LA: Vi har reddet Forsvaret fra nationalromantiske idéer

Af Carsten Bach (LA)
Forsvarsordfører

Værnepligten, som den har været udformet de seneste 20-30 år, har reelt ikke haft nogen forsvarsmæssig værdi, men har tjent som et enormt dyrt introduktions- og rekrutteringsinstrument uden at styrke Danmarks forsvar.

Carsten Bach
Forsvarsordfører, Liberal Alliance

Liberal Alliance var det eneste borgerlige parti, der ikke kæmpede for en kraftig forøgelse af værnepligten ved de netop overståede forhandlinger om et nyt forsvarsforlig.

De fleste fremførte argumenter var af nationalkonservativ og værdipolitisk karakter med baggrund i det samfundsmæssige udbytte af en forøget værnepligt.

Ingen forsvarsmæssig værdi
Der var tilsyneladende ikke meget blik for forsvarets reelle behov for at udbygge moderne helstøbte enheder, der er klar til indsættelse i NATO-rammen. NATO stiller nemlig en række styrkemål til Danmark, og ingen af dem handler om flere værnepligtige.

Heldigvis endte det også med en aftale, hvor det professionelle forsvar som sikkerhedspolitisk redskab har fået en helt klar førsteprioritet, og hvor Danmarks fremtidige rolle som kerneland i NATO er i fokus.

Værnepligten, som den har været udformet de seneste 20-30 år, har reelt ikke haft nogen forsvarsmæssig værdi, men har tjent som et enormt dyrt introduktions- og rekrutteringsinstrument uden at styrke Danmarks forsvar.

Faktisk kunne ressourcerne på omkring 0,5 milliarder om året tværtimod have været anvendt væsentligt mere effektivt.

Derfor – og af andre helt oplagte liberale ideologiske årsager – ønskede og ønsker jeg og Liberal Alliance stadig at afskaffe værnepligten.

Ingen nationalromantiske idéer
Der var dog ingen andre end Liberal Alliance, der kæmpede for at lette statens jerngreb og krav om militærtjeneste for en del af den danske ungdom.

Kampen har måske ikke afskaffet værnepligten, men den har reddet det danske forsvar fra nationalkonservatismens romantiske ideer.

Idéer om et forsvar som i ”de gode gamle dage” med ubåde og titusindvis af værnepligtige til at imødegå en fjendtlig invasion i Køgebugt. Om den så er russisk eller ej!

Liberal Alliances kamp ved forhandlingerne har således resulteret i en ny tidssvarende og samfundsrelevant værnepligt blandt andet målrettet NATOs behov for etablering af en struktur for værtsnationsstøtte i Danmark.

En struktur, der i tilfælde af krise eller krig i Østersøområdet skal bevogte infrastruktur og assistere professionelle NATO-styrkers fremskudte opmarch i Danmark.

Desuden styrkes værnepligtens rolle i det civile beredskab. Både ved et øget indtag på beredskabsstyrelsens værnepligtsuddannelse, men også ved at dele af livgardens værnepligtige vagtkompagni løbende skal være til rådighed for politiets terrorberedskab.

Omfanget af den generelle værnepligt ændres ikke, og det nuværende niveau af frivillighed på 99 procent skal fastholdes ved en markant øget markedsføringsindsats. Også for at tiltrække langt flere kvindelige værnepligtige end i dag og dermed ad frivillighedens vej rykke kønsfordelingen i det ellers så mandsdominerede danske forsvar.

Værnepligten skal tjene et reelt militært formål
Værnepligten er et grundlovsfæstet element i det danske forsvar, men når situationen ikke kræver alle våbenføre mænds indsats ved fronten, skal værnepligten stadig - som den oprindeligt var tænkt - tjene et reelt militært formål. Ikke bare være et værdipolitisk værktøj uden militærindhold.

Det har vi heldigvis fået lavet om på med det nye forsvarsforlig, og derfor kan jeg som liberal forsvarsordfører omfavne den nye værnepligt.