Partier vil opkræve leje for USA's brug af Thulebasen

OPKRÆVNING: Efter at et amerikansk rederi har vundet en kontrakt på mere end 150 millioner kroner på sejlads til og fra Thulebasen, foreslår flere partier, at Danmark opkræver husleje for USA's brug af basen.

Terminalbygningen på Thulebasen i november 2017.
Terminalbygningen på Thulebasen i november 2017.Foto: Andreas Krog
Andreas Krog

Man er nødt til at kigge på alternative indtægter

Aaja Chemnitz-Larsen
MF, Inuit Ataqatigiit

Grønland har hverken hær, fly eller flåde. Og så har de nogen til at hjælpe sig og vil have penge for det. Det er at vende alting på hovedet at sige, at nu skal man have penge for at blive beskyttet. Hvor er vi henne? Jeg forstår det slet ikke.

Søren Espersen
MF, grønlandsordfører, Dansk Folkeparti

Fra flere sider luftes der nu et ønske om, at Danmark opkræver husleje hos USA for det amerikanske forsvars brug af Thulebasen i Nordvestgrønland. Det sker, efter at U.S. Air Force har besluttet, at det amerikanske rederi Schuyler Line Navigation Company frem til udgangen af 2023 skal stå for at sejle gods til og fra Thulebasen i de isfri sommermåneder. En kontrakt til en værdi af mere end 150 millioner kroner.

Dermed fortsætter det amerikanske forsvar sin praksis med at tildele kontrakter relateret til den civile drift af basen til amerikanske firmaer. Det mest omdiskuterede eksempel var den såkaldte servicekontrakt på driften af basen. En opgave, som Greenland Contractors havde løst i mere end 40 år, indtil et dansk datterselskab af den store amerikanske servicekoncern Vectrus tog over i efteråret 2017. En kontrakttildeling, som fik et juridisk efterspil og skabte voldsomme dønninger i forholdet mellem Grønland, Danmark og USA.

I 2017 fortsatte praksissen, da Schuyler Line Navigation Company fik kontrakt på sejlads til og fra Thulebasen i sommeren 2018. Tidligere stod det grønlandske rederi Royal Arctic Line for sejladsen og havde gjort det siden 1990'erne. Schuyler Line's kontrakt er nu blevet forlænget frem til udgangen af 2023.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00