Hård kritik af Frankrigs terrorkrig i Afrika

KRITIK: Danske soldater skal deltage i en fransk terrorist-jagt, der kritiseres for at støtte siddende afrikanske regimer og have til formål at styrke Frankrigs tilstedeværelse i tidligere kolonier. I begge sider af folketingssalen er man opmærksom på risikoen for at blive en brik i et fransk spil.

I mere end fem år har Frankrig jagtet islamiske terrorister i de fem afrikanske lande Mali, Mauretanien, Burkina Faso, Niger og Tchad som led i Operation Barkhane. En mission, som det danske forsvar skal deltage i fra december og mindst 12 måneder frem, idet Folketinget i sidste uge vedtog udsendelsen af to EH101-troppetransporthelikoptere og 70 soldater til den såkaldte Sahel-region.

Ignorerer krænkelse af menneskerettigheder
Missionen møder dog hård kritik fra flere sider for blandt andet at støtte siddende regimer ved at hjælpe regeringsstyrker med at bekæmpe interne oprørsgrupper. Eksempelvis ved et fransk luftangreb på oprørsgruppen Union of Resistance Forces (URF) i Tchad i februar i år.

”Barkhanes mål er at støtte 'krigen mod terror' i Sahel og Sahara. Imidlertid har dets seneste mål været oprørere, der forsøger at gribe magten i N’Djamena (hovedstaden i Tchad, red.),” skrev professor Marielle Debos fra Paris Nanterre Universitet i februar i år på nyhedsportalen African Arguments og fortsatte:

”Uanset hvad vi synes om deres fortid og nuværende politik, har UFR imidlertid kun lidt at gøre med de jihadistiske væbnede grupper i Sahel- og Tchad-sø-regionen, som Frankrig påstås at være i regionen for at bekæmpe.”

Debos mener, de franske luftangreb i februar taler deres tydelige sprog.

”De er en del af en eskalering og er et tegn på, at Frankrig nu støtter Déby (Tchads præsident, der kom til magten i 1990 med fransk hjælp, red.) for enhver pris, mens de ignorerer regimets autoritære praksis og krænkelser af menneskerettighederne.”

Kritikken er berettiget, mener postdoc Signe Marie Cold-Ravnkilde fra Dansk Institut for Internationale Studier.

”Man har gjort sig afhængig af de her regionale stater til at varetage deres egen sikkerhed og vores sikkerhedspolitiske interesser. Men dermed bliver man også afhængig af de her regimer, der sidder i landene. Problemet er bare, at de nogle gange også er en del af problematikken,” pointerer Signe Marie Cold-Ravnkilde, der har beskæftiget sig med Sahel-regionen i knap ti år.

Tidligere kolonier
Desuden mener flere iagttagere, at Frankrig bruger Operation Barkhane til at øge sin permanente militære tilstedeværelse i de fem lande, som alle er tidligere franske kolonier.

”Det er en af kilderne til den folkelige modstand mod de vestlige styrker i regionen. Befolkningen har et indtryk af, at de vestlige styrker har en større interesse i at varetage deres egne interesser end at varetage befolkningens interesser,” forklarer Signe Marie Cold-Ravnkilde.

Speget spil at gå ind i
Enhedslisten stemte imod udsendelsen af det danske helikopterbidrag, da partiet netop er bekymret for de bagvedliggende franske dagsordener.

"Det er først og fremmest franske koloniinteresser, der dikterer, hvad Operation Barkhane laver dernede. Her kan der sagtens være en interesse i at bibeholde bestemte lokale regeringer. Og det er bare et meget mere speget spil at gå ind i," pointerer Enhedslistens udenrigs- og forsvarsordfører Eva Flyvholm.

Hos Venstre er man også opmærksom på problematikken.

”Frankrig plejer naturligvis egne interesser. Det ville ikke være overraskende. Men vi skal selvfølgelig være opmærksomme på, hvad vi er en del af, så vi ikke bliver spændt for en fransk vogn," fastslår Venstres forsvarsordfører, Karsten Lauritzen.

Angreb intensiveres
Indsatsen i Sahel-regionen er flere gange blevet betegnet som Frankrigs Afghanistan-krig, ligesom det kan være svært at se, hvordan Frankrig kommer ud af området igen.

”Det øjeblik, man går ind, så fører det ene skridt til det næste, selvom det måske ikke var strategien til at starte med. Men konflikten udvikler sig hele tiden og angrebene intensiveres. Det er meget svært at se, at der er en fransk exit-strategi," påpeger Signe Marie Cold-Ravnkilde.

Med mere end 4.500 soldater er Operation Barkhane aktuelt Frankrigs største oversøiske militære indsats. Ifølge det franske forsvarsministerium rådede soldaterne i juli i år over blandt andet syv kampfly, 19 helikoptere og 260 pansrede kampkøretøjer.

De fem lande har et samlet areal på mere end 5 millioner kvadratkilometer – over 500.000 kvadratkilometer mere end de nuværende 28 EU-lande.

 

Forrige artikel Millionregning venter Danmark efter exit fra forsinket Nato-projekt Millionregning venter Danmark efter exit fra forsinket Nato-projekt Næste artikel Analyse: Frankrig er det nye sort Analyse: Frankrig er det nye sort