K-kandidat: Forsvarsforbehold skal ikke kun afskaffes for Danmarks skyld

DEBAT: Modsat mange store forsvar, er det danske forsvar fleksibelt og evner at navigere under uforudsigelige vilkår. Forsvarsforbeholdet forhindrer derfor Danmark i at bidrage med unikke kompetencer forsvarsmæssigt, skriver Pernille Weiss.

Af Pernille Weiss (K)
Spidskandidat til Europa-Parlamentet

Da jeg for cirka to uger siden skrev om forsvarsforbeholdet her på Altinget, var mine pointer: Ja til at fjerne det og nej til at haste beslutningen igennem uden en ordentlig og faktarig debat, som ellers foreslået af Det Radikale Venstre.

Vi skal skynde os, fordi det sikkerhedspolitiske landskab er under stor forandring – men det er vigtigt for opbakningen, at debatten tages med alle væsentlige emner på bordet.

Et overset argument
I dette indlæg har jeg valgt at uddybe et af de mere oversete argumenter for at komme af med forbeholdet, som jo afholder Danmark fra at deltage i det europæiske forsvarssamarbejde. Argumentet er faktisk i sin kerne centralt for meget, man kan sige om Danmark – og som vi skal blive meget bedre til at sige selv og til andre.

Argumentet stiller sig på den anden side af sagen end der, hvor vi ofte låser perspektivet fast, nemlig at: Danmark kan ikke klare udfordring X selv, eller Danmark tjener Y på at være med. Altså at det er for Danmarks egen skyld, at vi skal deltage. Den logik anfægter jeg ikke.

Og i forsvarssammenhæng slet ikke. Vort lands størrelse sætter ganske enkelt en naturlig begrænsning for vor gennemslagskraft og beskyttelsesevne. Derfor skal vi af med forsvarsforbeholdet.

Vi passer bedst på Danmark ved at indgå i tæt samarbejde med andre lande og i større og internationale sammenhænge. Den logik skal respekteres, dyrkes og vedligeholdelsestrænes.

Det gælder, hvad enten det handler om at styrke dansk erhvervsliv på det indre marked og gennem handelsaftaler sikre de kommende generationer et sundt miljø og et renere klima, eller om det handler om at dæmpe migrationspresset på de ydre grænser eller noget helt tredje.

Men der er også en anden vinkel – et argument mere. En vinkel, som i nyere tid trækker historiske tråde tilbage til efterkrigstidens ingeniørånd og det, der har skabt global anerkendelse og store eksportsuccesser af en særlig dansk kompetence.

Håndtering af komplicerede opgaver
Vi er nemlig supergode til at analysere en kompliceret opgave inden for samfundsvigtig infrastruktur. Det gælder for eksempel i forhold til kloakker, lufthavne og veje. Det gælder også i forhold til at programmere en plan for udførelse samt lede en udførelse med kvalitet og overholdelse af økonomi og tid.

Samme anerkendelse nyder vores danske soldater – det ved jeg, for min lillebror er major, og jeg har fulgt hans karriere i dansk forsvar i over 25 år nu.

Analyser og eksperter udtaler det samme: Danmark har generelt en høj stjerne i Nato, fordi vi ved, at vores indsatser i Afghanistan og Libyen, meget forenklet sagt, arbejder som dygtige ingeniører: Vi forstår hurtigt en kompliceret kontekst, vi er dygtige til at analysere og lægge planer – og vi kan følge og eksekvere dem ressourceeffektivt med høje standarder i udførelsen, og vi kan overholde tidsplaner.

Samtidigt er vi fleksible undervejs og kan hurtigt justere planerne til de givne og måske uforudsigelige vilkår. Dét er ikke noget, der kendetegner alle – og især mange store landes – forsvar. Der er simpelthen noget rigtigt i, at ”det er bedre at være lille og vågen – end stor og …”

Ingen grand danois
Selvfølgelig skal vi ikke tro os store som en grand danois, når vi i virkelighedens verden og i forbindelse med en stor sikkerhedspolitisk krise alt andet lige ikke kan klare alt for alle. Vi skal kende vores rette plads i systemet.

Men ikke desto mindre undergår det sikkerhedspolitiske landskab i disse år store alvorlige forandringer med Trump, Putin, Erdogan og Kina i spidsen af potentielt foruroligende forskydninger i magtbalancerne. Det betyder, at der er en visdom i, at Danmark skal sidde med ved bordet.

Med vores særlige danske demokratiske mindset af ligeværdighed i kommunikation og altovervejende fokus på bolden, når komplekse udfordringer skal løses, og trusler afmonteres.

Så kan man selvfølgelig diskutere det europæiske forsvarssamarbejde. Og det skal man også. Diskussionen må her ikke lukke sig om sig selv, så den kun handler om netop den og ikke alle de andre muligheder, Danmark og EU-landene har for at engagere sig i de sikkerhedspolitiske udfordringer.

Ikkemilitære midler bør huskes
Derfor vil jeg gerne afslutte dette skriv med et forslag om, at Altinget fortsætter debatten om fremtidens forsvarspolitiske samarbejdsmuligheder. For alt handler jo ikke om forbeholdet og det militære samarbejde i EU.

Sikkerhedspolitiske udfordringer kender ingen grænser, og vi skal også huske de ikkemilitære midler. Især i forhold til migration fra Afrika er der behov for at drøfte, hvordan EU og Nato samarbejder og fordeler opgaverne imellem sig på den bedste måde.

Her er især EU’s civile indsatsmuligheder noget, som med fordel kan udvikles, når opgaven er at få migrationsstrømmen vendt til, at Afrikas befolkninger kan se en sund og stabil fremtid i deres egne lande. En fremtid, hvor de udvikler deres potentialer til at indgå i fredelig frihandel med EU og resten af verden.

Det giver jeg gerne et bud på i en efterfølgende kronik.

Forrige artikel Tænketank: Forsvarsforbeholdet får helt nye konsekvenser for Danmark Tænketank: Forsvarsforbeholdet får helt nye konsekvenser for Danmark Næste artikel Militæranalytiker: Danmark er udfordret i Arktis Militæranalytiker: Danmark er udfordret i Arktis
  • Anmeld

    Max Tranebæk · Flymekaniker

    Kære Pernille Weiss. vi skal ikke arbejder på at starte krig

    Kære Pernille Weiss.

    Du mangler at forklarer hvorfor at Danmark og Eu sammen med USA gik i krig mod Saddam Husein, på en stor løgn

    Der var intet belæg for at gå i krig

    Det hele var en stor Stor løgn

    Men vi fik væltet landes legitime leder og fik sat ild til Mellemøsten.

    Danmark har en Forsvarsministeren som holder en dør på klem for brug af atomvåben mod Rusland.
    (Jeg kan finde mange flere eksempler)


    Kære:
    Egohumanister, Venligboer, politisk-korrekte og andet godtfolk.
    Agerer ikke lige som i kejserens nye klæder.
    Se virkeligheden som den er.

    Måske er det fordi at Rusland har bekæmpet islamisk-stat med stor succes. at Russerne nu skal kanøfles med et europæiske forsvarssamarbejde.


    Det er kærligt ment

På spiontogt 100 fod over Østersøen

På spiontogt 100 fod over Østersøen

REPORTAGE: Der var russiske krigsskibe i farvandet, da Altinget var på patruljeflyvning over Østersøen som en del af Nato's øgede opmærksomhed på sin østlige flanke efter Ruslands annektering af Krim.