Debat

S: Sådan er forholdet til USA efter det aflyste statsbesøg

DEBAT: Det gode samarbejde med USA er genoprettet takket være statsministerens sublime indsats. I forhold til Trumps ønske om, at Danmark lever op til Natos toprocentskrav, så bør landenes Nato-bidrag opgøres anderledes, skriver Bjarne Laustsen.

Et effektivt forsvar kommer ikke af sig selv. Det kommer af de beslutninger, politikerne træffer, mener Bjarne Laustsen.
Et effektivt forsvar kommer ikke af sig selv. Det kommer af de beslutninger, politikerne træffer, mener Bjarne Laustsen.Foto: Camilla Rønde/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bjarne Laustsen (S)
Forsvarsordfører

Vi skulle have haft besøg af USA's præsident her først i september, men han endte med at sende afbud, fordi han ikke kunne købe Grønland.

Grønland er ikke til salg, og det kan være, at det lyder underligt for en mand, der ellers plejer at få det, han beder om – men jeg er helt sikker på, at det gode samarbejde med Danmarks tætteste allierede, USA, er genoprettet med statsministerens sublime indsats.

Vores nye forsvarsminister Trine Bramsen har også meldt, at vi er parate til at hjælpe med yderligere træning og uddannelse.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Vi skulle selvfølgelig have talt om Arktis, fordi det er et meget vigtigt område både for Grønland og Danmark, men også for hele den frie verden.

Navnlig er det også vigtigt at beholde regionen som et lavspændingsområde, selvom der ikke er nogen tvivl om, at både Rusland og Kina også har et blik for de muligheder, der ligger i nye sejlruter og Grønlands mange mineraler.

For mig er det vigtigere, at vi har et godt, robust og effektivt forsvar og ikke bare ser på, hvor mange penge vi bruger på det. 

Bjarne Laustsen
Forsvarsordfører for Socialdemokratiet

Diskussionen om de to procent
En anden diskussion, der dukker op hele tiden, er, at Trump mener, at en række lande som Danmark, Norge, Tyskland og Holland slipper for billigt, fordi vi ikke når de to procent af BNP til forsvaret, som landene har forpligtet sig til at arbejde henimod.

Men måske kunne man finde en anden måde at opgøre de enkelte landes bidrag på? For den måde, man opregner, hvor mange penge man bruger på forsvaret, er forskellig fra land til land, hvis man for eksempel tager alle sundhedsudgifter og arbejdsskadeudgifter med og så videre.

Set i det lys kunne det måske være bedre at finde en anden metode til at opgøre et lands bidrag på. Nu behøver der ikke gå kommunal udligning i den sag, men man kunne måske også se på landenes størrelse og befolkning, samt hvordan det enkelte land bidrager til de fælles indsatser, som Nato står for. Så er jeg helt sikker på, at regnskabet ville se anderledes ud i Danmarks favør.

Læs også

For mig er det vigtigere, at vi har et godt, robust og effektivt forsvar og ikke bare ser på, hvor mange penge vi bruger på det. Det hjælper ikke noget, hvis ikke vi har gode og veluddannede soldater og det optimale materiel for at løse de opgaver, som bliver os til del. Her har det jo vist sig, at Folketinget har viljen til at bruge det danske Forsvar uden for landets grænser – men vi må også sørge for, at de har evnen dertil.

Forsvarets materiel i fredstid
Et effektivt forsvar kommer ikke af sig selv. Det kommer af de beslutninger, vi politikere træffer. Vi ved, at når det drejer sig om sejlende enheder, er de danske langt mere effektive og især økonomiske at sejle med end andre landes søværn, fordi besætningerne kan løse mange forskellige opgaver på skibet.

Det er utroligt vigtigt, at det materiel, vi anskaffer til Forsvaret kan bruges både i freds- og krigstid. Derfor er sejlende enheder, der kan løse flere opgaver, vejen frem. Eksempelvis vores miljøskibe, hvor jeg i al beskedenhed har talt for, at det her var et område, hvor – når vi skulle købe nye miljøfartøjer – fartøjerne også skulle kunne løse andre opgaver for Forsvaret, når der ikke var en miljøkatastrofe.

Sådan er det også med vores miljøovervågning, vores SAR-beredskab og vores transportfly, der for eksempel kan flyve med nødhjælp. Desuden ved vi, at den allerbedste indsats for at undgå skibskollisioner og deraf følgende miljøkatastrofer er, at vi har en maritim overvågning af hele skibstrafikken.

Netop Danmark som en stor kyststrædenation med 7.000 kilometer kystlinje og mere end 100.000 skibe, der runder Skagens Gren hvert år, siger det sig selv, at det er en ganske klog og uvurderlig indsats for at sikre en sikker sejlads.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarne Laustsen

MF (S), formand for Beskæftigelsesudvalget
maskinarbejder (Norden, FLS)

0:000:00