over at skribenten tør – men jeg er også glad for det. Det bliver nemmere for USA at sikre sig sine interesser i Arktis når man først har styr på Grønland. Jeg ville gerne høre denne forfatters modigt bud på hvad USA's interesser er!
    Sammenligningen med Krim er for svag og er ikke historisk velbegrundet. Krim er et tidligere russisk landområde, som Nikita Khrusjtjovs regering lage ind under Ukraine.

  • Anmeld

    Rosa Olsen · Komiker

    Gud fader bevares

    Jeg er total skræksladen for USA ,selv om danskerne Ikke været god mod grønlændrere, kan jeg slet ikke godtage USA

  • Anmeld

    Arnold Onesimussen · Tænketank

    Hvad USA har gjordt Alaska's inuitter, dengang

    Prøv selv at se, på Alaska's inuitter, dengang USA købte Alaska, og tænkt på Hvad der vil ske i Grønland, hvis USA overtag Grønland???.
    På en måde, se på erhvervslivets hvor store løn forskel der er i forholdt til om du er Dansker el. Grønlænder.
    Tænketank

  • Anmeld

    Jørgin Martin Árnason við Úlvsá

    Grønland er grønlændernes retmæssige ejendom!

    Som en selvstændig nation kommer grønlænderne selv at indgå en fordelagtig aftale med USA. Grønland har jo indet at miste, landet er underlagt Danmark og kan dermed ikke samarbejde med andre lande, deltage i internationale organationer eller opnå økonomiske fordele af det enorme terretorium, der jo er grønlændernes retmæssige ejendom - ikke danskernes.



  • Anmeld

    Johnnie Jensen

    DET HÅBER JEG SKU IKKE

    INDIANERKRIGENE -
    Indianerkrigene er en betegnelse brugt af amerikanske historikere til hovedsageligt at beskrive en række konflikter USA og forskellige stammer og føderationer, der tilhørte kontinentets oprindelige folkeslag. Ofte inkluderes også kolonitidens krige med indfødte amerikanere, som fandt sted, før USA blev oprettet. Indianerkrigene udgøres af en lang række af mindre konflikter, der hver især involverede forskellige parter og skiftende alliancer.
    Selve begrebet indianerkrige er i realiteten misvisende,[kilde mangler] da det kategoriserer samtlige indfødte folkeslag i Nordamerika under den samme overskrift: Amerikas oprindelige befolkning tilhørte (og tilhører stadigvæk) mange forskellige folkeslag, som alle har deres egen historie og kultur. Igennem hele perioden optrådte de heller ikke på noget tidspunkt som ét folkeslag – på samme måde som europæerne heller ikke gjorde det. Ofte var nogle folkeslag endda allierede med europæiske magter og kæmpede mod andre folkeslag. De levede også i samfund, der var organiseret på vidt forskellige måder. Indianerne tog beslutninger om krig og fred på lokalt niveau, også i de situationer, hvor de kæmpede som del af en kompleks alliance, som fx irokeserføderationen, eller i midlertidige konføderationer inspireret af ledere som Tecumseh.
    I nyere tid er historikere begyndt at gå bort fra at beskrive Indianerkrigene som en etnisk konflikt, idet et fokus på en racekrig mellem "indianere" og "hvide" blot er en forenkling af komplekse historiske realiteter.[kilde mangler] "Indianere" og "hvide" kæmpede ofte også side om side mod andre "indianere" og/eller andre "hvide"; fx er slaget ved Horseshoe Bend traditionelt blevet omtalt som en "amerikansk sejr" over creekfolket, men i virkeligheden var sejrherrerne en kombineret styrke, der også bestod af tropper fra Cherokee, Creek samt Tennesseemilitsen ledet af Andrew Jackson.[kilde mangler]Indianerkrigene handled samlet set om erobring af og kontrol over territorium, mens baggrunden for de enkelte konflikter ofte er langt mere kompliceret.[kilde mangler]
    Indianerkrigene begyndte kort efter etableringen af den første engelske koloni i Nordamerika og sluttede med massakren ved Wounded Knee og ’’lukningen’’ af den amerikanske "frontier" i 1890. Krigene medførte erobringen af de amerikanske indianeres territorium og en drastisk nedgang i deres befolkningstal. En anden følge var tvangsassimilering eller tvungen flytning til indianerreservater.[kilde mangler] Der er lavet statistikker over det samlede antal ofre i disse krige. Nogle af de mest pålidelige tal er indsamlet fra rapporter fra rent militære operationer og viser, at 21.586 blev dræbt eller taget til fange i perioden 1850-1890.[1] Andre opgørelser tager højde for overgreb uden for de egentlige krigshandlinger og bygger på tal fra United States Census Bureau fra 1894. Her når tallet fra samme periode op på omkring 45.000 indianere og 19.000 af europæisk afstamning.[2]
    En optælling af samtlige ofre for overgreb mellem de første kontakter i 1511 og 1890, der er blevet beskrevet i kilderne, viser at i alt 9.156 indianere og 7.193 personer af europæisk afstamning blev dræbt enten som følge af mord, tortur eller nedslagtning af civile, sårede og krigsfanger.[3]

