SF-formanden: Bush-Fogh-æraen har spillet fallit

For ti år siden var stemningen næsten euforisk. Der var en stærk tro på, at de vestlige, demokratiske idealer ville brede sig, og under Det Arabiske Forår jublede den tidligere SF-formand – og senere udenrigsminister – Villy Søvndal sammen med demonstranterne på Tahrir-pladsen i Kairo.

I dag er Egypten igen sunket hen i diktatur, i Libyen og Syrien er der blodige borgerkrige, og i Afghanistan er der udnævnt en regering sprængfyldt med islamistiske terrorister.  

Men den vestlige indsats i Afghanistan baserede sig også på forkerte præmisser, mener SF-formand Pia Olsen Dyhr, der op til SF’s landsmøde i weekenden efterlyser en korrektion af udenrigspolitikken:

”Bush-Fogh-æraen har spillet fallit. Vi skal beskytte vores ideer – i Danmark. Men det er naivt at tro, at vi kan presse vores opfattelse ned om ørerne på lande, der ikke har samme tradition og udvikling som os,” siger SF-formanden og fortsætter:

”Hvis man skal forandre et land, skal der være noget at stå på. Det var der i Syrien, hvor vi havde kurderne som nogle allierede, der delte nogle af vores værdier. Men det var der ikke i Afghanistan.”

SF-formanden erkender, at det under den vestlige invasion lykkedes at få fremmet kvinders rettigheder i Afghanistan. Men hun frygter, det ikke holder:  

”Skal sådan noget holde, skal det bygges op fra neden. Jeg tror ikke på, at man kan lave ”nation-building” med militæret, det kan man kun med befolkninger, der rejser sig. Ellers må man bruge udviklingspolitik og diplomati.”

Man kunne måske have lavet droneangreb – eller en hurtig intervention og så ud igen.

Pia Olsen Dyhr
SF-formand

Droneangreb

I starten havde invasionen i Afghanistan dog et mere begrænset sigte. Tilbage i 2001 var målet primært at udslette al-Qaeda efter angrebet på tvillingetårnene i New York 11. september.

Her havde Vesten vel ikke andet valg end at reagere militært?

”Man skal da reagere. Men man kunne måske have lavet droneangreb – eller en hurtig intervention og så ud igen. Jeg ikke pacifist på nogen måde, jeg har ingen problemer med militære midler, man skal bare vide, hvornår de skal bruges.”

SF-formanden mener, at man med fordel kan bruge en kombination af militære og diplomatiske midler, som ved krisen ved Hormuz-strædet ud for Iran for et par år siden:

”Under krisen ved Hormuz-strædet lavede Frankrig og Tyskland en diplomatisk aktion, samtidig med man lod skibene sejle ind med militær beskyttelse. Det var en noget bedre løsning end at starte en krig med Iran.” 

Hun tilføjer:
”Der er nogle virkemidler, vi har mistet under æraen med Fogh og Bush. Men nogle gange kan diplomati virke hårdere og bedre end militære midler.”

Kvinderettigheder rulles tilbage

Kritikere af Vestens tilbagetrækning fra Afghanistan peger på, at den lader de afghanske kvinder i stikken. Med sammensætningen af den nye Taliban-regering tyder alt på, at de afghanske kvinder vil få frataget mange af deres rettigheder.  

Kan man leve med, at de afghanske kvinder bare bliver sendt tilbage i mørket?

”Det er da vildt deprimerende at se på, ikke mindst som kvinde. Men det er desværre ikke det eneste sted i verden, det sker – og vi er ikke stede militært alle steder, hvor der sker krænkelser af menneskerettigheder.”

”Mange steder bruger vi i stedet diplomatiske metoder, og det er nogle gange mere virksomt, hvis man skal have bygget et demokrati op fra bunden.”

Men kan man overhovedet påvirke den afghanske regering?

”Jeg har svært ved at se, at man kan arbejde sammen med deres regering. Men der er ngo'er og kvindebevægelser, man kan støtte. Noget af det mest opmuntrende har været at se de afghanske kvinder lave demonstrationer for at kræve deres ret.”

Få timer efter interviewet meddelte Taliban, at de forbyder demonstrationer.

Mali og Libyen

Udover de langvarige militære aktioner i Afghanistan og Irak har Danmark deltaget i en stribe mindre aktioner gennem de sidste 25 år. SF har stemt for en håndfuld af dem, eksempelvis indsatsen der væltede oberst Gaddafi i Libyen og indsatsen mod islamistisk terror i Mali.

Er det slut med at støtte den slags aktioner?

”Det kommer an på, hvad det er. Aktionen i Mali giver god mening: Her er vi indbudt af regeringen, og tropperne virker både som en buffer og deltager i terrorbekæmpelse. Men den aktion er heller ikke nation-building.”

Tilbagetrækningen fra Afghanistan understreger for SF-formanden, at amerikanerne nu fører en ”America first”-politik i forhold til internationale engagementer. En politik, hun forventer vil fortsætte i mange år frem. Rollen som verdens politimand ser ud til at være fortid.   

Ser du gerne, at Europa udfylder den rolle i stedet – eller er det snarere en opgave for FN?

”Jeg kan slet ikke se, hvorfor der skal være sådan en politimand. Men det er nødvendigt, at Europa står sammen, for russerne og kineserne er ved at udfylde tomrummet efter USA. Så vi bør i højere grad vende os mod Europa i forhold til det engagement, der skal ske i resten af verden.” 

Væk med forbeholdet

Hvad betyder det i praksis? Skal Danmark med i det militære samarbejde i EU?

”Jeg mener ikke, Danmark skal have et forsvarsforbehold. Men det er ikke det, der står øverst på dagsordenen."

"Det er vigtigere, at vi får koordineret EU’s udenrigspolitik bedre end i dag. Man har ikke musklerne til at føre en fælles udenrigspolitik, så længe nogle lande har stormagtsdrømme, og det har lande som Frankrig og Tyskland stadigvæk.”

Skal vi så have en afstemning om forsvarsforbeholdet?

”Jah, eftersom jeg mener, det skal afskaffes, mener jeg også, at det skal til afstemning. Men som sagt: Det står ikke øverst på dagsordenen.”

”Jeg ser det mere som led af større diskussion, hvor man gør op med Fogh-æraen og investerer nogle af kræfterne i en fælles udenrigspolitik i EU.”

20 år efter
Hvis vi vender tilbage til Afghanistan og gør status efter 20 år: Var det så det hele værd?

For første gang i interviewet kommer der en lille pause. Det er tydeligt, at det er vigtigt for SF-formanden, at hendes udtalelser ikke kan tolkes som disrespekt for de danske udsendte. Så siger hun:

”Hvis vi skulle gøre det forfra, vil jeg være imod, at vi sendte tropper til Afghanistan. Det var SF også imod for tyve år siden.”

”Jeg vil ikke sige, det var forgæves, for jeg har meget stor respekt for de mennesker, der var udsendt og for deres indsats. Men jeg tvivler på, at det har ændret noget.”

SF's landsmøde indledes d. 11. september.