Nu tør politikerne igen betro forsvarschefen taktstokken

Ved et pressemøde onsdag eftermiddag henvendte statsminister Mette Frederiksen (S) sig direkte til fungerende forsvarschef Michael Hyldgaard og skar hans opgave ud i pap.

”Køb, køb, køb. Køb det, der her og nu kan bidrage til et stærkere Forsvar. Og dermed til en stærkere afskrækkelse. Kan vi ikke få fat i det bedste udstyr, så køb det, der er næstbedst. Og hvis der er for lang ventetid på det, vi allerhelst vil have, så vælg noget andet, der kan leveres hurtigere. Der er kun én ting, der tæller nu. Det er hastighed,” fastslog statsministeren.

Grus i maskineriet

Når en statsminister, der er berømt og berygtet for at ville være i kontrol og selv svinge taktstokken, er tryg ved at overlade taktstokken og det store checkhæfte til forsvarschefen, så er det et udtryk for flere ting.

For det første, at situationen er alvorlig. Der skal oprustes nu. Det haster. Det haster rigtig meget. Derfor er der ikke tid til lange udbudsprocesser og politiske diskussioner, hvor særinteresser smider grus i maskineriet eller får politikere til at smide grus i maskineriet og blokere for beslutninger om indkøb af materiel.

Et godt eksempel på det er det igangværende blodige slagsmål i kulisserne om oprindelseslandet for Danmarks kommende jordbaserede luftforsvar.

Værdsat, respekteret og belønnet

For det andet er der en sjælden set tillid og forståelse mellem statsminister Frederiksen og forsvarsminister Lund Poulsen på den ene side og fungerende forsvarschef Hyldgaard på den anden side. De er i sync. De forstår hinanden.

Hyldgaard forstår, at det haster. Han lytter til dem. Han adlyder dem ikke blindt, men siger ærligt, hvad det kræver at indfri de politiske ønsker. Den ærlighed bliver værdsat, respekteret og belønnet.

Regeringstoppen forstår, at deres ønsker og krav kommer med en pris. Det er ikke gratis, og det kræver drastiske midler. Men de tør betro ham taktstokken og det store checkhæfte.

Vi har ikke syv år

Den fortsat tjenestefritagede forsvarschef Flemming Lentfer forstod aldrig rigtig den ”sense of urgency”, som især Mette Frederiksen er optaget af. Han holdt stædigt fast i, at det tog syv år, fra det blev besluttet at indkøbe en ny kapacitet, til den var fuldt operativ.

Det var sådan, det havde været, da han var chef for Forsvarets indkøb. Og sådan var det lige indtil han blev tjenestefritaget i starten af april sidste år.

Det kan godt være, at han havde ret. Men vi har bare ikke syv år længere. Vi kan ikke vente syv år på jordbaseret luftforsvar, en kampklar brigade, langtrækkende droner og de mange andre ting, som vi har brug for i den nuværende sikkerhedspolitiske situation.

Det forstår den tidligere jægersoldat Hyldgaard til gengæld.

Få tingene til at ske

Torsdag eftermiddag bliver vi klogere på, hvilke udvidede beføjelser styrelseschef Hyldgaard konkret får indadtil i Forsvarsministeriets koncern til at få tingene til at ske.

Her vil regeringen nemlig fremlægge sin plan for at gennemføre en række organisationstilpasninger i Forsvarsministeriets koncern, som skal sikre, at beslutningsprocesser og ledelsesansvar kan bidrage til en hurtigere opbygning af Forsvaret.