    DE VESTINDISKE ØER -
    CITAT følger fra artikel i Politiken 3. Januar 2016 -
    Frandelle Gerard og jeg går videre op ad Kongensgade til Christiansteds regeringsbygning. Her vajer tre flag: øernes, det amerikanske og det danske. St. Croix, St. Thomas og St. John har status som territorium, og indbyggerne er amerikanske statsborgere. Men de kan ikke stemme til det amerikanske præsidentvalg. Dansk Vestindien har én repræsentant i det amerikanske senat, som p.t. er Stacey Plaskett, og mens hun kan gøre øernes holdning til diverse sager klar, har hun ingen stemmeret.
    På den måde befinder de tidligere vestindiske øer sig i en slags vakuum, hvor de som en anden handelsvare blev solgt af Danmark til USA og i dag ikke rigtig har noget at skulle have sagt i forhold til moderlandet. Velmagtsdagene, hvor øerne og ikke mindst den danske stat tjente godt på sukkerproduktion, er ovre, og den økonomiske udvikling har kun haft beskedne caribiske vinde i sejlene.
    Det vidner gadebilledet med de oprindelige farverige huse om. De er charmerende og typisk i to etager og med skodder og buegange. Men her er ikke skyggen af højhuse, moderne butikker eller kendte
    kaffekæder.

    Hvad betød den amerikanske tilstedeværelse i Cuba ?
    Cuba fik sin officielle uafhængighed i 1902, men landet var under betydelig amerikansk indflydelse, og denne dominans, der bl.a. gav amerikanerne formel ret til at intervenere i landet for at ”beskytte liv, ejendom og individuel frihed” varede helt frem til 1959.
    Hvad betød den amerikanske tilstedeværelse i Cuba?
    I de første årtier af det 20. århundrede satte amerikanerne sig tungt på den cubanske økonomi. Ikke blot kom centrale funktioner som telefonvæsnet, elektricitetsforsyningen og jernbanedriften på amerikanske hænder, men også sukkerproduktionen, den cubanske livsnerve, blev i stort omfang overtaget af amerikanere.
    I 1920'erne stod amerikanere for mere end halvdelen af den cubanske sukkerproduktion, og ved at koncentrere kræfterne om denne produktion, blev andre afgrøder og industrier forsømt i en sådan grad, at landet måtte importere næsten alt andet.
    For den cubanske befolkning betød dette et liv i fattigdom uden udsigt til forbedringer, og samtidig blev Cuba et forlystelsesparadis for rige amerikanere, der i stort tal kom til øen og levede det søde liv.

    Thule Air Base - citat taget fra Information. 10. September 2016
    Mistede millioner
    Misnøjen i Nuuk skyldes især, at Grønland efter flere års tovtrækkeri står til at miste i første omgang 60 millioner om året, fordi det amerikanske luftvåben har bestemt, at det ikke længere nødvendigvis skal være det dansk/grønlandske selskab Greenland Contractors, der skal sørge for vand, strøm, rør, vedligeholdelse og anden servicering af basen.
    Derudover risikerer Grønland et tab af skatteindtægter, hvis en ny, amerikansk serviceleverandør ikke hyrer medarbejdere i Grønland. I Nuuk taler pessimisterne om et potentielt samlet tab på op mod 200 millioner kr. årligt – et kolossalt beløb i Grønland.
    Lægger man dertil de seneste seks årtiers skandaler, hemmelighedskræmmeri, flystyrt, tvangsflytningen af Thules oprindelige beboere og de skuffede forventninger, som i Grønland knytter sig til Thule-basen, står man med en ganske potent cocktail.

    ???
    Hvor meget har det oprindelige folk i USA udviklet sig fra starten af det 18. Århundrede, indtil nu. Hvor meget har Grønlænderne fra År. 1950 udviklet sig og opnået indtil nu ? - Gratis medicin - Gratis sygehjælp - Vores børn kan komme på gratis uddannelse i DK + får økonomisk støtte dertil - Hjælp fra tilkaldte til at varetage mange af de stillinger, der kræves en højere uddannelse for at kunne varetage - Medbestemmende over vores Land - Forhøjet levestandarder - OSV.

    Jeg mener dog trods alt, at der det seneste års tid, inden Trumpeten begyndte at spille med falske noder, at der har været en del positive eksempler på et forbedret politisk samarbejde imellem Grønland og Danmark. Som har været savnet LÆNGE, og nok skyldes nogle tidligere snæversynede og inkompetente politikere, der ikke arbejder for befolkningen, som jo ellers er deres vigtige opgave.

    Vi lokale heroppe, har nogle voldsomme udfordringer med at skulle udvikle os, i forhold til vores barske infrastruktur, oveni den lange afstand til resten af omverden, kombineret med 57.000 indbyggere, der skal udvikle sig på rekordtid fra et fangersamfund til et industrialiseret samfund - Kombineret med kammerateri indenfor det politiske område + indenfor det erhvervs/forretningsmæssige oveni.

