Debat

Ivan Krastev og Mark Leonard: Truslen fra Rusland øger frygten for krig i Europa

Den russisk-ukrainske krise kan vise sig at blive et vendepunkt i måden, man opfatter sikkerhed på i Europa. En ny meningsmåling viser, at over halvdelen af europæere tror, at Rusland vil invadere Ukraine i år, og at Europa har pligt til at komme til undsætning, skriver Ivan Krastev og Mark Leonard.

Med aggressionen på den ukrainsk-russiske grænse hænger frygten for en ægte krig nu over Europa. Flertallet af europæere mener, at Europa skal komme Ukraine til undsætning, skriver Ivan Krastev og Mark Leonard.
Med aggressionen på den ukrainsk-russiske grænse hænger frygten for en ægte krig nu over Europa. Flertallet af europæere mener, at Europa skal komme Ukraine til undsætning, skriver Ivan Krastev og Mark Leonard. Foto: Sergei Supinsky/AFP/Ritzau Scanpix
Ivan Krastev
Mark Leonard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hidtil har en stor del af de politiske kommentarer portrætteret de europæiske regeringer som splittede, svage og fraværende over for aggressionen fra Rusland og deres præsident, Vladimir Putin.

Vores nye meningsmåling på tværs af syv EU-medlemslande viser dog, at der er overraskende konsensus blandt europæere i nord, syd, øst og vest om, at Rusland på et tidspunkt i 2022 vil invadere Ukraine, og at Europa har pligt til at forsvare Ukraine, hvis man ønsker at bevare den liberale orden, der har eksisteret siden den kolde krigs afslutning.

Krig er ikke længere utænkeligt

I 2020, i starten af pandemien, indrammede mange europæiske regeringer sit lands kamp mod virussen som en "krig”. Med aggressionen på den ukrainsk-russiske grænse hænger frygten for en ægte krig nu over Europa.

Det tyder på, at antagelsen om, at krig er utænkelig, ikke længere holder stik blandt europæere. Som ECFR's meningsmåling viser, tror et flertal i næsten alle lande nu på, at Rusland vil invadere Ukraine i løbet af dette år.

I modsætning til den russisk-ukrainske konflikt i 2014 betragtes den nuværende krise, som en der vedkommer Europa. 73 pct. af polakkerne opfatter for eksempel en russisk invasion som sandsynlig. Det samme gælder 64 pct. i Rumænien, 56 pct. i Sverige, 52 pct. i Tyskland og Italien, 51 pct. i Frankrig og hos et flertal af de adspurgte i Finland.

Det tyder på en rekalibrering, og Putin havde måske ikke forventet, at der var enighed. At over 50 pct. af europæerne er enige i, at Ruslands holdning over for Ukraine repræsenterer en sikkerhedstrussel mod deres eget land, kan få stor betydning for hvordan denne krise udspiller sig.

EU er en lige så vigtig forsvarer som Nato

I lang tid har så mange i Europa set på en fremtidig 'kold krig' som en krig mellem USA og Rusland eller USA og Kina. Europa ville være tilskuer snarere end deltager.

Da den russiske troppeopbygning begyndte i sommeren 2020, var der mange spekulationer i medierne om, at europæerne ikke ville bekymre sig om og endsige være parate til at forsvare Ukraine.

Flertallet i Polen ser EU som den naturlige forsvarer af Ukraines suverænitet

Ivan Krastev og Mark Leonard, hhv. formand, Center for Liberale Strategier i Sofia og direktør, ECFR

ECFR's meningsmåling gør op med denne antagelse, selvom mange europæere sandsynligvis stadig ser Ukraine som rodet og dysfunktionelt. Den fremherskende holdning er, at landet bør forsvares mod russisk aggression. Spørgsmålet er dog, hvem der skal træde til.

