
20. august 2025 kl. 02.00
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Hver ukrainer har sit eget personlige erindringsgalleri. Et mindested, man træder ind i for at se ansigterne på dem, krigen har taget fra én.
For nogle er det venner. Slægtninge. For andre er det koner eller mænd. For nogle er det forældre. Eller børn. I juli blev min ven dræbt af et Iskander-missil. Før det – min kameramand. Han meldte sig frivilligt til hæren og ligger nu i jorden.
Vi fik lov til at begrave ham – eller rettere sagt det, der var tilbage af ham – efter at en FPV-drone ramte et køretøj lastet med ammunition. Men en af vores redaktører fik ikke engang den mulighed; hendes mand står officielt opført som savnet i kamp. Selvom alle ved, at han i to år har ligget i en sammenstyrtet skyttegrav i skoven ved landsbyen Bilohorivka.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Forsvar og Beredskab kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Forsvar og Beredskab




















