Statsministeren: "Vi ser nu Putins sande jeg"

"Putin opfører sig kynisk, skruppelløst og uden respekt for andre stater og menneskeliv," siger statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde om Ruslands angreb på Ukraine. Regeringen kunne også berette om nye hårde restriktioner og en dansk hjælpeplan til ukrainerne.

Peter Ingemann Nielsen

"I dag er en mørk dag for freden i verden. Vi ser et militært angreb på en fredelig, fri og suveræn nation. Det har ikke nogen plads i Europa."

Sådan indledte statsminister Mette Frederiksen (S) sit pressemøde om det russiske angreb på Ukraine, der fandt sted tidligt torsdag morgen.

Statsministeren fortæller, at vi nu har set den russiske præsidents, Vladimir Putins, sande ansigt, som ifølge hende er "kynisk, skruppelløst og uden respekt for andre stater og menneskeliv".

"Den russiske propagandamaskine kører stærkt lige nu med falske historier. Vi ser med andre ord nu Putins sande jeg. Og det er ildevarslende for alle os, der vil sikkerhed, fred og demokrati," siger hun.

Flere sanktioner på vej

Onsdag vedtog EU en stribe sanktioner mod Rusland. Og der er flere på vej, lyder det.

"I dag har situationen fået et helt andet omfang. Og det skal have store konsekvenser," siger Mette Frederiksen.

Statsministeren rejser senere torsdag til Bruxelles for at mødes med EU's andre regeringsledere.

Det vil blive de "mest omfattende sanktioner, som Vesten nogensinde har vedtaget mod Rusland", understreger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Vesten har i forvejen sanktioner mod Rusland, efter landet invaderede Krim-halvøen i det sydlige Ukraine i 2014.

Konflikten kort

Rusland og Ukraine har siden 2014 været i konflikt. Få overblikket her:

2014: Demonstrationer i Kijev fører til den russiskvenlige ukrainske regerings fald. En ny mere vestligt orienteret regering kommer til magten.

2014: Rusland invaderer Krim-halvøen i det sydlige Ukraine. Det internationale samfund anerkender ikke den militære annektering, og derfor udløser det diverse finansielle sanktioner fra Vestens side. Da Krim-halvøen stadig er under russisk kontrol, er sanktionerne fortsat gældende.

2014: Prorussiske separatister fra de to østukrainske regioner Luhansk og Donetsk annoncerer, at de nu tilhører selvstændige folkerepublikker – uden om den ukrainske regering. Det leder til kampe mellem ukrainske tropper og russisk-støttede separatister.

2015: En fredsaftale (Minsk 2-aftalen) bliver underskrevet af Ukraine, Rusland, Tyskland og Frankrig for at sikre ro i det østlige Ukraine. Områderne i det østlige Ukraine er dog fortsat kontrolleret af de russisksindede separatister.

2021-2022: Et stort antal russiske tropper opmarcheres ved grænsen til Ukraine.

Mandag 21. februar: Konflikten eskaleres ved, at Rusland rykker, hvad de selv betegner som ”fredsskabende”, tropper ind i Luhansk og Donetsk.

Torsdag 24. februar: Rusland angriber Ukraine fra flere sider.

Humanitær hjælpeplan klar

Mette Frederiksen forventer store menneskelige omkostninger og mennesker på flugt som konsekvens af Ruslands angreb, og "Danmark står klar til at hjælpe", lyder det.

Det drejer sig konkret om tre områder, fortæller hun. Der skal for det første humanitær hjælp til Ukraine, for det andet hjælp til de nabolande, hvor flygtningene i første omgang vil være, og for det tredje skal Danmark stå klar til selv at tage imod flygtninge.

Derudover må samfundet også forberede sig på, at Danmark indirekte kan blive ramt af det russiske angreb på Ukraine.

"Vi forventer, at det vil få betydning for vores økonomi, energiforsyning, dansk erhvervsliv og potentielt danske arbejdspladser," siger statsministeren.

Hun forklarer, at det kan blive en langvarig konflikt, og at det derfor kan få langvarige konsekvenser for den europæiske økonomi, ligesom sanktionerne også "kommer med en pris".

Udenrigsminister klar med Nato-bidrag

Udenrigsminister Jeppe Kofod oplyser, at han har indkaldt til møde i Udenrigspolitisk Nævn i aften klokken 18.

Her skal partierne diskutere konkrete bidrag til forsvarsalliancen Nato.

"Situationen kræver, at Folketinget træder sammen og hastebehandler de her bidrag hurtigt. Jeg vil gerne takke for den store alvor og samarbejdsvilje, som partierne har udvist," siger Jeppe Kofod.

Forsvarsminister Morten Bødskov (S) supplerede, at han i aften vil anmode Folketinget om at stille to danske kampfly til rådighed for Nato til patruljering af polsk luftrum.

Derudover er der planer om at sende 200 danske soldater til Estland i starten af marts som en del af Nato's fremskudte tilstedeværelse i det østlige Europa.

I forhold til at sende våben til Ukraine forklarede forsvarsministeren, at meget af det danske materiel er "for gammelt".

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Jeppe Kofod

Selvstændig rådgiver i Kofod Global, fhv. udenrigsminister, MF og MEP (S)
BA.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), MA i public administration (Harvard 2007)

Morten Bødskov

Erhvervsminister, MF (S)
BA i samfundsfag (Aalborg Uni. 1994)

0:000:00