Kinas ambassadør i Danmark: Kina bekæmper terrorisme med uddannelse og udvikling

Uddannelse og afradikalisering
Det er den kinesiske regerings ansvar at beskytte befolkningen i Xinjiang mod terroristerne samt at sikre, at Xinjiang ikke udvikler sig til en terroristbase, hvorfra terrorangreb kan blive organiseret mod andre mål i verden.

Det er den kinesiske regerings ansvar at beskytte befolkningen i Xinjiang mod terroristerne. Folk fra forskellige etniske grupper bor nu i fred og arbejder for en fælles fremtid.

Feng Tie
Ambassadør for Kina i Danmark

FN's handlingsplan om bekæmpelse af voldelig ekstremisme betragter fattigdom, arbejdsløshed og manglende uddannelse som mulig grobund for, at terrororganisationer kan rekruttere og radikalisere folk. Hvis man fremmer uddannelse og økonomisk udvikling, så fjerner man denne grobund.

Kinas politik for bekæmpelse af terrorismen i Xinjiang ligger i tråd med FN's handlingsplan og principper defineret i relevante internationale konventioner. Der blev oprettet uddannelses- og træningscentre, som har adresseret de forskellige behov. Folk har blandt andet lært det nationale sprog (kinesisk) samt blevet undervist i de basale love, så de kan navigere i samfundet. De fleste har også fået en erhvervsuddannelse eller jobtræning, så de kan få arbejde og dermed forsørge sig selv og deres familier. 

Mange af deltagerne var blevet indoktrineret og radikaliseret af ekstremister og terrorister. Mennesker på forskellige niveauer i samfundet har været mål for radikalisering, så det har været nødvendigt at udvikle målrettet afradikaliseringsprogrammer for at stoppe spredning af ekstremisme og terrorisme i Xinjiang.

Programmerne har medvirket til, at mennesker ikke er blevet ofre for terroristerne. De har blandt andet gjort det klart, at terrorisme dræber mennesker og ødelægger familiers fremtidsmuligheder. Vold er ikke vejen til en lysere fremtid. Det er fred og respekt for andre mennesker, der er vejen.

Uddannelses- og træningscentrene har fulgt den generelle kinesiske lovgivning og retsprincipper, hvilket har sikret deltagernes frihedsrettigheder og personlige integritet. Det vil blandt andet sige, at deltagerne kunne praktisere deres kulturelle og religiøse aktiviteter, og maden, som blev serveret, var naturligvis i overensstemmelse med disse traditioner. Mad og logi var gratis, og deltagerne kunne frit tage hjem, hvis det var nødvendigt.

Ved udgangen af 2019 havde alle deltagere afsluttet deres træning og fået arbejde. Deres livskvalitet er siden blevet markant forbedret. Programmerne har virket efter hensigten, og over de seneste fire år har der ikke været et eneste terrorangreb i Xinjiang.

Folk fra forskellige etniske grupper bor nu i fred og arbejder for en fælles fremtid.

Styrkelse af menneskerettigheder
Som i resten af Kina har den kinesiske regering fokuseret på at sikre de grundlæggende socialøkonomiske menneskerettigheder i Xinjiang. Dette er blandt andet retten til sundhed, uddannelse og økonomisk udvikling. Der er derfor blevet investeret massivt i Xinjiang, hvilket er fundamentalt for at sikre disse menneskerettigheder. 

Mere end tre millioner mennesker er blevet løftet ud af fattigdom i Xinjiang, og der er nu ingen mennesker, som lever i absolut fattigdom. Den gennemsnitlige årlige vækst ligger på 7,2 procent, og den disponible indkomst per indbygger er i gennemsnit steget til 9,1 procent per år.

Regeringens indsats bliver støttet af folk fra alle etniske grupper i Xinjiang, som tydeligt mærker freden og den økonomiske fremgang. Der er også mange udenlandske stater, herunder arabiske stater samt Organisationen for Islamisk Samarbejde, som har rost Kina for udviklingen i Xinjiang.

På FN's Menneskerettighedsråd i år 2021 udtrykte omkring 80 lande tydeligt deres støtte til Kina omkring indsatsen i Xinjiang. Der var kun en mindre gruppe af lande, som kom med en række fjendtlige udtalelser. 

Propagandakrig mod Kina
Over de sidste år er propagandakrigen mod Kina tiltaget markant, og Xinjiang er blevet et af fokusområderne.

Anti-kinesiske tænketanke, akademikere og politikere har arbejdet ihærdigt på at skabe et falsk billede af, at uighurerne i Xinjiang er udsat for systematisk undertrykkelse, tvangsarbejde og andre forbrydelser mod menneskeheden. Nogle af disse personer er nu blevet så ekstremistiske, at de påstår, der er tale om folkedrab mod uighurerne i Xinjiang.

Der er også fabrikeret mange falske billeder og videoer om brutal undertrykkelse af uighurere i Xinjiang, som store vestlige medier har vist til millioner af mennesker verden over.

Feng Tie
Ambassadør for Kina i Danmark

Det fremstår som en koordineret kampagne for at dæmonisere den Kinesiske regering i et forsøg på at destabilisere Xinjiang og mere generelt stoppe Kinas udvikling. De har ingen interesse i uighurenes trivsel og velfærd. De bruger blot Xinjiang i deres kampagne mod Kina.

De ved, at ord som "folkedrab", "tvangsarbejde" og "forbrydelser mod menneskeheden" er stærkt politisk ladet, hvilket kan medvirke til at opbygge en international bevægelse imod Kina med folkelig opbakning til sanktioner mod Kina.

