Podcastværter: Sådan bliver Hæren klar til kamppladsen af i dag

En ny kampplads 

Generalmajor Peter Boysen peger på tre forhold, som går igen i erfaringerne fra Ukraine.

For det første er kamppladsen blevet data-drevet. Opklaring, beslutning og effekt bindes sammen af data i systemer, hvilket reducerer tiden fra målidentifikation til engagement markant. Når tempoet ligger i software, feedback-loops og digitale beslutningskæder, bliver klassisk, sekventiel planlægning utilstrækkelig som primær mekanisme.

For det andet er kamppladsen blevet transparent. Man kan i praksis ikke gemme sig.

Bevægelse, føring, logistik og overlevelse foregår under konstant observation. Det stiller helt andre krav til uddannelse, øvelser og adfærd – og gør det meningsløst at tale om kampkraft, hvis denne transparens ikke er indbygget i hverdagen. 

Hvis kapaciteter fungerer hos nære allierede, bør udgangspunktet være, at de også kan fungere i en dansk kontekst.

Alex Mathar og Anders Havelund Krøyer
Værter på forsvarspodcasten 'Kampkraft'

For det tredje bliver cost curve afgørende. Hvis billige systemer tvinger dyre modmidler i spil, taber man over tid – både økonomisk og operativt.

Det kræver, at Forsvaret tænker økonomi og effekt sammen på tværs af domæner, ikke som enkeltstående anskaffelser.

En central pointe er behovet for balance mellem forskellige typer kapaciteter.

Hæren har brug for modstandsdygtigt materiel og systemer som kampvogne, pansrede køretøjer, artilleri og logistik, som kan holde terræn og gennemføre modangreb.

Samtidig har Hæren brug for hastighed, lavpris-produkter og systemer i volumen, herunder ubemandede og automatiserede systemer, som kan indsættes, tabes og erstattes.

Det er ikke et enten-eller. Det er en portefølje. Og det er netop sammensætningen og evnen til løbende at justere den, der afgør, om kampkraften kan opretholdes under pres.

Fra ukrainsk til dansk kontekst

Noget af det mest markante i samtalen var Boysens fokus på organisation frem for teknologi.

Han peger på behovet for en ramme, der systematisk kan opsamle, vurdere og omsætte erfaringer fra Ukraine og andre partnere til en dansk kontekst.

Ikke som en én-til-én-overførsel, men gennem en faglig proces, der vurderer, hvad der reelt giver mening at implementere i Hæren.

I den sammenhæng nævner han ideen om et muligt "land warfare-center" som et organisatorisk greb, der kan samle analyse, læring og dialog med industri og akademia.

Det mest konkrete mål for kampkraft er fortsat: Kan enheder vinde og fungere optimalt i den nye virkelighed?

Alex Mathar og Anders Havelund Krøyer
Værter på forsvarspodcasten 'Kampkraft'

Pointen er: Uden en sådan struktur risikerer erfaringer at blive observeret, men ikke operationaliseret.

Det nødvendige tempo kræver en anden tilgang til industrien. Fokus bør flyttes fra detaljerede kravspecifikationer til tydeligere problemformuleringer: Hvilket operativt problem skal løses?

Dernæst må løsninger afprøves, justeres og forbedres i tæt samspil.

Samtidig peger han på behovet for at reducere nationale særkrav. Hvis kapaciteter fungerer hos nære allierede, bør udgangspunktet være, at de også kan fungere i en dansk kontekst, medmindre der er tung operativ begrundelse for andet.

Man kan ikke købe sig til kampkraft

Endelig er åben arkitektur afgørende. Lukkede systemer hæmmer integration, tempo og data-baserede operationer. Hvis interoperabilitet ikke er en forudsætning, bliver ambitionerne om digital føring hurtigt tomme.

Hastighed er et mindset, og samtidig er det et ledelsesansvar.

Mission command, empowerment og ansvar tæt på opgaven er nødvendige, hvis beslutninger skal træffes hurtigt. Det kræver et opgør med en nulfejlskultur, hvor processer over tid er blevet vigtigere end effekt.

Ikke ved at tilsidesætte regler, men ved løbende at udfordre, om de regler og processer, man selv har skabt, stadig tjener deres formål.

Kampkraft skabes ikke kun ved at købe mere.

Alex Mathar og Anders Havelund Krøyer
Værter på forsvarspodcasten 'Kampkraft'

Det mest konkrete mål for kampkraft er fortsat: Kan enheder vinde og fungere optimalt i den nye virkelighed?

En række tiltag er allerede i gang, fra ændret uddannelse og realistiske øvelser til relativt enkle fysiske foranstaltninger, der øger overlevelse på en transparent kampplads.

Meget af dette kræver ikke store investeringer, men fokus, prioritering og vilje til at omstille sig.

Hvis Hæren skal kunne løse sine opgaver i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed, er konklusionen ikke spektakulær, men konsekvent: Kampkraft skabes ikke kun ved at købe mere.

Den skabes ved at organisere læring, samarbejde og ledelse til et tempo, der matcher virkeligheden.