Da dagbladet Politiken 9. oktober 2016 valgte at trykke hele bogen "Syv år for PET" i sine avissider, satte man statens sikkerhed over styr – og derfor skal den ansvarende chefredaktør, Christian Jensen, nu betale en bøde på 100.000 kroner. Det afgjorde Landsretten, som samtidigt har pålagt mediekoncernen en bøde på en kvart million.
Det skriver Ritzau.
Det er en øget sanktion i forhold til, hvad Københavns Byret besluttede i januar 2019. Her var straffen en bøde på 50.000 til chefredaktøren og en bøde på 100.000 til JP/Politikens Hus.
Offentliggørelsen af bogen skete, selv om en dommer i Københavns Byret havde forbudt det midlertidigt, da PET inden udgivelsen ville sikre sig, at indholdet ikke kunne skade staten.
"Offentliggørelsen er således sket med fuld bevidsthed om, at der dermed kunne blive afsløret fortrolige oplysninger af betydning for statens sikkerhed og rigets forsvar," skriver landsrettens tre dommere.
Både koncernen og chefredaktøren gjorde krav på frifindelse.
Jakob Scharf er for sine udtalelser til bogen tiltalt for at have overtrådt sin tavshedspligt 28 gange, og Byretten fandt ham skyldig heri. Han har imidlertid anket dommen til landsretten.
Omtalte personer
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Koreanere melder sig ind i fregat-konkurrencen med løfte om lav pris og hurtig levering
- Danmarks forsvar og beredskab har alvorlige mangler. Det skal den nye regering få styr på
- Christian Friis Bach til veteran: Dit angreb på mig er hverken rimeligt eller rigtigt




















