Juraprofessor: Hvis FE-sagen droppes af politiske grunde, vil konsekvenserne være uoverskuelige

De aktuelle forhandlinger om dannelse af en bred regering omfatter antageligt drøftelser om, hvad man stiller op med ønskerne om en kulegravning af forløbet i FE-sagen.

Som optakt til Venstres landsmøde gav tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen et stort interview i Politiken med opfordring til at gå efter en bred regering (lørdag 19. november). Han opfordrede i den forbindelse utvetydigt til allerførst at få to "stinkende sager" fra den aktuelle politiske dagsorden ryddet af vejen, nemlig Minksagen og FE-sagen.

"Der mener jeg, at landets justitsminister, hvem det så end bliver, må benytte den kompetence, som vedkommende har, til at sige: Den sag lukker vi nu. Der bliver ikke rejst tiltale, vi lukker den, fordi de retssager, der eventuelt kommer, vil gøre mere skade end gavn. Det er derfor, man har sat justitsministeren ind som øverste anklager her. Fordi man har ret til at foretage en politisk vurdering."

LÆS OGSÅ: S klar til undersøgelse af FE-sag, men først efter Findsens tur på anklagebænken

Fogh tilføjede: "Der er allerede sket enorm skade i forhold til udenlandske efterretningstjenester, og man kan ikke starte en ny regering og have den sag til at ligge stadigvæk. Det går bare ikke. Derfor skal den lukkes hårdt og brutalt."

Han blev så spurgt, om han også havde sagen mod tidligere FE-chef Lars Findsen i tankerne, hvortil han svarede bekræftende: "Ja, det gælder alle involverede. Det burde man have gjort fra start. Jeg ved godt, hvor svært det er nu, hvor det er kørt så langt. Men der er ikke noget at gøre. Jeg mener ikke, at et sådant regeringsprojekt kan blive en succes, hvis man begynder med en dårlig stemning om en sådan sag."

Det, som Fogh lagde op til, er vel, at der indgås en politisk forhåndsaftale om, at justitsministeren skal gøre, hvad der måtte være muligt for at lukke sagerne.

Det vil være en nyskabelse i dansk ret, hvis en tiltale trækkes tilbage som led i en aftale indgået efter en politisk forhandling

Jørn Vestergaard
Professor emeritus i strafferet, Københavns Universitet

Er det for sent at sadle om?

Forudsætningen for at føre en sådan aftale ud i livet er selvsagt, at der kan træffes en retligt lødig beslutning på et sagligt grundlag, herunder ved inddragelse af hvad der bedst tjener hensynet til efterretningstjenesternes virksomhed, især med hensyn til samarbejdsmuligheder med udenlandske tjenester.

Efter gældende ret er justitsministerens beføjelser i så henseende jo ganske vide og skønsbetonede, men næppe helt uindskrænkede.

Man kan ligesom Fogh mene, at det nok havde været bedre, hvis der slet ikke var blevet rejst tiltale. Det kunne måske godt have været et sagligt hensyn at lade sagen dø for at undgå yderligere skadevirkninger i forhold til fremmede magter – fjendtlige såvel som venligtsindede. Men afvejningen af de relevante hensyn har næppe været let for anklagemyndigheden, for det kunne også have været skadeligt at lade stå til, når sagen nu engang var kommet til offentlighedens kendskab.

Spørgsmålet er så, om det er for sent at sadle om. Det vil i hvert fald være en nyskabelse i dansk ret, hvis en tiltale trækkes tilbage som led i en aftale indgået efter en politisk forhandling.

Uoverskuelige konsekvenser

Konsekvenserne af at omgøre en tiltale som følge af en politisk aftale vil være ret uoverskuelige. Der er risiko for, at man derved bevæger sig ud på en glidebane, hvor et politisk flertal også i andre sager kan påvirke anklagemyndigheden.

Det retlige ansvar for påtalebeslutninger i sager om statsforbrydelser er justitsministerens, og det kan ikke overtages af hverken statsministeren eller regeringen som sådan. Dansk forfatningsret hviler på et ministerialsystem, hvorefter den enkelte fagminister er ansvarlig for sit område.

Men realiteten er selvsagt, at påtalebeslutninger i sager om forholdet til fremmede magter ikke træffes uden inddragelse af regeringen som sådan. I sikkerhedsudvalget og koordinationsudvalget kan der tages politiske beslutninger, som ikke er retligt bindende for en fagminister, men som det næppe vil være let at sidde overhørig uden at afgå.