
Nicolai Søndergård Kjær stopper som sekretariatschef i Venstre i forlængelse af partiets tilbagegang ved seneste folketingsvalg.
Det oplyser han på Linkedin.
"Min stilling nedlægges i forlængelse af folketingsvalget, hvor Venstre som bekendt gik tilbage. Sådan er vilkårene i politik," skriver han i opslaget.
Nicolai Søndergård Kjær har været sekretariatschef i Venstre siden 2024. Forinden bestred han samme stilling i Dansk Folkeparti fra 2022 til 2024.
Han har desuden været medlem af både Venstre Ungdom og Venstre siden 2004.
Ved folketingsvalget 24. marts gik Venstre markant tilbage og fik kun 10,1 procent af stemmerne sammenlignet med sidste folketingsvalg i 2022, hvor partiet fik 13,3 procent af stemmerne.
I opslaget sender han også en tak til partiets ledelse.
"Tak til Stephanie Lose og Troels Lund Poulsen for godt samarbejde og for tilliden til at lade mig lede Venstres sekretariat," skriver Nicolai Søndergård Kjær.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Danmarks forsvar og beredskab har alvorlige mangler. Det skal den nye regering få styr på
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Vi bruger milliarder i rekordfart – men får forældet kampkraft retur i sneglefart
- Dansk Erhverv vil have klare principper for hvordan milliarder til samfundssikkerhed bruges






















