Debat

Militæranalytiker: Det er nødvendigt at nytænke donationer til Ukraine nu, for ellers vinder Putin krigen

Vesten bliver nødt til at nytænke den måde, vi ser på donationer til Ukraine på, hvis Ukraine skal have en chance for at vinde krigen mod Putin. Vi bør donere mere offensivt og gentænke vores donationsmodeller, skriver Jens Wenzel Kristoffersen.

<div>Ukraines forsvar er i høj 
grad baseret på russisk militærteknologi. Det må vi ændre, for udstyret er nedslidt, og uden Rusland kan det ikke vedligeholdes på lang sigt, skriver Jens Wenzel Kristoffersen.</div>
Ukraines forsvar er i høj grad baseret på russisk militærteknologi. Det må vi ændre, for udstyret er nedslidt, og uden Rusland kan det ikke vedligeholdes på lang sigt, skriver Jens Wenzel Kristoffersen.
Foto: Clodagh Kilcoyne/Reuters/Ritzau Scanpix
Jens Wenzel Kristoffersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er bydende nødvendigt, at vi fra Vestens side genbesøger og nytænker den måde, vi ser på donationer til Ukraine på, hvis Ukraine skal have en chance for at vinde krigen mod Putin. Det kræver nytænkning, og Vesten er nødt til at træffe et strategisk valg om at støtte mere offensivt end hidtil – med primært vestligt produceret militært materiel, uddannelse, træning, vedligeholdelse og genforsyning med reservedele.

Dette skal ske nu og ikke senere, hvis freden i Europa skal sikres. Og dette bør ske gennem en mere offensiv tilgang til donationer, hvis der skal ske ændringer på slagmarken, og ukrainerne skal have mulighed for at vende den fastlåste situation. Det er der mindst tre gode grunde til.

Et forsvar baseret på russisk teknologi

Den første grund er, at Ukraine, både før og efter krigens udbrud, havde et forsvar som i høj grad var baseret på russisk militærteknologi, uddannelse og træning – med undtagelse af den forholdsvis begrænsede partnerskabstræning og støtte, som Nato og Vesten har ydet Ukraine, siden den russiske besættelse af Krim i 2014.

Forsyningslinjer, reservedele og vedligeholdelse af materiel i Ukraine skal i princippet sikres på ubegrænset tid – til krigen er ovre og måske længere

Jens Wenzel Kristoffersen
Orlogskaptajn og militæranalytiker

Krigen, både før og efter februar 2022, har nemlig været ført med materiel og systemer, som baserer sig på delvis ældre russisk teknologi, når vi ser bort fra den massive materielle støtte, som Vesten har ydet i form af nye vestlige defensive systemer, herunder træning og uddannelse.

Dette gælder også for den materielstøtte fra de Nato-lande, som har ligget inde med og anvendt russisk materiel, der derfor umiddelbart har kunnet doneres til Ukraine mod erstatning af nyere vestligt materiel som kompensation.

Den tid er ved at være forbi, fordi det ukrainske russiske materiel og udstyr er ved at være brugt op og er nedslidt, og da der kun i begrænset omfang kan skaffes reservedele og andet vedligeholdelsesudstyr til at holde dette operativt. Derfor står Ukraine og dermed også Vesten i et materielmæssigt og logistisk dilemma, hvor nye donationer, både nu og fremover, hviler på vestligt udstyr, uddannelse og træning, men hvor ukrainerne stadig anvender en del gammelt russisk udstyr, som ikke længere kan repareres og vedligeholdes på grund af manglende reservedele med mere. Her bør der ske en ændring.

Fremtidssikring af Ukraines forsvar

Den anden grund er, at man skal kunne sikre såvel forsyningslinjerne, reservedele og vedligeholdelse i princippet på ubegrænset tid, til krigen er ovre og måske i længere tid herefter. Det kræver, at man vedholdende kan forsyne Ukraine med såvel militært udstyr, finansielle midler samt med uddannelse og træning for netop at bevare kampkraftens og Ukraines evne til at kæmpe mod den russiske krigsmaskine. Rusland anvender jo primært eget materiel og kan i princippet producere til eget forbrug eller indkøbe materiel hos andre autoritære regimer eller regimer, som er venligt stemt over for den russiske aggression.

Nødvendig omskoling

Den tredje grund er den, at Vestens donationer baserer sig på højteknologi. Og anvendelse af højteknologi, hvad enten det er tale om et artillerisystem, patriot-missiler, droner, sømålsmissiler, skibe, kampvogne eller fly, kræver oftest uddannelse, som er langvarig og ikke noget, som kan klares på en formiddag.

