Morten Messerschmidt
Lars Løkke Rasmussen
Lars FindsenMesserschmidt og Løkke skal vidne i Findsen-sag

Når tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, hiver både PET og Justitsministeriet i retten, bliver det med to af Danmarks mest prominente politikere i vidneskranken.
Både udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og DF-formand Morten Messerschmidt er nemlig indkaldt som vidner i sagen. Og nu er det slået fast, at anklagemyndigheden ikke kærer indkaldelsen.
Det oplyser Tomas Iløse Andersen fra Kammeradvokaten ifølge DR.
Det fremgår hos både DR og Politiken, at politikerene forventes at skulle svare på spørgsmål vedrørende en artikel i Berlingske fra 2022, hvor begge politikere medvirker.
I denne udtaler de sig om den briefing, de havde modtaget om Findsen i forbindelse med den verserende FE-sag. I denne fremgik der blandt andet meget personlige oplysninger – også om den tidligere FE-chefs sexliv.
I 2020 hjemsendte S-regeringen hele ledelsen i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) efter en kritisk tilsynsrapport.
Senere blev ledelsen renset, men samtidig iværksatte PET en overvågning af spionchef Lars Findsen, mistænkt for at lække oplysninger til blandt andet journalister.
Findsen blev anholdt i 2021, og kort efter udtalte den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) sig i medierne om det hemmelige dansk-amerikanske kabelsamarbejde.
I 2023 rejste anklagemyndigheden tiltale mod både Findsen og Hjort for at have røbet statshemmeligheder. Men efter flere højesteretskendelser om åbenhed i retssagerne opgav regeringen og anklagemyndigheden i november 2023 hele sagen.
Omtalte personer

Morten Messerschmidt
Folketingsmedlem (DF) og partiformand, 3. næstformand, Folketingets Præsidium

Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister

Lars Findsen
Fhv. chef for Forsvarets Efterretningstjeneste og departementschef i Forsvarsministeriet, kommentarskribent på Altinget


















