Nye danske USA- og Nato-ambassadører

Udenrigsministeriet rykker rundt på ambassadørposterne i udetjenesten fra 1. september.
Det oplyser Udenrigsministeriet til Altinget.
Det betyder blandt andet, at den nuværende ambassadør i Washington, Lone Dencker Wisborg, rykker til Bruxelles, hvor hun skal være Nato-ambassadør. Hun har været Danmarks ambassadør i USA siden 2019 og er den første kvinde til at besidde den post.
Det bliver også en kvinde, der skal varetage posten som USA-ambassadør fremover. Der er nemlig tale om Christina Markus Lassen, som på nuværende tidspunkt er vicedirektør for udenrigspolitik i Udenrigsministeriet. Som sin stedfortræder får hun Stig Paolo Piras. Han er ambassadør i Bagdad på nuværende tidspunkt.
Danmarks nuværende Nato-ambassadør Liselotte Plesner skal fremover være dansk ambassadør i Saudi-Arabien.
Rokaden indebærer også, at den nuværende direktør for organisation og borgerservice i Udenrigsministeriet, COO Erik Brøgger Rasmussen, bliver ny FN-ambassadør i Genève. Han har været direktør i ministeriet siden 2019.
Den nuværende konstituerede departementschef, Jesper Møller Sørensen, indgår ikke i ambassadørrokaden. Han har været konstitueret på posten siden 1. februar i år.
Få et overblik her over, hvordan Udenrigsministeriets ambassadørrokade fra 1. september ser ud:
- Abu Dhabi: Anders Bjørn Hansen. Han er på nuværende tidspunkt kontorchef i Udenrigsministeriet.
- Beirut: Kristoffer Vivike. Han er kontorchef i Udenrigsministeriet på nuværende tidspunkt.
- Brasilien: Eva Bisgaard Pedersen. Hendes nuværende stilling er souschef i Udenrigsministeriet.
- Nato-ambassadør i Bruxelles: Lone Dencker Wisborg, der er ambassadør i Washington lige nu.
- EU-ambassadør i Bruxelles (stedfortræder for den faste repræsentant): Søren Jacobsen. Han er lige nu kontorchef i Udenrigsministeriet.
- Bukarest: Uffe Balslev. Han er på nuværende tidspunkt ambassadør i Dublin.
- Dublin: Lars Thuesen. Han er ambassadør i London på nuværende tidspunkt.
- Dubai: Lars Steen Nielsen, der er ambassadør i Mexico lige nu.
- FN-ambassadør i Geneve: Erik Brøgger Rasmussen. Han er på nuværende tidspunkt direktør for organisation og borgerservice i Udenrigsministeriet.
- Guangzhou: Søren Bindesbøl, der varetager stillingen som souschef i Jakarta lige nu.
- Hanoi: Nicolai Prytz. Han er på nuværende tidspunkt ambassadør i Brasilien.
- London: René Dinesen. Han kommer fra en stilling som ambassadør i Wien.
- Madrid: Michael Braad. Han er juridisk chef i Udenrigsministeriet på nuværende tidspunkt.
- Manila: Franx-Michael Mellbin. Han kommer fra en stilling som ambassadør i Abu Dhabi.
- Mexico: Kim Højlund Christensen, der på nuværende tidspunkt er ambassadør i Hanoi.
- Moskva: Jakob Henningsen. Han er tjenestefri på nuværende tidspunkt.
- Riyadh: Liselotte Plesner. Hun kommer fra posten som Nato-ambassadør i Bruxelles.
- Santiago: Henrik Bramsen Hahn. Han er stedfortræder i Washington lige nu.
- Shanghai: Mikael Winther. Han er kontorchef i Udenrigsministeriet på nuværende tidspunkt.
- Stockholm: Kristina Miskowiak Beckvard. Hun kommer fra en stilling som ambassadør i Tallinn.
- Tallinn: Niels Boel Abrahamsen. Han er kontorchef i Udenrigsministeriet lige nu.
- Washington: Christina Markus Lassen. Hun kommer fra en stilling som vicedirektør for udenrigspolitik i Udenrigsministeriet.
- Washington (stedfortræder): Stig Paolo Piras. Han er ambassadør i Bagdad på nuværende tidspunkt.
- Wien: Christian Grønbech-Jensen, der er kontorchef i Udenrigsministeriet lige nu.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack PedersenHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Jakob Ellemann-Jensen fortryder, at han blev forsvarsminister
- Krigen kostede Signe livet. Nu blander hendes mor sig i betændt Afghanistan-debat
- Jakob Ellemann-Jensen: Jeg blev selv vildledt i Elbit-sagen



















