Pia Kjærsgaard: Den grønlandske elite dyrker en lammende offerrolle

Ikke desto mindre har indholdet fået nogle mennesker til at anmelde programmet til politiet, fordi indholdet indeholder racistiske udtalelser mod grønlændere. Man opfatter det som nedladende og forhånende.

Det gav blandt andet anledning til en demonstration med cirka 200 deltagere i Nuuk under mottoet "Inuit Lives Matter" – som om der er paralleller til den historisk blodige undertrykkelse af sorte i USA.

Men man ramte ved siden af skiven. Udsendelsen gjorde som sagt ikke grin med grønlændere, men med det journalistiske makværk. 

Timingen for 'Grønlands hvide guld' var den mest uheldige nogensinde – midt i den grønlandske valgkamp, hvor spørgsmålet om selvstændighed aldrig har været mere centralt.

DR opførte sig med programmet som en klodset elefant i en porcelænsbutik, og meget betegnende er den stærkt fejlbehæftede udsendelse en bestseller på grønlandsk fjernsyn.

Men når jeg læser debatindlæg i aviser og hører udsendelser i radioen eller fjernsynet, synes jeg, at jeg mærker en tydelig tendens: Anklagerne om racisme kommer ikke fra grønlænderne selv, men ofte fra danskere der har haft deres gang i Grønland i forbindelse med deres arbejde.

Her støder man på anklager om "hyggeracisme" og "nedladenhed", folk der kalder DR's dokumentar for "god", og som anklager Danmark for at have set sig selv som "den gode kolonimagt". Der er noget galt her.

Er vi i virkeligheden havnet i "woke-land", hvor europæerne sidder og piller i egen navle og kaster sig ud i selvpineri?

Jeg vil meget gerne opleve grønlændere lave satire om danskere. Det kan ikke blive andet end sjovt.

Pia Kjærsgaard (DF)

I så fald er der tale om den sædvanlige – europæiske "hvide" – omvendte racisme, hvor man frakender alle andre mennesker en ret til nogensinde at have tænkt en selvstændig tanke – endsige at have evnen.

Det er ikke alene omvendt racisme, men også omvendt kolonialisme; en fortælling om, at kun hvide europæere kan noget som helst, og som regel altid noget ondskabsfuldt, selv når det sker i den bedste mening.

Den holdning er meget trættende, fordi den næsten altid udgår fra europæerne selv – og i tilfældet med Grønland er den blevet overtaget af en grønlandsk elite med en helt bestemt dagsorden for øje; nemlig at fastlåse den grønlandske befolkning i en permanent og lammende offerrolle. Evigt krænkede og forargede.

Var det ikke en idé, at vi kommer videre? Skal vi ikke slå fast, at grundlaget er et rigsfællesskab med tre nationer? Og skal vi ikke blive enige om, at også humor og satire må være en del af det fællesskab?

Jeg vil meget gerne opleve grønlændere lave satire om danskere. Det kan ikke blive andet end sjovt.