Der er også fabrikeret mange falske billeder og videoer om brutal undertrykkelse af uighurere i Xinjiang, som store vestlige medier har vist til millioner af mennesker verden over. Disse falske billeder og videoer florerer også på sociale medier og bliver ofte først fjernet diskret, efter at de er blevet afsløret. Men på det tidspunkt har propagandaen allerede haft sin effekt på den offentlige holdning.

Modsat "glemmer" disse medier, at etniske minoriteter i Kina, som uighurerne, har haft ekstra privilegier for netop at beskytte deres eksistens som et etnisk mindretal i Kina. Eksempelvis omfattede et-barns politikken ikke uighurene. 

Over de sidste 40 år er antallet af uighurerne fordoblet, og mellem 2010 og 2018 steg uighur-befolkningen i Xinjiang fra 10,17 millioner til 12,72 millioner. Denne vækstrate er højere end for resten af befolkningen i Xinjiang, som er på 14 procent. I sammenligning er vækstraten for Han-befolkningen kun to procent.

Dertil skal det nævnes, at for 60 år siden var den gennemsnitlige levealder for uighurerne omkring 30 år. Nu ligger den på 72 år. En anden besynderlig påstand er, at uighurerne bliver udsat for "tvangsarbejde" inden for blandt andet bomuldsindustrien.

Fordi uighurerne nu har fået bedre erhvervsuddannelser, har de også bedre muligheder for at få arbejde og frit vælge deres erhverv. Millioner af uighurere har arbejde, og de arbejder på samme vilkår som andre mennesker i Kina med normal arbejdstid og betaling for det udførte arbejde inklusiv social sikring og ferie. Mange uighurere betragter denne anti-kinesiske propaganda som et forsøg på at gøre dem arbejdsløse igen.

Bomulden fra Xinjiang er blandt den bedste i verden, og hvis nogle vestlige virksomheder vælger at tro på den anti-kinesiske propaganda om "tvangsarbejde" og vælger ikke at bruge bomuld fra Xinjiang, så er det deres eget tab.

Kinas enorme marked er åbent for alle, og udenlandske virksomheder er velkomne til at investere og drive forretning i Kina. Men hvis de bliver en del af de anti-kinesiske propaganda-kampagner, så opstår der en risiko for, at nogle kinesiske forbrugere ikke vil købe deres produkter. Dette er ikke i nogen parters interesse. 

USA's forsøg på at destabilisere Kina
Det er bemærkelsesværdigt, at de fleste store vestlige medier ignorer eller marginaliserer USA's involvering i Xinjiang og den nærliggende region.

 Angrebskrige mod lande som Afghanistan, Irak, Libyen, og Syrien har medført, at hundredtusindvis af civile mennesker er blevet dræbt. De personer, som står bag, burde holdes ansvarlige for deres forbrydelser.

Feng Tie
Ambassadør for Kina i Danmark

Lawrence Wilkerson, tidligere stabschef under den amerikanske udenrigsminister Colin Powell, har direkte udtalt, at der er omkring 20 millioner uighurere, og omkring 20.000 uighurere bor, eller har boet, i Syrien, så "hvis CIA ønsker at destabilisere Kina, så vil den bedste måde være at skabe uro og slutte sig til disse uighurere for at skubbe han-kineserne i Beijing fra interne områder snarere end fra eksterne."

Derudover gør Wilkerson opmærksom på, at USA er i Afghanistan "fordi det er den eneste hårde magt, som USA har, der ligger tæt på det centrale bælte- og vejinitiativ i Kina, som går over Centralasien."

Der er også konfliktforskere, som påpeger, at USA's strategi i Afghanistan har været at holde landet ustabilt som en del af USA's begrænsningspolitik af Kina.

Hvis det er korrekt, at det i virkeligheden handler om at skabe ustabilitet og kaos, så giver det også mening, at nogle lande "bekæmper" terrorisme ved at sønderbombe lande som Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien og torturerer folk, som er under mistanke for terrorisme i hemmelige fængsler og andre steder som eksempelvis Guantanamo-basen.

Det er åbenlyst, at disse brutale handlinger og brud på internationale love skaber mere had, fattigdom og terrorisme. Angrebskrige mod lande som Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien har medført, at hundredtusindvis af civile mennesker er blevet dræbt. Det har splittet familier ad og skabt enorme flygtningestrømme og flygtningelejre, hvor der også sidder danske børn.

De personer, som står bag, burde holdes ansvarlige for deres forbrydelser. Men de gemmer sig bag en facade af positiv retorik om, at de er forkæmpere for demokrati, frihed og menneskerettigheder på trods af, at blodet fra millioner af mennesker driver fra deres hænder.

Sanktioner mod Kina
De anti-kinesiske propaganda-kampagner har nu medført, at EU og nogle få andre lande har indført sanktioner mod Kina.

Sanktionerne mod Kina er uacceptabelt, og Kina har måttet svare igen med sanktioner mod en række enkeltpersoner og organisationer. I den forbindelse er det besynderligt, at mange i EU betragter sanktionerne mod Kina som rigtige og retfærdige, mens Kinas modsanktioner bliver betragtet som uberettiget og urimelige. Disse ulogiske perspektiver viser en vestlig overlegenhed, som burde være ophørt for længe siden. 

Kina ønsker ikke konfrontationer. Kina, EU og Danmark kan have mange forskellige synspunkter, men vi har også fælles interesser som bekæmpelse af terrorisme. 

Radikalisering, ekstremisme og terrorisme er en stor trussel mod mennesker verden over, og det er samarbejde, udvikling og fred, som er vejen til en bedre verden.