Debat

Militærforsker: Danmark er den nærige, men nuancerede allierede

REPLIK: Regeringen må gøre det klart, hvilken plan den fremadrettet ønsker at lægge for det fælles forsvar, når der fra USA’s side er et håbløst og enøjet fokus på et bidrag på to procent af bnp, skriver Jens Ringsmose, institutchef for Institut for Militære Operationer, Forsvarsakademiet.

Den enøjede amerikanske vægtlægning af Nato-landenes investeringer, målt i BNP, i militært forsvar er selvfølgelig håbløs
endimensionel, skriver militærforsker Jens Ringsmose.
Den enøjede amerikanske vægtlægning af Nato-landenes investeringer, målt i BNP, i militært forsvar er selvfølgelig håbløs endimensionel, skriver militærforsker Jens Ringsmose.Foto: U.S. Army Europe Images
Bjørn Strøm
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Ringsmose
Institutchef, Institut for Militære Operationer, Forsvarsakademiet

For nylig bragte Berlingske Tidende en kronik forfattet af den nye amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, der på disse breddegrader nok er mest kendt for sin rolle i firser-serien ”Glamour”.

Kronikkens hovedbudskab og tone var helt i tråd med det anslag, Det Hvide Hus har anlagt over for Nato-Europa og Danmark siden Donald J. Trump blev USA’s 45. præsident: Danmark bruger alt for få penge på Forsvaret, og ”man må yde, før man kan nyde”.

Jo, jo – det gamle venskab mellem USA og Danmark består skam fortsat, men … Og som ethvert skolebarn ved: Det vigtige kommer altid efter men’et.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Håbløst endimensionelt fokus på ”cash”
Interessant i den sammenhæng er også Sands formuleringer vedrørende den amerikanske sikkerhedsgaranti til Europa og Danmark:

”Uanset størrelsen, kan alle Nato-lande være sikre på amerikansk opbakning til artikel 5. Når det er sagt, så nærmer vi os Bruxelles-mødet, og det vil være hensigtsmæssigt for Danmark og andre lande at udvikle en standhaftig, troværdig og bæredygtig plan for, hvordan de vil overholde den aftale, alle blev enige om i Wales for blot fire år siden.”

Sandheden er nok, at en indgroet dansk småstatsmentalitet har ført til stor skepsis overfor den selvstændige værdi af et dansk forsvar. 

Jens Ringsmose
Institutchef, Institut for Militære Operationer, Forsvarsakademiet

Altså: I kan være helt sikre på vores hjælp, hvis bare I altså ...

Den enøjede amerikanske vægtlægning af Nato-landenes investeringer i militært forsvar (målt som procent af BNP) er selvfølgelig håbløs endimensionel og blind for, at gode alliancepartnere kan bidrage til Alliancen på mange andre måder end med ”cash”.

Fra dansk side har man – med rette – ofte henledt opmærksomheden på, at det i en byrdedelingssammenhæng er mindst lige så vigtigt at se på, hvor effektive og relevante militære styrker man rent faktisk får ud af investeringerne. Og – ikke mindst – på den politiske vilje til at indsætte styrkerne, der hvor behovet er størst.

Er Danmark en nærig allieret?
For tiden preller den slags gode argumenter bare af på den amerikanske administration som vand på en gås. Det kan godt være, at man fra dansk side sagligt betragtet har ret, men det er ét fedt, når man i Washington har udvisket alle nuancer og indstillet GPS’en på ét mål: to procent af BNP!

Derfor står Danmark også mere og mere isoleret med appellerne til en mere flerdimensionel måde at betragte alliancebidraget på.

Men har Carla Sands og Det Hvide Hus i grunden ikke en pointe? Er Danmark ikke en ualmindeligt nøjsom – for ikke at sige nærig – allieret? I Natos næsten halvfjerdsårige historie har de danske forsvarsbudgetter (målt som procent af BNP) stort set permanent ligget i den nederste tredjedel af Nato-feltet.

Og når man fra tid til anden har øget investeringerne i militær sikkerhed, har det næsten altid været efter amerikansk pres og med en betydelig modvillighed.

Tiden må vise, om Danmark forbliver nærig og nuanceret
Sandheden er nok, at en indgroet dansk småstatsmentalitet har ført til stor skepsis overfor den selvstændige værdi af et dansk forsvar. Det mere eller mindre udtalte ræsonnement synes at være, at vi er små, og derfor gør vores bidrag alligevel ikke nogen forskel i det store billede.

Uanset om vi anvender en, to eller fire procent af BNP på de væbnede styrker. Og så er vi i virkeligheden nok også lidt smånærige … Vi ønsker i hvert fald tilsyneladende ikke at betale mere til det fælles forsvar end det minimalt acceptable.

Om Carla Sands og den amerikanske administration får held til at presse danske beslutningstagere til at øge forsvarsbudgettet, udover hvad det nye forlig lægger op til, kommer i stort omfang til at afhænge af, hvordan det amerikanske pres vil virke på vores europæiske allierede.

Begynder eksempelvis Tyskland, Holland og Norge for alvor at nærme sig de to procent, så bliver det alt andet lige vanskeligere at forsvare den – nuancerede og nøjsomme – danske position.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Ringsmose

Rektor, Syddansk Universitet, professor i international politik
ph.d. (SDU 2007)

0:000:00