Holger K: Putins provokationer skal ikke lede til nyt atomkapløb

DEBAT: Trusselsniveauet i Europa er højnet, men vi skal ikke lade Ruslands provokationer starte en oprustningsspiral, der højner chancen for, at vi igen kommer til at opleve koldkrigslignende tilstande, skriver Holger K. Nielsen.

Af Holger K. Nielsen (SF)
Forsvarsordfører

Jeg kan huske Den Kolde Krig. Ikke mindst Cuba-krisen i 1962, hvor USA og Sovjetunionen var millimeter fra at starte en atomkrig, som formentlig havde betydet, at vi ikke ville sidde her i dag. Selvom jeg kun var 12 år gammel, gjorde det et stort indtryk.

Det gjorde også indtryk, da jeg for et par år siden så Peter Anthony’s film ”Manden der reddede verden”. Den handler om Stanislav Petrov, som 26. september 1983 havde vagten i et sovjetisk kommunikationscenter uden for Moskva.

Pludselig lyder alarmen, og alt tyder på, at et amerikansk missil er på vej mod Sovjet. Ordren er klar: Hvis det er tilfældet, skal den skydes ned med et sovjetisk atommissil. Petrov trodser ordren – konsekvenserne vil være ufattelige.

Det viser sig at være en teknisk fejl i computerne. Petrov fulgte sit instinkt, men det viser, hvor tæt vi var på afgrunden.

Nu lyder alarmklokkerne igen.

Oprustning er trussel mod freden
I opspillet til den traditionsrige sikkerhedskonference i München siger formanden for konferencen, Wolfgang Ischinger:

”I det forløbne år var verden alt for tæt på en alvorlig konflikt. Vigtige beslutningstageres eskalerende retorik er en bekymrende udvikling. Om det er på den koreanske halvø, i Den Persiske Golf eller i Østeuropa – bare en enkelt, forkert beslutning truffet i en udfordret situation kan hurtigt udløse en farlig kædereaktion.”

Jo, der er al mulig grund til bekymring. Men det betyder ikke, at vi skal tabe hovedet og overreagere.

Det er for eksempel svært at se den dybere mening i den vældige militære oprustning, NATO er i gang med. Vist opfører Rusland sig uacceptabelt, og vist har Putin udviklet en ubehagelig nationalisme.

Men NATO’s forsvarsbudgetter er langt større end Ruslands. NATO er en langt stærkere militær magt.

Penge til forsvaret tages i sidste ende fra velfærdsområdet, og oprustningen skaber en modreaktion andre steder i verden. Jeg kan godt forså nødvendigheden af et militær, men det bliver et problem, når oprustningen ikke længere er proportionel med trusselsniveauet.

Oprustningen bliver og kommer i sig selv til at udgøre en trussel imod freden.

Danmark bør mane til forsigtighed
Det er fatalt, når Trump begynder at modernisere de amerikanske atomvåben med taktiske våben, der skal kunne bruges i en begrænset atomkrig i Europa.

Men en begrænset atomkrig er en illusion. Og det er et problem, når Macron bebuder et betydeligt løft til det franske militær, herunder et substantielt løft til franske atomvåben.

Trusselsniveauet i Europa er højnet. Hvorvidt der er tale om en ny kold krig er svært endnu at afgøre. Det er dog sikkert, at den oprustning, som vi oplever i disse dage, højner chancen for at vi igen kommer til at opleve koldkrigslignende tilstande.

Danmark må derfor gøre sit for at mane til forsigtighed og ansvar blandt vores europæiske naboer. Deri spiller nedrustning en altafgørende rolle.

Forrige artikel Marie Krarup: Islamister og cyber-angreb er de største trusler mod Danmark Marie Krarup: Islamister og cyber-angreb er de største trusler mod Danmark Næste artikel IT-Branchen: Borgeren udgør den måske største digitale sikkerhedsrisiko IT-Branchen: Borgeren udgør den måske største digitale sikkerhedsrisiko
Altinget inviterer til årets politiske sommermøde

Altinget inviterer til årets politiske sommermøde

OM OS: Altinget lancerer nyt initiativ og inviterer til Altinget Sommermøde i juni. Det finder sted i Altingets Gård samt digitalt. Over tre dage samles politikere, virksomheder, foreninger og ikke mindst borgerne om den politiske samtale.