Kristian Pihl LorentzenMindeord: Fhv. MF Jens Christian Lund (S) af Kristian Pihl Lorentzen (V)
Det er med sorg, jeg har modtaget det triste budskab om, at min gode personlige ven, regimentskammerat, forhenværende chef og forhenværende folketingskollega, oberst Jens Christian Lund er gået bort efter længere tids sygdom.
Jens Christian Lund var en hædersmand, der gennem livet ydede en formidabel arbejdsindsats på mange fronter til gavn for dansk forsvar, for samfundet og for mange mennesker. Jeg mindes de mange timer i hans behagelige og muntre selskab under løsning af opgaver i Hæren, blandt andet i forhold til uddannelse af soldater fra de tre baltiske lande. "Obersten" var i den grad personellets og soldaternes mand, noget, som rigtigt ansatte og værnepligtige i forsvaret har nydt godt af og sat pris på.
Jeg mindes med glæde vores fortrinlige og fortrolige samarbejde i Folketinget som folkevalgte repræsentanter for Viborg-egnen. Herunder i kampen for "Hærvejsmotorvejen", der var en af Jens Christians meget store mærkesager på tinge.
Ikke mindst mindes jeg i dyb taknemlighed mit personlige venskab med Jens Christian Lund samt hans behagelige, ligefremme, muntre og vindende væsen, der er kommet rigtig mange mennesker til gode. Det er i sandhed et stort og uhyre flittigt menneske, der nu er gået bort alt for tidligt.
Mine tanker og dybe medfølelse går til Britta og den øvrige efterladte familie, der har mistet en kærlig mand, far og bedstefar. Æret være oberst Jens Christian Lunds minde!
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack PedersenHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling
- Jakob Ellemann-Jensen fortryder, at han blev forsvarsminister
- Krigen kostede Signe livet. Nu blander hendes mor sig i betændt Afghanistan-debat
- Jakob Ellemann-Jensen: Jeg blev selv vildledt i Elbit-sagen
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Fregatindkøb: Franskmændene sejrede i Sverige, men briterne er stadig favorit i Danmark

