    Cirkus Trump
    Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.
    Der er fortid, og der er fremtid - og vi kan hver især lære noget af hinanden trods kulturforskellen, hvor vi også genetisk er blevet pænt blandet med hinanden igennem årene.

    Verden ville uden tvivl være et bedre sted at leve, hvis der var flere mennesker der praktiserede - Gensidig respekt - Loyalitet - Ærlighed - Minimal form af sleskhed.
    Hilsen
    En bekymret Grønlænder


  • Anmeld

    Ole Rasmussen · Ingeniør

    EU baser på øst Grønland

    Ser gerne Tyskland, Frankrig, England hver opdatere 2 af de gamle baser på langs øst Grønlands kyst +naturligvis oprydning efter disse..... US'er der ikke tager miljø alvorlig. Og turist industri - i stor skala - alle borgere i EU bør 1 gang i deres live besøge Grønland...

  • Anmeld

    Johnnie Jensen

    Da der i den seneste tid er ekstraordinær meget fokus på miljøet

    Det er en lidt sjov og uortodoks tanke, du byder ind med - Ole Rasmussen.
    Men da det er ved at være en del årtier siden de amerikanske baser blev etableret i Grønland, og tiden + Verdens-situationen er en helt anden.
    Vil jeg klart bakke din tanke positivt op, som et interessant og et frisk indlæg, specielt baseret på de politiske spændinger og drøftelser der foregår for tiden.
    Jeg er rigtig glad for at du får nævnt miljø negliseringen. Da din pointe, forhåbentlig kan give de Grønlandske og Danske politikere, lidt ekstra stof til eftertanke, når de engang i fremtiden, skal vælge samarbejds og alliance-partnere -(https://www.information.dk/udland/2016/08/usas-rustne-arv-groenland) (https://www.information.dk/2000/08/usa-sviner-miljoeet-groenland)
    (https://www.dr.dk/nyheder/indland/danmark-betaler-180-millioner-rydde-op-efter-usas-militaer-i-groenland)
    (https://knr.gl/da/nyheder/danmark-har-undladt-bede-usa-rydde-op)
    (https://www.altinget.dk/artikel/nunaata-qitornai-usas-affald-i-groenland-er-danmarks-ansvar)

  • Anmeld

    Ole Rasmussen · Ingeniør

    Fase og viden

    Ulriks beskrivelse af faser synes at vaere bagud - Al viden er indsamlet og analyseret og "T bombe om køb" blev brugt til at spore det elektroniske indhold efter "bomben". At oprydningsregningen og den dobbelt bøde, bliver givet til USA under ambassadørena møde i Transportministeriet i denne måned - kommer nok til at overraske når hun tror hun kan købe en lufthavn. Og selvfølgeligt må USA firmaere ikke få nogen af oprydnings kontrakterne. Om feks Tyskland bruger 0.2 % til aktiske forsknings baser og turist faciliteter - så ser jeg ingen grund til at det ikke er det tyske forsvar som driver disse faciliteter, hvorved Tyskland kommer taettere på en forsvars %. I øvrigt godt med mere debat om emnerne.

  • Anmeld

    Nauja Lynge · forfatter

    Hvad vil Danmark med Arktis?

    Det er en relevant og tankevækkende analyse. Derfor er det også vigtigt og godt, at Danmark nu går ind i debatten:
    https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/naujalynge/ECE11668680/hvad-vil-danmark-med-arktis/?fbclid=IwAR3ZXfyFKRtbjybCAJ-IDcFzW83qjJF8hUUbGPiZHCnQxa4HGx06h4uFaPo

  • Anmeld

    Ursula Villadsen · Underviser

    Støt Grønland

    Hvis Danmark virkelig VILLE Grønland som ligeværdig partner, så kunne man jo lukke Thulebasen og lade NATO overtage den. Men jeg tror i grund og bund, at man uofficielt lader tingene gå sin gang, som beskrevet af Ulrik og lader dermed endnu engang de grønlandske politikere i stikken. Den offentlige mening til fordel for Grønland er jo ikke til stede. Nej, man nøjes med at synes, at det var og er synd for de amerikanske indianere, at de er endt som tilfældet er, men drager ikke parallellen til nutidens Grønland. USA er professionelle manupulatorer. De formår at skabe den illusion, at de er verdens vagthund og vi andre følger trop i mere eller mindre grad. Hvad med om medierne tog skeen i den anden hånd, som det var tilfældet for 50 år siden. Dengang var medierne ikke bange for at skrive kritisk og nuanceret.

Kampflyvalg: Boeing smider håndklædet i ringen

Kampflyvalg: Boeing smider håndklædet i ringen

AFSLUTNING: I mere end tre år har flyproducenten Boeing forsøgt at få adgang til beslutningsgrundlaget bag Danmarks valg af konkurrentens kampfly. Nu opgiver Boeing sagen, som de danske myndigheder har brugt mindst 2.000 timer på.