Nu kan alle besøge bunkeren, hvor de få skulle sikre demokratiets overlevelse

I en 5.000 kvadratmeter stor atomsikret bunker i Nordjylland skulle 350 særligt udvalgte have søgt tilflugt, hvis Den kolde krig var blevet varm. Nu er tidslommen i kridtbakkerne i Rold skov åben for alle. 

Regeringens mødelokale i REGAN Vest.
Regeringens mødelokale i REGAN Vest.Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Det var tiltænkt de få. Nu åbnes det for de mange. For os allesammen. Det såkaldte regeringsanlæg REGAN Vest i Rold Skov i Nordjylland.

Under Den kolde krig skulle det 5.000 kvadratmeter store anlæg huse op til 350 særligt udvalgte, der kunne søge tilflugt her i op til 14 dage i tilfælde af en krig eller en krise.

Majestæten, regeringens ministre, centrale embedsmænd, sygeplejersker, læger og flere andre faggrupper. Ja, sågar journalister skulle der være plads til i bunkeren langt inde under kridtbakkerne.

Herfra skulle landet ledes og demokratiets overlevelse sikres. Beslutninger skulle træffes, eksekveres og kommunikeres i det anlæg, der blev anlagt i 1960’erne under stort hemmelighedskræmmeri.

Indgangen til REGAN Vest.
Indgangen til REGAN Vest. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Mange af de håndværkere og ingeniører, som arbejdede på projekt, vidste faktisk ikke hvad det var, de var i færd med at opføre.

Og i årtier vidste kun få, hvad der gemte sig i bakken bag det gule murstenshus, hvor anlæggets maskinmester boede med sin familie - der intet vidste.

Uvis skæbne 

Anlægget blev taget ud af drift i 2003, og efter adskillige års tilløb kunne Nordjyllands Museum i sidste uge indvie sit 13. museum. Danmarks tredje kold krigs-museum, der består af en traditionel museumsbygning over jorden i det åbne landskab samt den store bunker under jorden. 

Eller rettere under jord. For døren i det mosbeklædte indgangsparti åbner sig, så går man ikke ned ad flere hundrede trappetrin. Man går lige frem. Ind i bakken. 

Det første, der møder en, er en 300 meter lang gang med hvide hvælvinger.

De 300 meter ind i bakken hen til bunkeren.
De 300 meter ind i bakken hen til bunkeren. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Og man kan ikke undgå at tænke på, hvad de 350 særligt udvalgte kunne have tænkt over på vej ned ad gangen, hvis Den Kolde Krig var blevet lunken eller varm, og de i huj og hast havde måttet forlade familien for at gå i sikkerhed - mens de overlod familie og venner til en uvis skæbne.

Over en sidder flagermus på vagt. Bunkeren huser mere end 400 flagermus. For enden af gangen venter endnu en tung jerndør og indgangen til anlægget, som har en næsten identisk tvilling på Sjælland. REGAN Øst. 

Tidslomme

En lang midtergang udgør rygraden i anlægget, der består af to ringe i to etager.

Den første ring kaldes arbejdsringen. Det er her ministerierne har deres kontorer og mødelokaler. Det er herfra landet ledes, og der kommunikeres til verdenen udenfor. Danske designerstole og fastnettelefoner er en fast bestanddel af møblementet i den tidslomme, som anlægget i høj grad er.

Her er ingen elektroniske whiteboards, computere eller storrumskontorer. Kun ringbind, stempler og fastnettelefoner. Mange af dem. 

Arbejdsrummene var udstyret med designerstole og fastnettelefoner.
Arbejdsrummene var udstyret med designerstole og fastnettelefoner. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Forsvarskommandoen har et lille mødelokale og et par kontorer. Men REGAN Vest var et civilt anlæg til den civile administration af Danmark. Det var ikke her, krigen skulle udkæmpes.

Udenrigs- og Forsvarsministerierne lægger beslag på mest plads, men alle ministerier er tilstede.  

Fri rygning

Den anden ring er opholdsringen. Det er her politikere, embedsmænd, læger og ikke mindst servicepersonalet fra blandt andet det hedengangne Lottekorpset hviler sig. 

Og her er ingen luksus. Ministeren sover sammen med sin departementschef. Og en stue med seks køjer husede i alt 18 personer, der sover på skift. For fagbevægelsens parole om otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers hvile havde også fundet vej ned under kalken i Rold Skov.

Hendes majestæt Dronningens soveværelse.
Hendes majestæt Dronningens soveværelse. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Anlæggets eneste gulvtæppebelagte område er de to spartanske værelser med eget badeværelse, som var tiltænkt Hendes majestæt Dronningen og Prinsgemalen. To jernsenge, to stole, et skrivebord - og et askebæger. 

I en skarp situation ville majestæten være den eneste, der måtte have lov at tænde en cigaret. I fredstid var der fri rygning overalt.

Ikke så fjern fortid

Der blev jævnligt gennemført øvelser i REGAN Vest. Men anlægget er aldrig blevet taget i brug i en skarp situation. Og mange af de ministre, som skulle have gået henad den lange hvide gang og have låst sig inde i anlægget, nåede ikke at besøge det. 

Men det kan de og alle os andre nu. Også de yngre generationer, for hvem Den Kolde Krig hører forhistorien til. For mange af os andre minder anlægget os om en ikke så fjern fortid. Dengang forsvarsbudgetterne var større, beredskabet var større og frygten var større. 

REGAN Vest

Besøgende kan ikke selv gå rundt i bunkeren. Der er kun adgang på guidede halvanden time lange ture med op til 10 deltagere. Det betyder, at der kun kan gennemføres 21 rundvisninger om dagen med i alt 210 besøgende. 

Derfor er REGAN Vest ikke bare et museum man spontant besøger på en regnvejrsdag. Der skal oftest bookes plads på en rundvisning i forvejen. Og det er der rigtig mange, der allerede har gjort. Således har museet solgt 60 procent af pladserne i 2023. 

Desuden er bunkeren helt lukket i december og januar hvert år, for at flagermusene kan yngle.

Det betyder dog også, at driften af REGAN Vest aldrig kommer til at løbe rundt. Det er entreindtægterne ganske enkelt for små til. Og selv ikke den veludrustede souvenirbutik og fadølsanlægget i museet over jorden kan hive det hjem.

Derfor er REGAN Vest på finansloven. 2,6 millioner kroner om året. Indtil videre frem til 2026.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

H.M. Dronning Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrid

Præsident, Det Kgl. Nordiske Oldskriftselskab, formand, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, stifter af Dronning Margrethe II's Arkæologiske Fond
filosofikum (Københavns Uni. 1960), studier i arkæologi (University of Cambridge 1961), studier i statskundskab (Aarhus Uni. m.fl.)

0:000:00