Claus Hjort: Det kommunale beredskab er kommunernes eget ansvar

Af Claus Hjort Frederiksen (V)
Forsvarsminister

Med forsvarsforliget tilføres 125 flere værnepligtige til Beredskabsstyrelsen, flere befalingsmænd og penge til mere materiel. Det er en væsentlig styrkelse, som kan komme alle borgere og lokalområder til gode, da Beredskabsstyrelsen dækker hele landet.

Jeg glæder mig over, at Beredskabsstyrelsen er blevet en del af forsvarsforliget.

Det giver arbejdsro efter en række usikre år, og endnu bedre muligheder for at se på sammenhænge i anvendelsen af Beredskabsstyrelsens, Hjemmeværnets og Forsvarets ressourcer i nationale katastrofer, til gavn for hele samfundet.

Mener kommunerne og KL, at der er et behov for en generel styrkelse af det kommunale redningsberedskab, så må de løfte det ved de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi.

Igennem de seneste år har vi set voldsomme vejrhændelser i Danmark, der har trukket store veksler på redningsberedskabet, herunder Beredskabsstyrelsen.

Statsligt beredskab kommer kommuner til gavn
Vi har endnu ikke oplevet, at det danske redningsberedskab ikke har kunnet klare opgaverne, men vi har været tæt på, blandt andet ved stormfloden i januar 2017.

Derfor giver det mening at styrke Beredskabsstyrelsen med flere folk og mere materiel, så det statslige overbygningsberedskab har robustheden til det ændrede risikobillede.

Et forstærket statsligt redningsberedskab kommer således alle til gode – også de kommunale redningsberedskaber – i særdeleshed ved store og omfattende ulykker, hvor statslige og kommunale brandfolk står skulder ved skulder og hjælper danskerne.

Kommunalbestyrelsernes eget ansvar
Kommunernes økonomi reguleres i de årlige forhandlinger mellem KL og Finansministeriet. Beredskabsstyrelsen er en statslig styrelse, der nu finansieres på et seksårigt forsvarsforlig. Der er altså tale om to separate og adskilte pengekasser, som regeringen ikke ønsker at blande sammen.

Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at kommunen kan yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger.

Hvis man i kommunerne vurderer, at redningsberedskabet ikke har personel og udstyr til at håndtere de lokale risici, er det kommunalbestyrelsens ansvar og pligt at sikre, at der tilføres de nødvendige ressourcer til området.

Gem krav til økonomiforhandlinger
Mener kommunerne og KL, at der er et behov for en generel styrkelse af det kommunale redningsberedskab, så må de løfte det ved de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi.

De kommunale redningsberedskaber behøver derfor ikke afvente analysen af de kommunale beredskaber, som er nævnt i forsvarsforliget, da analysen først er færdig i 2019. 

Det danske redningsberedskab har en velafprøvet og effektiv struktur: De kommunale redningsberedskaber yder den første og vigtige livreddende indsats.

Hvis det ikke er tilstrækkeligt i situationen, kan kommunerne gratis tilkalde det statslige redningsberedskab, som står klar døgnet rundt med meget mandskab og specialmateriel.

Godt samarbejde giver robust beredskab
Denne struktur er en god idé, og den fungerer godt, når store ulykker rammer Danmark. Danmark har således et stærkt og robust samlet beredskab.

Det er samtidig mit indtryk, at der er et godt samarbejde mellem det statslige og det kommunale redningsberedskab – både i forbindelse med planlægning og udrykning. Det samarbejde vil jeg fortsat arbejde for at udvikle.