Kofod: Forløbet omkring Kabuls fald kalder på selvransagelse

Lige nu flyver danske militærfly i pendulfart mellem Afghanistans hovedstad Kabul og Islamabad i Pakistan for at evakuere danskere og lokalt ansatte, der har arbejdet for Danmark i Afghanistan, fra Kabul og de fremrykkende Taliban-styrker.

Samtidig får regeringen kritik fra begge sider af folketingssalen for ikke at have været bedre forberedt på at evakuere folk.

I midten af sidste uge var det ifølge Altingets oplysninger den danske regerings forventning, at man blot skulle nå at have trukket folk ud inden månedens udgang, hvor de sidste amerikanske og britiske styrker efter planen ville tage af sted. Det kunne gøres stille og roligt med civile rutefly.

Først når de vestlige landes soldater og diplomater var væk, ville Taliban indtage Kabul. Sandsynligvis senere på året eller i starten af næste år.

Chokbølger gennem systemet
Men begivenheder i det nordlige Afghanistan i starten af sidste uge udløste en dominoeffekt, forklarer flere eksperter til Altinget.

”Det var min forventning, at ikke-pashtunske grupper ville kæmpe med næb og kløer for at beholde deres gamle højborge i det nordlige Afghanistan. Men disse højborge erobrer Taliban lynhurtigt,” påpeger lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet.

Det er provinshovedstæderne Kunduz og Taloqan, som Taliban indtager i det nordlige Afghanistan. Det er ikke normale Taliban-højborge. Og det bliver bemærket.

”Nu viser de, at de kan tage de her befolkningscentre, og også befolkningscentre, som ikke er i deres normale magtsfære. Det sender chokbølger gennem hele sikkerhedssystemet. Og så ved alle, at det er helt tabt. Derefter falder Kandahar meget hurtigt uden voldsomme kampe,” siger konsulent David Vestenskov fra Forsvarsakademiet og fortsætter:

”At det så derefter falder på fire dage kommer også bag på mig. Men da Kunduz falder, er der ingen tvivl om, at Afghanistan er faldet.”

Ved at kollapse
Ifølge Peter Viggo Jakobsen så trak erobringerne i nord tæppet væk under moralen og kampgejsten hos de afghanske regeringsstyrker.

”Derfor konstaterer de afghanske sikkerhedsstyrker, at de ikke engang kan holde fast i deres egen hjemmebane, samtidig med at amerikanerne er til stede. Og så ser de frem mod tiden efter 11. september, hvor de ikke længere kan få hjælp af amerikanske styrker, og så siger de: "Jeg gider ikke dø for en regering, der er ved at kollapse." I stedet graver de deres våben ned og tager hjem i deres landsbyer og venter på, hvad der så sker,” siger Peter Viggo Jakobsen.

For sen til at læse realiteterne
Ifølge tidligere analysechef i Forsvarets Efterretningstjeneste, Jacob Kaarsbo, så håbede USA, Danmark og de øvrige vestlige allierede lige til det sidste, at den op til 300.000 mand store afghanske regeringshær, som Vesten har udrustet, trænet og finansieret, kunne holde Taliban stangen. I hvert fald indtil de vestlige lande havde forladt Afghanistan.

Men det kunne de ikke. Og det forstod man først for sent i Washington, København og London.

”Man har været for sen til at opfatte problemets omfang, og man har været for sen til at læse realiteterne, fordi man har haft et ønske om at kommunikere, at den afghanske regeringshær nok skulle sørge for at kunne stå selv. Så har man glemt at holde øje med hvordan tingene vitterligt udviklede sig, og lave de gode analyser af hvor hurtigt kan det komme til at gå,” pointerer Jacob Kaarsbo.

Til udgangen af måneden
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) erkendte på et pressemøde onsdag eftermiddag, at Talibans lynfremrykning mod Kabul og den afghanske regeringshærs kollaps, kom som en overraskelse.

”Det er kommet bag på alle - ikke bare i Danmark, men i hele det internationale samfund - at vi har set et så hurtigt militært og politisk kollaps i Afghanistan. Det her kalder på selvransagelse hos os alle sammen. Det handler om hvordan vi er endt i den situation, som vi er endt i nu,” sagde Jeppe Kofod på pressemødet.

Her redegjorde han sammen med statsminister Mette Frederiksen (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) for den evakueringsindsats, som Udenrigsministeriet og Forsvaret sammen med en række andre myndigheder er i gang med at gennemføre. Danskere og personer med tilknytning til Danmark flyves i fly fra Forsvaret ud af Kabul til Islamabad i Pakistan og herfra videre med chartrede passagerfly til Danmark.