Militæranalytikere: Dronerne har fuldkommen ændret slagmarken – og i Vesten er vi langt bagud

Til det havde ukraineren tørt spurgt, hvor mange soldater Estland har til rådighed, og hvor mange af dem der er dronepiloter. For russerne vil have tusindvis af erfarne dronepiloter på deres side, og hvis Estland ikke har noget tilsvarende at stille op med, vil de blive komplet udslettet. 

Udover at være dramatisk så rammer dette udsagn også ind i kernen af det, som ukrainerne betragter som nøglen til en stærk dronekapacitet: Det er antallet af dronepiloter, der tæller.

Vi skal tænke på droner som en selvstændig våbenart, men hvor man med andre våbenarter typisk vil opgøre kapacitet i forhold til et antal af materielgenstande, som for eksempel pjecer eller kampvogne, er det for dronernes vedkommende antallet af erfarne piloter, som er interessant. Selve dronen er bare ammunition.

Og sammenlignet med andre våbenarter er det faktisk ganske billig ammunition med et begrænset logistisk støttebehov. Man kan få omkring ti FPV-droner for samme pris som en artillerigranat. Selv hvis der skal bruges et par stykker på at nedkæmpe det samme mål, er det stadig en billig pris. 

Vi bør også overveje at udnytte værnepligten til at opbygge en reserve af dronepiloter.

Anders Puck Nielsen og Emilie Berthelsen
Hhv. militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og Ph.d.-studerende ved Forsvarsakademiet samt DTU

En reserve af dronepiloter i Danmark

Når Danmark nu står over for at skulle med på dronevognen, er det store spørgsmål altså, hvordan vi hurtigst muligt kan få uddannet flest mulige dronepiloter. Kvantitet er, som esterne fik fortalt, en udslagsgivende faktor.

Vi har taget de første skridt til at opbygge en offensiv dronekapacitet i Danmark, og det vil give værdifulde erfaringer.

Men hvis vi skal kunne gøre os gældende på kamppladsen, er vi nødt til at tænke dronerne og dronepiloterne ind i en bredere organisatorisk ramme. 

Vi skal have deciderede droneenheder, ligesom vi i dag har enheder med kampvogne eller artilleri. Ukrainerne har i dag omkring 50 dedikerede dronebataljoner, og de arbejder også med hele dronebrigader.

Derudover har de dronedelinger tilknyttet alle brigader i hæren. Det er måske lidt stort til en dansk kontekst at tale om dronebataljoner, men det ville give god mening at tale om dronedelinger og dronekompagnier i den danske hær. 

Vi bør også overveje at udnytte værnepligten til at opbygge en reserve af dronepiloter. Hvis vi over tid skal op på at have tusindvis af danskere, som kan operere en drone, giver det ikke mening, at de alle sammen skal være fuldtidsansatte i Forsvaret.

Rusland er stadig langt foran

Basisuddannelsen som dronepilot tager i Ukraine omtrent en måned. Med den nye værnepligt kan man faktisk godt uddanne kapable dronepiloter, som efterfølgende kan indgå i en mobiliseringsstyrke. Ligeledes kan Hjemmeværnet bidrage med et korps af dronepiloter, hvilket vil øge den samlede kapacitet. 

Den dårlige nyhed lige nu er således, at Danmark er langt bagefter Rusland, hvad angår dronekrigsførelse. Det er vi nødt til at få gjort noget ved meget hurtigt.

Den gode nyhed er omvendt, at droner sammenlignet med andre våbenarter er billige og ikke kræver store materielinvesteringer. Den afgørende kapacitet er erfarne piloter, og det vil være relativt let at komme i gang, hvis vi træffer de nødvendige beslutninger.