Man kunne forstille sig, at flere lande med de samme materielsystemer går sammen og aftaler en pulje af materiel, som kan stilles til rådighed for ukrainerne

Jens Wenzel Kristoffersen
Orlogskaptajn og militæranalytiker

Slet ikke, hvis vi taler om donationer af mere offensiv art, for eksempel kampvogne eller fly. Her tager uddannelsen eller omskolingen ofte op til seks måneder selv med erfarent og krigsvant personel. For eksempel hvis man ønsker at omskole en ukrainsk kampvognsfører til at kunne anvende en Leopard 2-kampvogn, en jagerpilot til at flyve F-16 eller en operatør, som kan anvende patriot-missilforsvarssystemet.

Nytænkningen kan derfor realiseres ved at tænke i nye former for donationsmetoder og en anden tilgang til og et skift i donationstyperne fra mere passive systemer til offensive systemer, som kan gøre en forskel på slagmarken. Dette i en samtidig erkendelse af, at der skal handles hurtigt, hvis udviklingen skal vende i en forholdsvis fastlåst situation på slagmarken. Her er der forskellige muligheder for nytænkning.

Læs også

Puljedonationer

Den første mulighed er at tænke i puljedonationer. Her kan man forstille sig, at flere lande med de samme materielsystemer går sammen og aftaler en pulje af materiel, som kan stilles til rådighed for ukrainerne. Det kunne være i form af pakkedonationer, hvor eksempelvis 5-10 lande, som anvender Leopard 2-kampvogne, politisk og militært bliver enige om at donere et antal og dernæst går sammen om uddannelse og træning og ikke mindst lige så vigtigt – vedligeholdelses- og serviceaftaler på de pågældende systemer.

Dette kunne også være en model, som baserer sig på tidligere dansk, tysk eller norsk finansielle donationsmodeller, hvor man donerer penge i en pulje, som så kan anvendes til materielindkøb eller produktion.

Der er stadig mulighed for at producere og indkøbe russisk materiel fra tredjelande, men slet ikke i tilstrækkeligt omfang

Jens Wenzel Kristoffersen
Orlogskaptajn og militæranalytiker

Denne model blev for eksempel benyttet i tilfældet med donationen til Ukraine af det Slovakiske Zuzanna 2-artillerisystem, hvor landene samlet set blev enige om at donere cirka 685 millioner kroner, hvoraf Danmark bidrog med cirka 230 millioner kroner.

Begge ovenstående modeller vil kunne anvendes og udvides til også at omfatte for eksempel donationer af F-16-fly, som står for udskiftning, og hvor de europæiske F-16 brugerlande, med accept fra USA, kunne donere hvert sit antal ind til en pulje samt sikre den nødvendige omskoling af piloter med mere til den nye flytype.

Ved at anvende ovenstående model sikres et kontinuerligt flow af såvel materiel, personel og uddannelse samt vedligeholdelseskapacitet til at sikre luftrummet over Ukraine her og nu og vende udviklingen fra fastlåst til aktivt vindende, indtil krigen ser sin slutning. Dette princip kunne i virkeligheden bredes ud til langt flere fællesbrugeraftaler og donationspuljer af avanceret militært materiel.

Den europæiske forsvarsindustri

Den anden mulighed er at engagere den europæiske forsvarsindustri i fælles løsninger gennem anvendelsen af den Europæiske Forsvars Fond (EDF), som Danmark nu i langt højere grad end tidlige kan gøre brug af. Dette ville åbne op for muligheden for en langt højere grad af involvering af den danske forsvarsindustri, som derved ville kunne anvende fonden til at promovere danske forsvarsløsninger over en bred europæisk kam til gavn for Ukraine.

Slutteligt, hvis situation i Ukraine skal vendes, er der derfor behov for nytænkning indenfor primært to områder. Det ene område er, at Vesten bør donere mere offensivt udstyr og materiel for at ændre situationen på slagmarken, og det andet område er, at donationsmodeller bør gentænkes som ovenfor beskrevet.

Dette er altafgørende, hvis Vesten skal kunne opretholde støtten til Ukraine gennem længere tid. Det er samtidigt bydende nødvendigt operativt, for som ovenfor nævnt, kan Ukraine ikke på sigt basere sit forsvar på russisk materiel, på trods af, at der pt. stadig findes muligheder for at producere og indkøbe russisk materiel fra tredjelande, men slet ikke i tilstrækkeligt omfang.

Vesten er ganske enkelt nødt til at foretage et strategisk og politisk valg og skifte til at basere al støtte på vestligt materiel, og dette omfatter betydelige offensive systemer. Det er nødvendigt, hvis vi fra Vestens side vil fortsætte den helt essentielle støtte til Ukraine, og hvis den operative situation på slagmarken skal ændres med det mål, at freden kan vindes, og krigen på europæisk jord kan afsluttes.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Wenzel Kristoffersen

Orlogskaptajn, militæranalytiker, Center for Militære Studier, Københavns Universitet
Søofficer, Cand. Mag. Afrikanske studier (Københavns Uni. 2014)

0:000:00