Snart er krigen i Afghanistan ovre: Er drømmen om at udbrede demokrati nu slut?

Krigen i Afghanistan indledte krigen mod terror, og udviklede sig til ønsket om at udbrede demokrati i de ustabile stater. Det lykkedes ikke for Nato-landene – så dør drømmen om dét med krigens afslutning? Og hvor efterlader det de vestlige lande? Altingets magasinredaktør analyserer.

I sidste uge meldte USA's præsident Joe Biden sine planer ud for at trække alle landets soldater ud af Afghanistan. Umiddelbart efter lagde Danmark og de øvrige Nato-lande samme planer frem.
I sidste uge meldte USA's præsident Joe Biden sine planer ud for at trække alle landets soldater ud af Afghanistan. Umiddelbart efter lagde Danmark og de øvrige Nato-lande samme planer frem.Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Henrik Axel Lynge Buchter

Den umiddelbare konsekvens af terrorhandlingen mod World Trade Center 11. september 2001 var krigen i Afghanistan.

Handlingens bagmand og organisationen bag, lederen af al-Qaeda Osama bin Laden, skulle tilintetgøres af USA med støtte fra en række Nato-lande.

Krigens fokus udviklede sig til også at udbrede demokrati i landet, ligesom målet var i Irak og Libyen.

Ingen af stederne er den vestlige alliance lykkedes med den strategi, og nu har USA, Danmark og resten af Nato meldt ud, at de trækker de sidste tropper ud inden 11. september 2021.

Hvorfor stopper forsøgene på at danne et demokrati nu? Hvad er Europas fokus nu? Og hvordan spiller den stigende konflikt imellem USA og Kina ind i udviklingen?

Altingets magasinredaktør og politiske analytiker, Esben Schjørring, analyser om den udvikling i dagens udgave af Altinget Ajour.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00