Sådan vil regeringen bekæmpe udenlandsk propaganda

NY STRATEGI: Regeringen er nu klar med en plan for, hvordan vi imødegår fremmede magters forsøg på at påvirke det kommende folketingsvalg. Det skal blandt andet ske ved en markant styrkelse af Politiets Efterretningstjeneste og dialog med medier og Folketingets partier.

Af Rasmus Kerrn-Jespersen 
Journalist på Tjekdet

Afdækning af påvirkningsforsøg, et udvidet beredskab, en styrkelse af Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FET) samt tættere dialog med blandt andet medierne og Folketingets partier om håndteringen af truslen fra påvirkningskampagner.

Det er nogle af elementerne i regeringens nye handlingsplan, som skal ruste Danmark til bedre at modstå fjendtlige udenlandske forsøg på at påvirke vores demokrati og samfund

Planen blev fremlagt af justitsminister Søren Pape Poulsen (K), udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) fredag, og den kommer forud for folketingsvalget, der skal finde sted senest til juni næste år.

Hjort: Vi har set en række eksempler
Claus Hjort Frederiksen lægger ikke skjul på, at han især ser Rusland som en trussel.

"Vi har efterhånden set en række eksempler på, at Kreml forsøger at påvirke demokratiske valg i Vesten med kampagner, der fokuserer på at skabe splid og uenighed i befolkningen. De fokuserer på allerede eksisterende politiske dilemmaer eller søger sågar at fremme synspunkter på begge sider af en konflikt – alene med det formål at skabe splid og underminere tilliden til vores institutioner, myndigheder og i sidste ende til hinanden," siger Claus Hjort Frederiksen i en pressemeddelelse.

Også Anders Samuelsen peger på russiske aktiviteter mod Danmark

"De russiske påvirkningskampagner omkring USA's og også Frankrigs valg viser, at det er nødvendigt at være på forkant med udviklingen. Det er derfor, vi handler nu. Den danske befolkning skal fortsat have fuld tillid til vores demokrati," siger Anders Samuelsen.

Begge fremhæver, at de danske myndigheder løbende ser eksempler på informationspåvirkning, men de vil ikke give eksempler, konkretisere omfanget eller sige noget om, hvem der står bag.

Kommende folketingsvalg udløser beredskab
Planen indeholder 11 initiativer, der skal fungere som værn mod for eksempel fremmede magters forsøg på at sprede falsk information om Danmark og danskerne, cyberangreb og forstyrre valghandlinger. Initiativerne vil regeringen iværksætte forud for det kommende folketingsvalg.

Ud over løbende at skæve til erfaringer i udlandet, har Udenrigsministeriet allerede igangsat en øget monitorering af desinformation rettet mod Danmark.

Regeringen vil også fremsætte et lovforslag, der skal opdatere det strafferetlige værn mod fremmede efterretningstjenesters påvirkningskampagner mod Danmark.

Alle opstillingsberettigede partier tilbydes rådgivning om risikoen for udenlandsk påvirkning. Det gælder også cyberangreb. 

Økonomi- og Indenrigsministeriet, der forestår afviklingen af valget, får særligt beredskab, der skal have fokus på, at der ikke sker forsøg på påvirkning af selve valghandlingen.  

Myndigheder skal selv finde penge
Regeringen har i sit finanslovsforslag (side 21) allerede afsat 43 millioner kroner årligt i perioden 2019-2022 til Politiets Efterretningstjeneste (PET). Pengene skal bruges til at "styrke PET's evne og kapacitet til at forebygge, overvåge og imødegå trusler mod Danmark". Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) blev styrket på cyberområdet under det seneste forsvarsforlig.

Derudover er der ikke flere penge med til at løse de 11 initiativer. De enkelte myndigheder skal selv finde pengene inden for de nuværende rammer.

"Det her er ikke så meget en pengeting. Det er mere en liste over, hvad vi skal have gjort. Noget af det ligger i efterretningstjenesterne, og så handler det om at prioritere de opgaver, der er vigtigst," siger justitsminister Søren Pape Poulsen til TjekDet.

Medier skal spille en væsentlig rolle
Endelig vil regeringen invitere både nyhedsmedier og sociale medier til et samarbejde. 

"Medierne bliver tilbudt samtaler med specialister fra efterretningstjenesterne, der kan fortælle, hvad man skal være opmærksom på. For hvis der er nogen, der når danskerne, er det jo medierne. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at man tilbyder medierne – der er ingen tvang – information om, hvad de skal være opmærksomme på. Det er mere det, der er pointen," siger Søren Pape Poulsen.

Justitsministeren understreger dog, at medierne ikke skal forvente daglige mails fra efterretningstjenesterne under en valgkamp.

Strategien har været længe undervejs
Tilbage i september 2017 begyndte regeringen arbejdet med at imødegå påvirkningskampagner og misinformation. Det skete i første omgang med nedsættelsen af en tværministerielt taskforce bestående af chefer fra Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, PET og FE, der sammen skulle koordinere reaktionen på større misinformationsforsøg i en erkendelse af, at truslerne ofte rammer på tværs af ressortområder.

Sideløbende med arbejdet i den centralt placerede taskforce blev de danske ambassader rundt om i verden også inddraget. Deres opgave er at monitorere sociale og lokale medier for at følge mediedækningen af Danmark og spotte misvisende eller manipulerende historier med potentiale til at skade Danmarks omdømme.

Ambassadørerne har fået store frihedsgrader til på eget initiativ at gå offensivt ud i lokale og sociale medier og dementere eller nuancere misvisende historier om Danmark uden nødvendigvis at spilde dyrebar tid på at koordinere med departementet i København på forhånd. 

Forrige artikel Pressemøde om styrket værn mod udenlandsk påvirkning af danske valg Pressemøde om styrket værn mod udenlandsk påvirkning af danske valg Næste artikel Regeringen: Det skal være strafbart at bidrage til udenlandsk valgpropaganda Regeringen: Det skal være strafbart at bidrage til udenlandsk valgpropaganda
  • Anmeld

    Max Tranebæk · Flymekaniker

    Et stort nej til falske fjendebilleder

    Jeg syntes det ville klæde Danmark at starte med at Danmark ikke blandet sig i andre landes interne politik.

    Jeg husker sidst, vi sendte det Dansk militæret mod Saddam i Irak på en stor løgn, om masse ødelæggelse våben.

    Man har aldrig fundet noget, masse ødelæggelse våben.

    Men vi fik sat Mellemøsten i brand.

    Det var en stor grim løgn.
    Som har kostet ufattelig menneskelig lidelse

    Og hvorfor skal vi i krig med russerne de er ingen trussel for Danmark.

    Nej til misinformation

    Kære:
    Egohumanister, Venligboer, politisk-korrekte og andet godtfolk. Se virkeligheden som den er.