Vi opdagede, at europæerne i næsten alle de undersøgte lande ser Nato og EU som de organisationer, der er bedst positioneret til at forsvare Ukraine. Mest bemærkelsesværdigt er det, at flere mennesker i Polen, med en lille margin, ser EU som den naturlige forsvarer af Ukraines suverænitet snarere end Nato.

Det udfordrer den konventionelle visdom om, at østeuropæere, når det kommer til sikkerhed, er klar til at afskrive EU, fordi de ser USA som deres eneste pålidelige partner.

Når det kommer til spørgsmålet om, hvem de har tillid til at beskytte deres interesser, er EU ikke specielt splittet mellem dem, der stoler på Nato, og dem, der stoler på EU. Respondenter i Polen, Rumænien og Italien stoler primært på Nato.

Men over 60 pct. af dem mener, at EU også ville beskytte deres interesser, hvis konflikten skulle opstå. Samtidig, selv om svenskere og finner har tillid til EU, stoler de fleste af dem også på Nato.

Stor uenighed internt i landene

De politiske forskelle inden for de undersøgte lande er også store og kan være endnu mere slående end landene imellem. Tyskland skiller sig for eksempel ud. Tilhængere af de regerende centrum-venstre partiers (SDP, FDP og Grønne) overgår vælgerne fra det Kristelige Demokratiske Forbund (CDU) i deres vilje til at forsvare Ukraine.

CDU har været de største fortalere for, at Tyskland forsvarer Ukraine, men vores meningsmåling viste, at deres vælgere er næsten ligeligt fordelt.

Det, der står klart, er, at hvis Putins trusler mod Ukraine havde til formål at få europæerne til at tænke over deres sikkerhed, så er det lykkedes

Ivan Krastev og Mark Leonard, hhv. formand, Center for Liberale Strategier i Sofia og direktør, ECFR

I Frankrig støtter tilhængere af præsident Emmanuel Macron og hans center-højre udfordrer, Valérie Pécresse, deres lands aktive forsvar af Ukraine, mens der er splittelse yderst til højre.

Det samme gør sig gældende i Italien, hvor der er konsensus i centrum, men splittelse blandt tilhængere af Matteo Salvinis højreekstremistiske parti, Lega.

I Polen ønsker et stort flertal af tilhængere af alle partier til gengæld, at deres regering bør forsvare Ukraine, men ikke alle er sikre på eller stoler på deres regerende Lov og Retfærdigheds partis (PiS) evne til at gøre det.

Tanken om den utænkelige krig

Der er også stadig en vis tilbageholdenhed med hensyn til den potentielle effekt af en europæisk intervention. Disse forskelle kan bedst opsummeres med sætningen "Husk hvad Kreml gjorde ved jer sidste gang”.

Ud over truslen om en potentiel russisk militær aktion mod deres eget land, fandt vi også bekymringer i Polen over migrationspres fra denne krise; udtalt frygt i Tyskland, Finland, Italien og Rumænien for udsigten til, at Rusland kunne afbryde deres energiforsyninger; og bekymringer i Frankrig og Sverige om cyberangreb.

Det, der står klart, er, at hvis Putins trusler mod Ukraine havde til formål at få europæerne til at tænke over deres sikkerhed, så er det lykkedes. Og det har som konsekvens styrket sammenholdet blandt EU's medlemslande.

De kommende uger vil vise, om europæerne er klar til overgangen fra en verden formet af blød magt, til en verden, der er defineret af modstandsdygtighed, og evnen til at udholde smerte med det formål at bevare vores værdier og livsstil. Det står nu klart, at den gamle kliché, om at krig er utænkelig, ikke længere holder stik.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ivan Krastev

Leder, Center for Liberale Strategier, Sofia
Politologi (Sofia Uni.)

Mark Leonard

Direktør, Det Europæiske Råd for Udenrigsrelationer (ECFR)

Vladimir Putin

Præsident, Rusland
jurist (Sankt Petersborgs Statsuniversitet)